28. marts - 31. marts.

28.03.2008.

Hej fra Vientiane.

Jeg er fint ankommet til Vientiane, og indlogeret mig på mit 'sædvanlige' hotel Haysoke. Her er stadig meget varmt, men jeg var nu alligevel henne og besøge Wat Sisaket, de 10.000 Buddhas tempel.

Et dejligt gensyn, jeg har bestilt en busbillet til Tha Khaet, så jeg går ind i Thailand igen ved Nakhon Phanom, jeg skal op tidlig, fordi jeg bliver afhentet kl. 6.00 om morgenen på hotellet. Man skulle tro jeg er masochist - haha. Jeg vil gerne over samme dag, og paskontrollen lukker gerne kl. 18. Klokken er nu 20.30, så jeg skal ud at finde lidt aftensmad inden jeg skal sove.

Hvornår du hører fra mig igen vil tiden vise.

Kjærlig hilsen
Mogens

Springvandet i Vientiane Præsidentpladset - det store politi opbud skyldtes et statsbesøg

Efterskrift.
Efter ankomsten til Luang Prabang, var det min plan at besøge Wat Sisaket, på vejen der hen passerede jeg præsidentpaladset, der var et stort opbud af politi og soldater der holdt vagt, der var statsbesøg fra en af nabostaterne, en stat der havde samme styreform, det er vist de eneste der plejer omgang med Laos. Jeg gik med mit kamera om halsen, og da jeg passede vagterne var der en der sagde: No photo. Ok der var nu heller ikke noget at fotografere. Efter jeg havde besøgt Wat Sisaket, gik jeg hen til Scandinavia Bakery, hvor jeg købte en kop kaffe og en kage, kaffen her er rigtig god.
Wat Sisaket - templet med de 10.000 buddhaer Den skandinaviske bager

29.03.2008.

Hej igen

Så er jeg i Thailand igen, dagen startede med at vækkeuret ringede klokken 5.30, så et rask bad af den kolde slags. Jeg checkede ud kl. 6.00, Jeg blev afhentet ret hurtigt efter, vi samlede en ung italiener op, han boede for resten i Spanien. Han talte godt engelsk og havde været væk omkring et halvt år. Bussen holdt og ventede på os. Jeg fik købt en flute som der blev fyldt en masse mærkeligt i, det skulle senere vise sig at være ret krydret. Det at køre med bus her ude kræver masser af tålmodighed. De havde travlt med at få os ombord, så kørte de et lille stykke vej for at standse et sted. Der holdt vi så 25 minutter, fordi personale på bussen skulle spise morgenmad. Ok sådan foregår det her.

Så kørte de igen efter de havde spist. Vejen var at en rimelig beskaffenhed, der blev foretage mange stop undervejs, for at samle op og sætte af. Folk havde de mærkeligste ting med, sække med ris, grøntsager og hvad ved jeg. På et tidspunkt blev der sågar slæbt en motorcykel ind mellem sæderne, den blev så surret fast der. Der blev også ved nogle stop lukke handlende ind, de gik så rundt og falbød grillet (brændte) fisk og kyllinger, frugt og vand. Jeg nåede omsider frem til Tha Khaek, det var meningen at min nye italienske ven skulle af der, men da han hørte at bussen fortsatte til Savanakhet besluttede han at forsætte videre der til. Jeg fik et lift med en TukTuk med til Mekong floden, til grænseovergangen til Thailand. Jeg fik checket ud af Laos og kom ombord på den lille båd, som sejlede straks efter. Det begyndte at regne mens vi sejlede, det tolkede jeg som om Laos græd over jeg forlod landet. På den den anden siden, nærmere bestemt Nakhon Phanom, fik jeg en TukTuk til River View Hotel. Jeg har boet her før, her er den mest vidunderlige solopgang over Laos og Mekong River, så den glæder jeg mig til. Nu vil jeg ud og finde noget at spise. Så nok for denne gang.

Kjærlig hilsen
Mogens

Udsigt fra River View Hotel i Nakhaon Phanon Nede ved flodenbreden af Mekong River

Efterskrift.
Ved "grænseovergangen" fik jeg stemplet ud af Laos, jeg havde lige nok laotiske penge så jeg kunne betale den pålagte afgift. Trappen ned til både var temmelig stejl, mine tunge kuffert, blev båret ned af en lille sej damemenneske. Jeg undskyldte mig  selv med at hun skulle jo også leve. ;-) 

Jeg havde bestemt mig på forhånd at jeg ville bo på Hotel River View, som er byens bedste. Som navnet siger er der vitterlig udsigt over Mekong floden, over mod Laos, jeg kunne se over til selve grænsekontrollen, som jeg lige havde passeret. Der boede ikke mange på hotellet lige nu. Jeg gik ind til byen, hen hvor jeg vidste der lå en Internetcafe, det er egentligt rart at være stedkendt. Bagefter spiste jeg på en restaurant, som lå ned til floden, også en gammel "bekendt", de har en rigtig god fiskeret.   
Et af de templer der ligger ned til floden Et kig over mod told og paskontrollen i Tha Kaet Laos

30.03.2008.

Hej igen

Det har været en god dag i dag, jeg gik fra mit hotel ind til byen, jeg besøgte tre templer på vejen, men kors hvor var det varmt, på et tidspunkt, efter et par timer måtte jeg søge ly for varmen. Jeg tankede op med masser af vand, på et tidspunkt havde jeg fået nok og tog en TukTuk tilbage til mit hotel. Her tog jeg et bad og skiftede det våde tøj ud med noget tørt. Jeg spiste en let frokost på hotellet og gik der efter tilbage til mit værelse. Jeg bor med udsigt til Mekong floden, oppe fra min alten kunne jeg se nogle der fiskede uden på floden til fods. På denne tid af året er der ikke så meget vand i floden så der dannes små øer, som folk så bruger på forskellig vis. Jeg besluttede varmt eller ej, der ville jeg sgu ud. Så ned til flodbredden for at finde et sted hvor jeg kunne komme ud til de fiskende. Herligt, jeg tror ikke jeg har haft mudder mellem tæerne siden jeg var dreng og badede i kirke åen ved Fanefjord. Der var til tider temmelig glat, og de steder hvor der var lavt vand var det temmelig varmt. Jeg kom ud til de fiskende, det viste sig at være et ægtepar fra Laos, jeg fik lov til at tage nogle fotos af dem, de fangede små fisk, som de så solgte på markedet, de spurgte om jeg boede på River View Hotel, det måtte jeg med skam melde at jeg gjorde, og en nat der kostede nok mere end de kunne tjene på en hel måned.

Længere ude kunne jeg se, nogle hytter, der knoklede jeg ud til, kors en varme. Det var nogle thaier, som var i gang med at bygge nogle primitive hytter, her ville de sælge øl og vand fra! Ak ja, nogle ukuelige mennesker.

De kunne kun være der en måned, så indtraf regntiden og så steg vandstanden med et par meter eller mere. Der var flere familier der ude, jeg besøgte dem alle. Den var en familie som havde nogle børn, jeg fik lov til at fotografere alt det jeg ville, så jeg tror jeg har fået nogle rigtige gode billeder i kassen. Jeg håber de bliver grønne i hovedet hjemme i fotoklubben.

Jeg var selvfølgelig drivvåd igen, så jeg matte tage et bad og skifte tøj igen, men det var det hele værd, jeg gik ned og fik en gang oliemassage bagefter, jeg gik da også i koma, da jeg kom tilbage til mit værelse.

Jeg har spist grillet fisk på en lille primitiv restaurant til min aftensmad, den ligger ved siden af hotellet. Da de så mig, spurgte de om det var mig der gik rundt ude på floden, det kunne jeg jo ikke nægte, de fortalte at de havde moret sig kongeligt over den tossede farang (vesterlænding) der rendte rundt der ude i mudder til anklerne og i så den hede - ak ja. Jeg tror jeg vil slutte nu, jeg forlader stedet her og tager videre til Sakon Nakhon i morgen.

Ha det rigtig godt til du hører fra mig igen.

Kjærlig hilsen
Mogens
Endnu et af Nakhon Phanons templer Tårnet med uret der går for stærkt

Efterskrift.
Det var sjovt at vade rundt ude på flodbunden, mødet med de mennesker der forsøgte at tjene til dagen og vejen, vidnede om en ukuelighed som er så kendetegnende for det asiatiske folk. Jeg blev mødt med store smil og jeg blev budt på vand, det eneste de havde at byde på. Jeg afslog høfligt selvom jeg var godt tørstig, jeg var nemlig ikke sikker på vandets kvalitet. Det første jeg gjorde da jeg kom tilbage til hotellet, var at styrte ind i baren og bestille en stor Singha Beer - um! (Se billedserien i Billedarkiv)
Laotisk fisker Her bygget nogle boder

31.03.2008.

Hej igen

Så kører toget igen, jeg er en smule træt fordi det har været et buldrende tordenvejr det meste af natten, samtidig piskede regnen ned i tove. Da jeg om morgenen kiggede ud på floden, kunne jeg se at der var kommet ret meget vand, jeg tænker straks på mine venner ude på floden, det område de var begyndt at bygge på var totalt oversvømmet. Mon de opgiver, jeg tror det næppe. Jeg tog en TukTuk med til busstationen, og var så heldig at den bus jeg skulle med, kørte med det samme, det var selvfølgelig en bumlebus, som holdt gu' ved hvor mange gange, men jeg nåede da frem til sidst.

Jeg har stadig lidt problemer med min mave, så jeg skal passe på ikke at hoste - ha ha. Jeg bor et ydmygt sted, men det kan jo ikke være luksus hele tiden. Jeg tror jeg bliver her et par dage, i håb om at min mave så er faldet til ro igen.

Jeg ved ikke havde jeg skal kigge på i morgen, men jeg har jo min Lonely Planet Guide med mig, så den kan sikkert give mig nogle gode tips.

Nu ikke mere for denne gang.

Kjærlig hilsen
Mogens
En busstation i Thailand Du kan altid få et smil

Efterskrift.
Jeg var hoppet af i byen Sakon Nakhon - hjælp - der stod ikke en skid om den by i Lonely Planet Guide. Nå det skulle da ikke afskrække mig, så måtte jeg finde på et eller andet sted at sove, der er altid et eller andet hotel eller guesthouse i byen. Det var viste sig også at TukTuk chaufføren kendte et sted, nok ikke verdens bedste men ok til prisen, stedet bestod af små bungalows.

Sidst opdateret : 19. oktober 2010
21. marts - 28. marts. Rejsedagbog 1. april - 7. april.