8. april - 12. april.

08.04.32008

Hej igen.

Så er jeg tilbage i Surin igen. Det lykkedes ikke at finde min gamle ven Dennis, så jeg besluttede at tage tilbage til Surin, for at besøge en elefantlejr. Jeg tog tilbage til det samme hotel som jeg boede på forleden dag, jeg fik afleveret en ordentlig dynge vasketøj, inden jeg tog en lokal bus ud til elefantlejren, jeg var kom tidsnok til der var opvisning, jeg kunne gå rundt og fodre elefanterne med bananer og sukkerrør. Hvis man gav den 20 Bath tog den det og gav et stød i "trompeten", inden den afleverede den til sin Mahut.

Selve opvisningen var af den sædvanlige slags, med at køre med hula-hop ringe, stå på forben eller bagben, sparke til en stor fodbold, male med forskellige farver på en T-shirts, som så blev aktioneret bort, jeg fik den for 500 Bath, lige min størrelse. Efter showet var nogle thaier så venlig at tage mig med til et sted hvor elefanterne badede. Alt i alt en dejlig dag. Jeg kørte tilbage med lokal bussen til Surin. Jeg tog så en TukTuk fra busstationen til mit hotel. Jeg hentede mit vasketøj, ak herre gud, 132 Bath for den store røvfuld vasketøj, alt var strøget, bukser og T-shirts hang på bøjler. Nu vil jeg hvile mig lidt, inden jeg går ud for at finde et sted at spise. (Se billedserien i Billedarkiv)

Jeg tager sikkert videre til Si Sa Ket i morgen.

Kjærlig hilsen
Mogens

Elefanterne gav opvisning Der males på en T-shirts - jeg erhvervede den for 500 Bath

Efterskrift.
Jeg fandt et spisested, desværre var menukortet på thai, så jeg forsøgte mig frem, jeg bestilte kylling og betingede mig at det ikke måtte være krydret (mai pet), det så ud som om det blev forstået. Da maden blev serveret viste det sig at den var uspiselig, jeg hostede og hakkede, utroligt når man nu udtrykkeligt beder om den ikke må være krydret. Jeg drak min øl, betalte regningen, jeg skulle ikke nyde med at bestille noget andet.
Der bades - elefanter elsker vand Børnene fodre den med små godbidder - sukkerrør

09.04.2008

Hej igen.

Jeg var godt træt ovenpå dagen i går, jeg kom til at tænke på at jeg normalt ikke bryder mig om at se dyr blive dresseret til at gøre hundekunstner, men i dette tilfældet går pengene til at drive elefantlejren, der er desværre ikke længere brug for disse dejlige dyr.

I dag hyrede jeg en bil med fører til at køre mig rundt, så på vejen fra Surin til Si Sa Ket, besøgte vi Prasat Sri Kara Phum, et gammelt tempel i Khmer stil, der var nu ikke så meget tilbage af det, men nok til at give et indtryk af hvordan det en gang har set ud. Der efter besøgte vi Wat Sra Kum Pang Yai, som er bygget ved siden af et gammelt tempel, templet er kendt på grund af en meget berømt, nu afdød munk, og er et af de templer en buddhist skal besøge mindst en gang i sit liv. Næste mål var Wat Lan Kurd, det lå helt nede ved Cambodias grænse, det er ikke noget prangende tempel, det bar præg af at det var virkelig fattige folk der levede i her i området, en primitivt gangbro førte ned til en sø, som adskilte Thailand og Cambodia. Pudsigt nok har jeg nu været tæt på Myanmar, Laos og Cambodias grænser. Vejret er rigtigt varmt nu, termometeret er nu oppe på 38C, den faldt heldigvis kl. 18 til 37C - haha. Jeg bliver nok her en dag mere, hvis jeg kan finde en udflugt der passer herren.

Så nok for denne gang

Kjærlig hilsen
Mogens
Prasat Sri Kara Phum, vidner om en svunden storhedstid Fra templet dedikeret til den berømte munk

Efterskrift.
Det er egentlig overraskende så mange gamle tempel ruiner der findes i Thailand, jeg troede jeg havde besøgt dem alle. Wat Lan Kurd var en skuffelse, men turen ned til søen ad den interimistiske gangbro, var lidt af en oplevelse, det knagede og bragede da jeg gik ned ad den, jeg spekulerede på om den holdt. Der var for øvrigt rigtigt smukt nede ved søbredden, synet retfærdiggjorde turen til templet.
Wat Lan Kurd, templet ude i skoven - de havde lavet en primitiv gangbro ned til vandet Fra Zoo - ikke et besøg værd

10.04.2008

Hej igen

Indledningsvis må jeg tilstå at jeg glemte at fortælle at jeg sluttede dagen i går med et besøg i den lokale Zoo, det var nu ikke nogen rar oplevelse, dyrene havde nogle kummerlige forhold, Zoo i København er der rene Paradis. I dag hyrede jeg en bil med chauffør, jeg ville ned og se Preah Vihear tempel som faktisk ligger inde i Cambodia. Men først skal man ind i Thailandsk nationalpark, du skal selvfølgelig betale for chauffør og bil plus dig selv, 30 Bath for bil, 40 for chauffør og 200 for den rige foreinger. Preah Vihear templet ligger inde i den national park, så der var ingen vej uden om. Da vi nåede frem i nærheden, var det på gå'ben resten af vejen. Historien omkring dette tempelområde er kort fortalt denne: Efter Khmer Rouge fald, begyndte Cambodia at gøre krav på området, for at løse denne tvist enedes begge lande om at lade den internationale domstol løse problemet. Afgørelsen faldt ud til Cambodias fordel, man mener at udfaldet skyldes at man ville opmuntre det lille forpinte land. Det havde nok været bedre, at det set fra et vedligeholdelses synspunkt, at det var det bedrestillet Thailand der fik området.

Da jeg nåede frem til selve grænsen, måtte jeg igen betale 200 Bath, cambodianerne ville også have deres del af kagen - ak ja de rige udlændinge. Nå - det skulle vise sig at være pengene værd.

Templet er delt i tre afdelinger, og ligger i forlængelse af hinanden oppe på et bjerg, dog med en hvis afstand, adgangen foregår via nogle veje som er belagt med verdens mest uens og ujævne sten, når man så når frem til tempelbygningen, er der så nogle (en hel del) trappetrin, af samme standard som vejene, der skal forceres, hold da helt kæft hvor var jeg flad da jeg nåede helt til tops. Men det var sgu besværet værd.

Nedstigningen var knap så slem, men stadig belastende for bentøjet på grund af det ujævne underlag. Sjovt at jeg faktisk var inde i Cambodia uden jeg skulle vise pas og alt det pjat, det ville nok også være en dum ide, hvis man skulle det. (Se billedserie i Billedarkiv)

Da jeg kom tilbage til thailandsk område spiste jeg sent frokost, det bestod af et grillet kyllingelår, og en kold Singha af den lille størrelse, suppleret med mange isterninger.

Jeg sov det meste af turen tilbage til Si Sa Ket, måske skyldtes øllet, måske strabadserne, måske varmen, træt var jeg i hvert fald.

Tilbage på hotellet, tog jeg et bad og en på øjet.

Nu vil jeg se at finde et sted at spise, jeg har besluttet at jeg tager videre til Ubon Rathasima i morgen. Slut for den gang.

Kjærlig hilsen
Mogens

Preah Vihear templet som ligger inde i Cambodia - en rigtig perle Preah Vihear templet så smukt, så vidunderligt, jeg takker min Buddha fordi jeg fik lov til at opleve det.

Efterskrift.
Klog af skade havde jeg fået skrevet navnet på thai, på en ret med grøntsager og svinekød, den var absolut helt uden stærke krydderier. Jeg viste sedlen og der blev nikket, det så ud som om det virkede. Turen til Preah Vihear templet var noget af en oplevelse, på en skala fra et til ti, var det en tier. 

Desværre har der i skrivende stund været nogle trakasserier mellem Thailand og Cambodia omkring området. Thailand er begyndt at gøre krav på området igen. Det har bevirket at der har været en del skyderier og troppesamlinger på begge sider af grænsen. Jeg har ladet mig fortælle at det på nuværende tidspunkt kun er udlændinge der har adgang til området, så hvis du har planer om at besøge området, så check lige hvordan situationen er, det er ikke særligt smart at ramle ind i skyderiet.
Området er meget stort - og fyldt med mange bygninger Den bagerste del af selve området

12.04.2008

Hej igen.

Jeg er nu i Ubon Ratchathani, har lige checket ind på mit hotel. I stedet for at tage direkte til Ubon Ratchathani fra Si Sa Ket, tog jeg en bus til Pha Taek National Park, for at se på nogle hulemalerier som er omkring 3.000 år gammel, det var en lang og besværlig tur, og malerierne noget af en skuffelse, jeg besluttede dog at leje en bungalow for natten, fordi jeg ville have solnedgangen og solopgangen med. Ha ha, solen gik ned og op bag skyerne, nå pyt jeg havde en stille aften og nat, der var nemlig ingen TV i hytten. Jeg fik udleveret en telefonnummer, hvis jeg ville bestille noget mad, haha, det lykkedes ved hjælp af mit uhjælpelige thai, at bestille noget kylling samt en øl. Jeg tog tidlig af sted næste morgen mod Ubon Ratchathani, jeg hoppede af på vejen ved en folkelig park, som ligger ned til Moon floden. Fra i dag og tre dage frem er det den nationale festival, Songkran, den bliver fejret over hele landet. De unge mennesker overdænger hinanden med kaskader af vand, heldigvis for mig, måtte der ikke bruges vand i parken. Jeg havde desværre pakket mit kamera ned, jeg var bange for det skulle blive ødelagt af vand. Det ville ellers have været sjovt at have billeder fra den folkefest man kunne fornemme det var. Familier og venner sad på måtter og spiste sammen og børnene badede i floden. Nå, nu er jeg så i Ubon Ratchathani, så må jeg så se om jeg tør vove mig ud på gaden, udlændinge er gerne det store mål for vandplaskeriet.

Nu ikke mere for denne gang.

Kjærlig hilsen
Mogens

Pha Taek National Park - her er nogle af hulemalerierne Pha Taek National Park - malerierne tættere på
Udsigten var meget smuk Mere udsigt

Efterskrift.
Jeg må indrømme at overnatningen i nationalparken var en skuffelse, solnedgangen og solopgangen, som var grunden til jeg overnattede der, var skjult bag skyerne. 

Jeg var glad der jeg blev afhentet af en bil og blev kørt tilbage til Si Saket. Det var uroligt varmt i dag, så turen i den folkelige park var varm. Jeg fandt et sted i skyggen, der kom nogle unge mennesker med et tæppe jeg kunne sidde på. Jeg bestilte noget mad og en øl, hele området var fyldt med større eller mindre grupper, familier der brugte dagen til at samles og hygge sig sammen. Børnene bade og morede sig nede i Moon floden. Jeg ærgrede mig godt og grundigt over jeg ikke havde mit kamera med mig, for vandplaskeriet var forbudt her i parken .
Huset jeg lejede for solnedgangen og solopgangens skyld Hallo for en solopgang - heldet var ikke med mig

Sidst opdateret : 19. oktober 2010
1. april - 7. april. Rejsedagbog 13. april - 17. april.