21. marts - 28. marts.

21.03.2008.

Hej endnu en gang.
Så er jeg tilbage til Chiang Mai, jeg blev kørt til lufthavnen af det lille bureau som skaffede mig flybilletten, for free. Det fly jeg skulle med viste sig at være meget lille, det var et en motors propelfly, med plads til 12 personer der var så lavt til loftet at jeg måtte bukke mig ret meget for ikke at støde hovedet mod loftet. Jeg checkede ind på samme guesthouse som tidligere. Denne dag stod i transportens tegn, så det blev ikke ret meget mere denne dag. Da jeg gerne ville se Doi Suithep templet, besluttede jeg at blive en dag mere i Chiang Mai, inden jeg tog videre. Det tempel var virkelig et besøg værd, så jeg er glad for jeg blev en dag længere. Templet ligger højt oppe på det bjergrige område med en pragtfuld udsigt ud over Chiang Mai, turen der op til templet foregik ad 306 trappetrin, så det foregik i etaper. Oppe i selve templet blev vi velsignet af en munk, med ønsket om et langt liv og et godt helbred, alt imens han ved hjælp af en lille riskost sjaskede nogle ordentlige strinter af vand ud over os. Men inden da besøgte vi, 2 x 2 amerikanere plus en canadier, en Hmong landsby, men det var nu ikke rigtig noget, jeg har besøgt Hmong landsbyer i det nordlige Vietnam som var 100 gange mere spændende end denne her.

Men nu står det fast, i morgen forlader jeg byen her og drager nordpå til Chiang Rai.

Indtil da, ha' en forsat god påske, noget som vi buddhister jo ikke fejrer.

Kjærlig hilsen
Mogens
Mit lille fly fra Mai Hong Son til Chiang Mai, bemærk den lille pind under halepartiet Piloten og hans medhjælper

Efterskrift.
Jeg besluttede at tage videre til Lampang samme dags aften med bus. Jeg fandt et billigt hotel og spiste sent aftensmad på et gadekøkken, inden jeg træt gik i seng.
Trappen op til Doi Soithep Templet Fra Doi Soithep Templet

23.03.2008.

Hej igen
Jeg er nu nået frem til Chiang Rai, men forinden gjorde jeg et stop i Phayao, der var så dejligt, så jeg blev der natten over inden jeg fortsatte til Chiang Rai, her fandt jeg et hotel til den fyrstelige sum af 300 Bath, jeg har været oppe i den gyldne trekant, hvor man fra Thailand kan se både Laos og Myanmar samtidig. Der efter tog jeg videre til Mae Sai til grænseovergangen til Myanmar, her er et stor marked hvor man kan købe alskens ragelse, derefter tilbage til Chiang Rai for at spise min aftensmad og så sove. Varmen trætter meget, undskyld jeg ved I har haft snestorm. I dag har jeg besøgt et mærkværdig tempel Wat Rung Khunm, det er helt i hvidt, med en masse sølvglinsende ting indlagt, folk strømmer der til for at se det. Jeg har lige spist sent frokost, jeg er begyndt at spise min mad på markederne, for det første er det meget frisk tillavet og for det andet koster det kun en tiendedel af hvad det koster på en restaurant. Jeg tror nok jeg vil besøge byen Nan, inden jeg går ind i Laos, men lad mig nu se, det kan ændres til i morgen, men jeg skal nok holde dig underrettet, indtil du hører fra mig igen, ha' det godt så længe.

Kjærlig hilsen
Mogens
Den gyldne trekant - symbolet er her Markedet i Mai Sot

Efterskrift.
Wat Rung Khum var godt nok et besynderligt tempel, der var meget anderledes end hvad jeg mener hvordan et buddhisdisk tempel skulle se ud. Tilstrømning var til min store forundring stor, men det skyldtes at der havde være en time lang udsendelse i TV om kunstneren og templets tilblivelse, (det er ikke færdigt endnu) og så havde kongen besøgt stedet, hvad der nærmest må betragtes som en blåstempling af projektet. (Se billedserien i Billedarkiv)

Jeg besøgte også Wat Phra Thatehohae - som er et lærested for religion, kunst og kultur, templet var placeret på en bakketop.
Det mærkelige tempel i Chiang Rai Wat Phra Thatehohae - Center for religion, kunst og kultur

27.03.2008.

Hej igen igen
Så er der endelig livstegn fra mig igen, jeg er nu inde i Laos i Laung Prabang, men for inden tog jeg tilbage til Nan for at ser to vidunderlige templer, jeg overnattede i Nan, men kunne ikke finde en Internetcafe der.

Næste dag tog jeg med bus til Chiang Rai igen, men gud fader bevare os for en bus, den kørte igennem et totalt øde område, og tog over 5 timer inden den nåede frem til Chaing Rai igen, der efter tog jeg en bumlebus til Chiang Khong fordi jeg ville over til Laos samme dag. På bussen mødte jeg en tysker som skulle samme vej så vi slog følgeskab, turen til Chiang Khoung tog tre timer og var om endnu langsommere end forrige bus. Vi fik forladt Thailand klokken 17.30 og blev sejlet over til Laos, her fik jeg ordnet visa for 30 dage. Vi fandt et hotel til 400 Bath med aircondition, varmt vand og TV. Vi fandt en restaurant ned til floden, men efter vi havde bestilt vores mad, indtraf en tordenstorm med et kraftigt regnvejr, himmel og hav stod ud i et, alt el forsvandt med store mellemrum, men jeg kunne da finde munden, jeg opgav at finde en internetcafe, med de hyppige strømudfald kunne det også være lige meget. Vi fik købt billet til slowboat til Luang Prabang, så vi skulle af sted klokken 9 om morgenen, selve turen turen til Luang Prabang via Pan Beng tog 2 dage, men den tur vil jeg fortælle om i morgen fordi nu er jeg rigtig træt og vil tilbage til mit hotel for at sove. Jeg flyver for resten til Vientiane i morgen, men det vil jeg også fortælle om i morgen.

Kjærlig hilsen
Mogens
Wat Luang Wora Wihan i byen Nan Chedi PhraThat Chae Haeng i byen Nan
Mit hotel i Huay Xai Min nye ven Reinhard, med dugen fra bordet for at holde varmen

Efterskrift.
De to templer jeg besøgte i Nan var Wat Luang Wora Wihan og Chedi PhraThat Chae Haeng. Efter overnatningen i Nan, tog jeg en bus tilbage til Chiang Rai, her skiftede jeg til et vrag af en bus som kørte til Chiang Khong. Det var noget af en tur, det kørte en stor omvej og komforten var så som så. Det her jeg mødte Reinhard, vi faldt i snak med det samme. Hans plan var at han først ville gå over Mekong River i morgen tidlig, men jeg fortalte ham at så var båden måske sejlet forinden, så han risikerede at spilde en dag i en lille undseelig by. Vi skulle også over inden kl. 18, for så lukkede paskontrollen i Laos. Reinhard havde lavet en forkromet rejseplan hjemmefra, og han havde fået visa hjemme i Tyskland. Jeg grinede lidt af ham og spurgte ham om planen holdt, på hans skæve smil kunne jeg godt se på ham, at planen nok var skredet lidt.  
Vi var de første ombord på vores båd Mine nye australske venner

28.03.2008.

Hej igen
Jeg fortsætter hvor jeg slap i går, mig og min nye ven fra Tyskland, Reinholdt, blev kørt ned til floden, hvor vores båd ventede, Reinholdt havde selv planlangt sin rejse til mindste detalje, skaffet visa, booket flybillet, til Thailand, Laos og Cambodia, han viste mig stolt sin plan som han havde sat op i en tabel, det tog mig et halvt minut at finde en alvorlig fejl i hans plan, han skulle flyve fra Vientiane 31. marts men hans visa udløb 29. marts, ok vi fik fikset det i grænsekontrollen, jeg tror Reinholdt blev glad for mig - haha. Nå vi var de første ombord, så vi fik da også de bedste pladser, båden var en langbåd med plads til - ja mange - den blev da fyldt mere end godt. Båden startede da også præcis 32 minutter forsinket. 

Jeg sad i mit stille sind og grinede, jeg var uden tvivl den ældste ombord, bortset fra Reinholdt som var 52 år, så var båden fyldt op med bare unge mennesker, i 60'erne vil vi ha kaldt dem hippier. Mange af dem havde været hjemme fra i månedsvis. Vi kom til at sidde sammen med et ungt par fra Australien og et ungt par fra Slovenien, vi holdt sammen under hele turen, og hyggede os godt i hinandens selskab. Første dags sejltur varede 7 timer, og var rigtig dejlig afslappende, jeg har altid i drømt om at gøre denne tur, nu var den virkelighed, det kan godt være jeg har siddet et dumt lyksaligt smil om munden, hvem ved? Jeg havde booket et værelse i forvejen ombord på båden, så jeg vidste hvor jeg skulle overnatte under vores stop i Ban Pengo. Det er nok det ringeste sted jeg nogensinde har boet under alle mine rejse i hele mit liv, intet fungerede, og da jeg gik ned og påpegede det sagde de med et stort smil - ok det fikser vi om 5 minutter - fikser min bare r..v. Nå det var så den oplevelse, men min tillid til laoterne faldt ret drastisk.

Jeg sov ikke ret meget den nat, så jeg stod tidligt og tog mit varme brusebad (10C), gik hen et andet sted og købte min morgenmad og aftalte med Reinhold at jeg gik ned og holdt en god plads til os på båden. Jeg var den første ombord og fik igen den bedste plads. Igen afgik båden præcis forsinket, men denne gang 45 minutter. Turen ned til Luang Prabang tog 9 timer, tro det eller ej med den var en dejlig tur, som foregik gennem et til tider meget ødet men meget smukt landskab, så jeg nød var eneste minut, jeg fik fortalt Reinholdt og mine nye venner fra Slovenien hvad de skulle se i Luang Prabang og Vientiane inden vores veje skiltes, vi udvekslede e-mail adresser og lovede at skrive til hinanden.

Ved ankomsten til Luang Prabang, kendte jeg vejen til mit hotel, Le Tam Tam hotel, her har jeg boet begge gange jeg har varet her.

Efter jeg havde checket ind, gik jeg hen til det Travel Agency som jeg tidligere har købt mine flybilletter. Jeg fik en billet til Vientiane uden problemer med afgang kl. 13.00. Der efter gik jeg til en restaurant hvor jeg fik mig en Wienersnitsel, så tilbage til mit hotel, hvor tog et dejligt langt varm bad, gik på hovedet i seng, klokken var kun 21.30. Jeg faldt i søvn med det samme, og sov som en sten til klokken 7.

Efter et bad gik jeg ned til morgenmarkedet for at fotografere, jeg har fået nogle rigtige gode billeder tror jeg selv, tilbage til mit hotel hvor jeg spiste min morgenmad, så internetcafeen hvor jeg sidder nu, jeg skal hente min flybillet nu og en TukTuk samler mig op kl. 11.00 på hotellet, så jeg slutter her og vil vende tilbage fra Vientiane eller et andet sted. (Se billedserien i Billedarkivet)

Kjærlig hilsen
Mogens
Se hvor beskidt der egentlig er De venter på at gå ombord
Så sejler vi igen Der var mange ombord - mange unge mennesker

Efterskrift.
Jeg blev hentet af en TukTuk som aftalt. Lufthavnen ligger ikke så langt uden for Luang Prabang. Efter jeg havde checket ind, skulle jeg henvende mig til en officer, som sad i et lille bur, her blev jeg noteret på en liste? Det gjorde jeg ikke sidste gang jeg fløj her fra. Der er ikke meget elektronisk registrering her endnu. Det skal siges til laoternes ros at flyet afgik til tiden. Jeg fløj med et ATR72 propelfly fra Lao Aviation og jeg landede i Vientiane en lille time efter.
Vi sejler stadig der ud af Oh godt- vi nærner os Luang Prabang
Morgenmarkedet i Luang Prabang Morgenmarkedet i Luang Prabang

Sidst opdateret : 19. oktober 2010
15. marts - 19. marts. Rejsedagbog 28. marts - 31. marts