1. april - 7. april.

01.04.2008

Hej igen

I dag har besøgt flere templer. Så tog jeg en Samlauw ud i det blå, på et tidspunkt hoppede af, jeg var havnet i en lille landsby som lå ude på den thailandske udgave af Lars tyndskids marker. Jeg vadede lidt rundt, men der var ikke meget at se på. Jeg passerede en shop som hvis nok leverede klipning. På mit spørgsmål om haircut nikkede damen, jeg blev placeret i en udrangeret barberstol. Damen som klippede mig lignede mere en der hørte til ude i rismarkerne, lille og bred og med arme som en murerarbejdsmand, hendes bare fødder var meget brede, nok for ikke at synke ned i dyndet uden i marken. Nå hun begyndte at klippe mig, jeg skyndte at understrenge, ikke for meget (nid noi), nå pyt det vokser da ud igen.

Hun var meget omhyggelig, det var som om hvert eneste hår blev gennemgået.

Da hun havde klippet mig, begyndte hun med ragekniven, jeg fik barberet mine ørers kanter, pande og nakken. Men det stoppede ikke her, jeg blev gennet ind bagved, mit hår skulle da også vaskes. Det var noget af et chok at se baglokalet. Her var endnu mere primitivt, her levede hun/de, uhyggeligt at nogen skal leve sådan. Nu havde jeg mit kamera med, så jeg snød mig til at tage nogle billeder. Jeg kunne skimte toilet/baderummet i baggrunden, der stod en stor sengebriks et par skabe og så et fjernsyn, det var alt, og alt virkede nedslidt. Jeg fik vasket mit hår i koldt vand, det blev tørret med et håndklæde, for føntørrer var der nok ikke råd til.

Prisen var himmelråbende, omregnet ca. 7.50 kr. måske var det derfor de var så fattige, jeg gav hende selvfølgelig hende det dobbelte.

I dag har det været rigtigt varmt til en forandring, så jeg søgte tilbage til mit værelse, dog fandt jeg et sted forinden, hvor jeg kunne få min frokost Jeg har nu vovet mig ud igen, det værste af varmen er aftaget. Jeg taget videre i morgen til Khon Kaen.

Så må vi se havde der sker der.

Kjærlig hilsen
Mogens

Frisørsalonen i en lille by jeg ikke kendte navnet på Hovedgaden, et trist sted at bo

Efterskrift.
Efter jeg havde overstået min klipning, gik jeg lidt rundt i byen, jeg fandt en Internetcafe, hende der var ejer af stedet talte et nogenlunde engelsk, hun spurgte mig hvad jeg dog lavede her? Jeg fortalte jeg var kørt ud i det blå, og så hoppet af her. Jeg berettede også om mit besøg hos frisøren. Hun fortalte mig hun hed Marlee og hun fortalte også historien om hende. 

Marlee var ugift,  49 år gammel, var den førstefødte ud af ni børn. Familien var en fattig landbo familie og det havde altid været hendes lod at passe hende søskende og så hjælpe til ude i rismarkerne. Hendes søskende var nu alle gift, Marlee var stadig ugift, og hende chancer for at nogensinde at blive det var minimale, hun havde for længst overskredet sidste salgsdato. Hun måtte betale prisen for at være den førstefødte! 
Marlee klipper mit hår Et i baglokalet, der blev gjort klar til hårvask

02.04.2008

Hej igen
Så er jeg endt i Khon Kaen, jeg bor på det herlige hotel Kosa, jeg har har været her før, så stedet er mig bekendt, men et godt udgangspunkt til at komme videre rundt her fra. Sidste nat fik jeg ikke sovet så meget, hotellet som jeg boede bestod af bungalows, og taget et eternittag, regnen piskede som død og helvede det meste af natten, det lavede en infernalsk spektakel, på et tidspunkt troede jeg at bungalowen ville begynde at sejle (den stod på piller), det blev gu'ske lov stående. Jeg fatter ikke hvor alt det vand blev af, for da jeg stod op om morgenen, var vandet bare pist væk. Det er meget hjælpsomme mennesker i dette land, de fik proppet mig en VIP bus til Khon Kaen, hvor jeg gerne ville hen, men de glemte at fortælle mig at den kørte omkring Udon Thani først, så jeg fik mig en ordentlig køretur. Der var ellers andre busser der gik direkte til Khon Kaen, men de var af den mere ydmyge slags, så jeg tror at de i alt sin velvillighed, har ment at de var under min standard - haha. Hvor længe jeg bliver her ved jeg ikke, men jeg har kufferten fuld af vasketøj, så det afhænger lidt af hvornår det kan blive færdigt, men det er ikke noget problem, jeg skal nok få tiden til at gå.

Jeg slutter for denne gang. Ha det godt til I hører fra mig igen.

Kjærlig hilsen
Mogens

Det pyramideformede Wat Nong Wang Intriøret i Wat Nong Wang

Efterskrift.
Jeg fik afleveret min store stak af vasketøj, det var til afhentning dagen efter. Efter jeg havde fået vekslet mine sidste dollars, satte der en meget kraftigt regnvejr ind, så jeg søgte ly i et stormagasin som ligger 20 skridt fra Hotel Kosa. Jeg må indrømme at shopping er ikke det der står øverst på min ønskeseddel, men som tidsfordriv var det ok, det regnede nemlig stadig ret kraftigt. Jeg kom i tanke om at på  allerøverste etage lå der et cafeteria, her skal man købe nogle billetter, som så bruges som betaling, et meget udbredt fænomen i Thailand, de overskydende billetter refunderes. Man går så rundt til de forskellige boder og køber sin mad og drikkevarer. Her var mange unge mennesker, de fleste iklædt de let genkendelige skoleuniformer. 

Efter jeg havde spist, stak jeg næsen udenfor, men det regnede stadig meget kraftigt, så det blev til en kop kaffe hos Starbuck i stueetagen, inden jeg løb over gaden og ind i tørvejr på mit hotel.
Der blev slået på klokken Udsigten ud over søen fra toppen af Wat Nong Wang

05.04.2008

Hej igen

Ja så kom der endelig livstegn fra mig igen. Jeg er nu havnet i Maha Sarakham. Mine dage i Khon Kaen var ikke præget af de store oplevelser, jeg fik afleveret meget vasketøj, og vekslet mine sidste kontanter i US dollars, de var kun til brug i Laos. Det begyndte at regne temmelig kraftigt, så jeg regnede bogstavelig inde på mit hotel, det var ok fordi restauranten på Hotel Kosa er udmærket. Regnen stoppede så sent, så jeg besluttede at gå i seng. Næste dag tog jeg en Tuktuk hen til et tempel jeg havde læst om, Wat Nong Wang. Templet er pyramideformet og er på 9 etager, tallet 9 er et helligt tal inden for buddhismen. Det var meget spændene, i selve stueetagen var det egentlige tempel, der efter var hvert eneste etage indrettet som et slags museum. Første etage var helliget den højt elsket kongefamilie, med billeder af hele den nulevende familie, men også af de tidligere konger. En etage var der gamle fiske og landbrugs redskaber, en etage med tidligere munke siddende i hel figur. 9. etage bød på en pragtfuld udsigt over byen og ud over den søen, som er et åndehul for byens befolkning, Khon Kaen er Thailand næst største by, men mest præget af at være en industriby. Der efter vadede jeg rundt og kiggede, besøgte et stort (meget stort) supermarked. Sjovt at se vareudbuddet, her kunne der købes vaskemaskiner fra 5.000 Bath (1000kr) og op til den helt store model til 12.000 Bath (2200kr), alle med indbygget slynge.

Næste dag om morgenen tog jeg bumlebussen til Maha Sarakham, her har jeg også været før, jeg tog ind på Hotel Taksila, det 5 stjernede hotel til den latterlige sum af 1100 Bath for et værelse, her er simpelt hen alt hvad der skal være, jeg ved ikke hvad det er der forfølger mig, men straks efter min ankomst begyndte det at regne. Heldigvis er det nok det bedste hotel du kan regne inde på. Så jeg tog mig en skraber, og vågnede først kl. 15. Jeg gik ned i restauranten, for at spise sent frokost, her bestilte jeg en svinekotelet. 5 minutter efter kom de og fortalte mig at de var udgået for svinekoteletter, men kunne anbefale en bøf i stedet for. Hjælp - det en mange år siden jeg har set så stor en bøf, den fyldte hele tallerkenen.

Jeg spiste ingen aftensmad, forståeligt nok. Nå jeg vovede mig ud kl. 20, ud mellem alle vandpytterne, jeg ville ned og send e en e-mail, men ak byens eneste Internetcafe lukker netop kl. 20, så jeg gik tilbage til hotellet, hvor jeg kiggede fjernsyn indtil jeg blev søvnig.

Nu ikke mere for denne gang, jeg tager videre her fra i morgen.

Kjærlig hilsen
Mogens
Nogle boder langs kanalen i Maha Sarakham Dennis - den glade kvægfarmer og engelsklærer

Efterskrift.
Jeg undrede mig lidt over hvad der havde fået mig til at stå af i Maha Sarakham, der er nemlig ikke ret meget at se her. Jeg tror at jeg gerne ville opleve det dejlig hotel en gang til. Jeg besluttede at blive her en dag mere.

Jeg gik ned til busstationen, herfra kørte en del Samlauw, hoppede på en af dem, så måtte jeg se hvor den førte mig hen. Turen var nu ikke særlig spændene, så da den gjorde holdt uden for en stor bygning og da resten af passagererne stod af, gjorde jeg det også. Den  store bygning viste sig at være et universitet, jeg stak hovedet inden for, gik igennem et slags "tælleapparat" ligesom i Tivoli, der var ingen der tog notits af mig. Alle sad dybt begravet i bøger til over begge ører, jeg kiggede lidt i de store bogreoler, desværre var alle bøgernes tekster på thai. 

Jeg tog en Samlauw tilbage til busstationen igen, turen kostede 8 Bath, det var stegende hedt nu, og gårsdagen regn fordampede nu, det gjorde det endnu mere hedt og klamt.  
Hotel Taksila er bare dejlig Hotel Taksila er smukt indrettet og du føler dig altid velkommen

07.04.2008

Hej igen

Så er jeg tilbage, det han knebet med at finde en internetcafe, men nu er det lykkes. Jeg er nu i Buriram, men jeg vil starte hvor jeg slap sidst.

Min sidste dag i Maha Sarakham var rigtig varm, så jeg holdt mig for det meste i skyggen, jeg indtog min aftensmad på hotellet for en heftigt regnvejr satte ind. Der var kun tre i restauranten, der var underholdning under middagen, to thai damer skiftes til at jamre noget af som jeg ikke forstod en skid af. På et tidspunkt viste en af sangerinderne mig en pegefinger med et skævt smil, jeg så mig omkring og fandt ud af at jeg nu var jeg den eneste tilbage i restauranten. Jeg skyndte mig at betale, måske fik de så tidligt fri.

Jeg stod tidlig op næsten morgen, jeg ville videre til Surin. Jeg var heldig at komme med en aircond. bus, jeg troede at den kørte direkte til Surin, men uden at spørge mig, tog den lige et par ekstra byer på vejen, så køretiden blev på 5 timer i stedet for 3. Jeg fandt hurtigt et hotel, det var helt nyt, det kostede kun 600 Bath og så fik jeg end da 200 Bath tilbage da jeg checkede ud? Nå jeg protesterede ikke. Der var en thai mand på hotellet som fortalte at der var en festival oppe i bjergene, han skulle der op og jeg måtte godt køre med hvis jeg havde lyst. Jeg glemte at spørge hvad han kørte i, da jeg svarede ja tak.

Så vi drønede der ud ad på motorcykel! Hvad festivalen gik ud på fandt jeg aldrig ud af, men det var en sjovt oplevelse.

Endnu en gang begyndte det at regne, så jeg spiste min middag på hotellet og resten af aftenen gik med at kigge på engelsk fodbold.

Jeg tog bussen tidlig om morgenen til Buriram, jeg ville besøge min gamle ven Dennis, så undervejs ringede jeg til ham - av min arm, telefonen var ikke åben. Nå - jeg håbede den ville blive det inden jeg nåede frem, men nej. Ok jeg bookede et hotel, og købte mig en tur til Prasat Meung Tam, som er et gammelt tempel i Khmer stil, fra omkring 962-1012, jeg fik taget nogle dejlige billeder der.

Der efter fortsatte vi til Phanom Historical Park - a real beauty - men selv om det var meget varmt, tog jeg hele turen op ad de mange trapper, det er også bygget i Khmer stil, og er fra omkring 1113 - 1150 bygget under Kong Suriyavaman, den samme som byggede Ankor Wat i Cambodia.

Jeg tog tilbage til mit hotel efter den tur, godt mør af varmen, men det var hele værd.

Jeg slapper nu af ved hotellets swimmingpool, ind i mellem prøvede jeg om jeg kan få forbindelse med Dennis, men indtil nu er det ikke lykkes.

Jeg tager tilbage til Surin i morgen for at besøge en elefant lejr, så må jeg se hvad det er.

Nu ikke mere for denne gang.

Kjærlig hilsen
Mogens

Jeg mødte glade og smilende mennesker En uendelig række af klokker, som alle skulle slå på

Efterskrift.
Vejret artede sig fint næste dag, det var mærkeligt som det svingede, heftig regn og så rigtig varmt solskinsvejr bagefter. Nå vi nærmer os også den våde periode i Thailand.  

Turen til Prasat Meung Tam var varm, men det gamle tempel er bygget i Khmer stil, og er fra omkring 962-1012. Templet er nænsomt og smukt restaureret og absolut et besøg værd. (Se billedserien i Billedarkiv)

Der efter fortsatte jeg til Phanom Historical Park, jeg havde besøgt stedet før, men et gensyn, eller flere for den sags skyld, er alle pengene værd. Stedet er et yndet udflugtssted for thailænderne, jeg spiste min sene frokost på en restaurant som lå i forbindelse med indgangen, der stod til en afveksling på kylling og en kold Singha. (Se billedserien i Billedarkiv)  

Mit forsøg på at finde Dennis mislykkedes, måske var han taget tilbage til Danmark, han skrev til mig på et tidspunkt at han måske ville tage tilbage til Danmark for at tjene nogle penge, det gik åbenbart for langsomt i Thailand. 
Prasat Meung Tam, et smuk gammelt tempel Phanom Historical Park, jeg havde været her før, men jeg ville ikke gå glip af den oplevelse

 

Sidst opdateret : 19. oktober 2010
28. marts - 31. marts. Rejsedagbog 8. april - 12. april.