22. april - 27. april.

22.04.2008

Hej igen
Så er jeg havnet i Bangkok, jeg valgte at tage tilbage til Bangkok, via en sejltur på floden, som går gennem Bangkok. Turen var lidt af en skuffelse, det var mere med bus end med skib, men så har jeg prøvet det med. Jeg spiste min frokost ombord på båden, her sad jeg sammen med et svejtsisk ægtepar og tre fra Australien. Jeg ved ikke hvor jeg tager hen i morgen, men jeg besluttet at overnatte her i byen, måske slutte af med en tur på en lille ø, det beslutter jeg i løbet af aftenen, jeg vil undersøge hvad og hvor mulighederne er. Det er stadig meget varmt, så jeg holdt mig faktisk indendørs fra morgenstunden efter jeg havde spist min morgenmad, og indtil jeg skulle af sted kl. 11.45 fra Ayutthaya. Jeg lader høre fra mig igen.

Kjærlig hilsen
Mogens

Fra min sejltur på floden til Bangkok Masser af dejlig frisk frugt

Efterskrift.
Det sted jeg havde bestil min billet til båden, lovede at kører mig hen til opsamlingsstedet, der var flere der ville prøve samme tur. Vi kørte lang tid i bus før vi nåede frem til skibet. Det viste sig vi skulle sejle ad Chao Phraya floden. Vi fik en ok buffet ombord, men prisen på en lille Singha, var det rene røveri. Ok det var sælgers marked. Da jeg kom i land, forsøgte jeg at få fat i en Taxi, den første jeg fik fat i ville have en fast pris på 300 Bath, jeg fortalte ham at han skulle bruge taxameteret, det var han ret koldt over for. Nå - jeg fandt en anden, så ham om det, der er masser af taxier i Bangkok, jeg har aldrig brudt om folk der tager selv. Jeg blev installeret på mit hotel, som jeg havde bestilt via Internettet i Ayauthaya, og besluttede jeg ville slappe af, og finde et godt sted at spise. 
Fra National museet i Bangkok - indendørs Fra National museet i Bangkok

24.04.2008

Hej igen.
Jeg har besluttet at blive i Bangkok, måske er jeg ved at være træt af rejse rundt, jeg har mange gange kun været en dag eller to hvert sted, så nu vil jeg tage den med ro de sidste par dage, inden hjemrejsen sent søndag.

I går var jeg på National Museet, jeg sejlede der op til, via Chao Phraya floden. På museet var Thailands historie bygget op i minitableauer, rigtig lærerigt, der var også en del malerier udstillet. Jeg spiste min sene frokost på museet, hønsekødssuppe med nudler og grøntsager, samt en flaske vand, 50 Bath, værsgo at spise. Jeg snakkede med en tysker, som slæbte rundt på en masse fotoudstyr, han havde samme kamera som jeg, så det blev til en lang fotosnak, han gav mig et tips om hvor man kunne købe billigt elektronisk udstyr. Jeg tog turen tilbage til mit hotel, samme vej som jeg kom. Det begyndte at lyne og tordne da jeg var på hotellet, når det regner så regner det altså. Det regnede et par timer, så da der var et ophold, benyttede jeg lejligheden til at finde en restaurant for min aftensmad. Det blev en mexicansk restaurant, hold da helt k..t hvor var det besværlig at bestille, jeg skulle tage stilling til 30 ting, inden min bestilling var i hus. Mens jeg sad og spiste begyndte det at regne igen, så det blev til en taxi hjem, og så fjernsyn for resten af aftenen.

I dag har jeg været ude og shoppe i det elektroniske paradis, jeg spurgte en taxichauffør om han ville køre mig derud, men han sagde de først åbner kl. 11.30, men han kunne køre mig ned til det flydende marked først, haha, den hoppede jeg ikke på, så bye bye, og fat i den næste.

Ok centret åbnede først kl. 10, så jeg måtte vente i 10 minutter.

Jeg købte mig en ny fototaske, samt et nyt objektiv, begge dele selvfølgelig mærkevare, prisen var omkring det halve af hvad jeg skal give hjemme i Danmark. Så nu skal jeg ud og prøve mit nye objektiv af i dag.

Nu ikke mere for denne gang.

Kjærlig hilsen
Mogens

Her købte jeg min nye telelinse, stedet hedder Pantip Plaza Den store liggende Buddha i Wat Po

Efterskrift.
Jeg ringede til Chantana og fortalte hende jeg var kommet til byen igen, vi aftalte at vi kunne mødes og spise aftensmad sammen. Vi aftalte at hun kom og samlede mig op på mit hotel efter arbejdstid. Det blev til en indisk restaurant, den stod på Tandoori kylling, Tandoori er en indisk krydderiblanding, som både fås pulver og pasta, der har en stærk krydret smag, men det var mest mig der syntes den var meget stærk. Chantana fortalte mig at hun kunne tage nogle feriedage, så vi kunne gå ud og se på byen sammen. Aftalen blev at hun skulle samle mig op på mit hotel næste morgen kl. 10. Da vi forlod den indiske restaurant, satte regnen ind, vi tog en taxi til mit hotel, jeg gav Chantana penge så hun kunne fortsætte hjem med samme taxi. 
Hold dig for næsen for nu  åbner hun en Durian frugt Fra Wat Arun - Morgenrødens tempel
Chantana elsker at blive fotograferet, her ved Wat Arun Jim Thomsons hus

25.04.2008

Hej igen.
Dagen i går stod i shoppingens tegn, jeg har købt nogle DVD'er, hvor de fleste endnu ikke en gang har været i biograferne derhjemme, desuden forskellige ting som min datter gerne vil have. Der kom en ordentlig skylle igen i går aftes, så det blev ikke til så meget renden rundt igen.

I dag har jeg besøgt Wat Po, den besøger jeg altid når jeg er i Bangkok, og når jeg nu var på de kanter tog jeg lige Wat Arun med, også for at afprøve mit nye objektiv, så jeg kan sammenligne det med tidligere billeder.

Der efter tog jeg en Taxi til Jim Thomsons House, også her kan jeg nu sammenligne tidligere billeder med nye. Det er ret billigt at tage en Taxi her, man skal bare sørge for de kører efter taxameter. Mange er ikke meget for det når det er en udlænding, så vil de have en fast pris, dem lader jeg bare køre igen, der er nok af taxier her. Det er så rørende billigt at køre med taxi, så jeg giver dem altid gode drikkepenge, så gode at smilet til tider er så bredt at hovedet er ved at flække. Jeg tog dog Skytrain hjem, fordi myldretiden var i gang.

Jeg har gået så meget nu, så jeg har besluttet efter jeg har sendt denne e-mail, at jeg skal have en gang pedicure på hotellet, ak ja de rige har mange glæder.

Jeg har bestilt en tur til det flydende marked i morgen tidlig (6.30), så jeg skal tidlig i seng, tror jeg nok.

Nu ikke mere for denne gang.

Kjærlig hilsen
Mogens

 
Fra Jim Thomsons have Vi sejlede langs en flod, frem til det flydende markedl

Efterskrift.
Chantana kom præcis kl. 10. Jeg foreslog at vi tog Skytrain med til floden og så besøgte Wat Po. Det var hun helt med på for hun havde ikke været der siden hun var en lille pige? Da vi kom i land fra båden, passerede vi en dame der solgte Durian frugt. Det have jeg hørt så meget om men aldrig smagt. Oh my Buddha - den stank som det rene l..t, så jeg  måtte holde mig for næsen, konsistensen var klæbrig og slimet, selv med min bedste vilje kunne jeg ikke får det ned - føj for den lede. Efter besøget på Wat Po, fortalte Chantana mig at hun aldrig havde besøgt Wat Arun og Jim Thomsons House for den sags skyld heller!!! 

Hjælp skulle jeg være guide for en der havde boet mange år i Bangkok?  Nå Wat Arun er ligesom Wat Po altid et besøg værd, så hvorfor ikke. Vi spiste vores lidt sene frokost nede ved floden, da vi kom tilbage fra Wat Arun. Jeg fik under frokosten forklaringen hvorfor hun ikke havde set noget af Bangkoks seværdigheder. Hun arbejdede meget, stod op kl. 6 om morgenen og var tilbage i sin lejlighed kl. 20.30, så skulle hun lige sørge for sin aftensmad, inden det var tid til at gå i seng. Hun arbejde hver anden lørdag med, så søndagen skulle bruges til at ordne vasketøj og gøre rent, og sidst men ikke mindst bare slappe af. Vi tog en Taxi til Jim Thomsons House, jeg tror Chantana fik sig en rigtig god dag. Jeg drillede hende lidt og sagde at sådan var det at være fattig, man var nød til at arbejde meget. Vi aftalte at besøge det flydende marked sammen i morgen, for det havde jeg aldrig fået mig taget sammen til at se.
Her var masser af frisk frugt 1 kilo mango frugter - 50 Bath = 1,.80 kroner

27.04.2008

Hej igen.
Så er det sidste gang, i denne omgang. I dag er det hjemrejsedag, så nu er jeg faktisk hjemløs. Dagen i går stod jeg tidligt op, fordi jeg skulle besøge det flydende marked, jeg blev hentet på hotellet af en bus og kørt et godt stykke uden for Bangkok, med på turen var tre fra Filippinerne, to fra Thailand, to fra Holland og tre fra Australien, den ene var af dansk afstamning, hendes far var fra Odense.

Vi nåede frem til en bådebro, der fra gik det med en longtail boat ad de små klonger, frem til selve det flydende marked. Det var et farverigt skue, men det er holdt i live af de mange turister, som senere dukkede op. Heldigvis var vi kommet så tidligt, så jeg nåede at få en fornemmelse af hvordan det har været en gang, bådene var fyldt med farverige frugter, salg af forskellige ting, så som hatte og hvad ved jeg, men også mange der solgte madvare, færdigretter kalder vi vel det. En time eller halvanden efter vi var ankommet, var klongerne fyldt med både, som kun indeholdt turister og der med var al charmen væk. (Se billedserien i Billedarkiv)

Vi kørte videre til et slangeshow. Det var faktisk en leg med døden de unge mennesker foretog, at lege med kobraslanger er ikke en spøg, til tider gik det hidsigt til, showet sluttede af med et der optrådte med tre giftslanger fra mangrovesumpene, de var utrolig smukke, helt sorte med guldringe med 10 cm. mellemrum, det var nogle giftige og arrige sataner, mange gange huggede både to eller alle tre slanger ud efter ham. Han sluttede showet med at indfange dem en for en med hænderne, den sidste snuppede han med sine tænder, waw. Turen sluttede med at vi besøgte et handicraft center, hvor der blev lavet utrolige flotte billedskærerarbejder, jeg blev afleveret på mit hotel, jeg var ikke mere end ankommet der til, da det begyndte at regne, mærkeligt men det har faktisk regnet hver eneste dag på et eller anden tidspunkt, mens jeg har været her i Bangkok.

Jeg havde hørt om en seafood restaurant hvis motto var: If it can swim, we got it, den måtte jeg prøve. Jeg fik tildelt et bord og skulle der efter selv sammen sætte min menu. Det foregår på den måde at man tage en indkøbsvogn, ligesom i supermarkedet, udser sig sine grøntsager, vælger sine store rejer, og hvilken fisk du vil have, der var selvfølge mange forskellige fisk at vælge i mellem, jeg valgte en red snapper. Der efter går du til kassen som så vejer dine rejer og fisk, der efter kører du tilbage til dig bord, og fortæller hvordan du vil have det tilberedt. jeg fik lavet en god salat med agurker, tomater og løg, og rejerne og fisken skulle grilles. Som andet tilbehør valgte jeg en stor Heineken. Lad mig afsløre det med det samme, selvom det var dyrt så var det et herremåltid som jeg sent vil glemme.

Mæt og veltilfreds tog jeg en taxi tilbage til hotellet, det var en herlig måde at slutte mit besøg i Thailand på.

Til slut tak til de mange der undervejs har sendt mig en hilsen, selvom jeg ikke har svaret hver enkelt, så skal I vide at det er altid rart at høre fra gamle venner.

Det er utroligt at min små to måneders trip, allerede er slut, det fortæller bare hvor hurtigt tiden går.

Så slut for denne gang, du vil sikkert høre fra mig igen, 'hvis' jeg stikker af igen.

Kjærlig hilsen
Mogens

Et farverigt syn Et kig ned mod nogle af de mange både

Efterskrift.
Jeg fortrød ikke turen til det flydende marked, selvom det efterhånden er mere turisterne der holder liv i det. Chantana og jeg spiste sent frokost sammen, det var afrejse dag i morgen. Så aftalen blev at vi skulle spise afskedsmiddag sammen i morgen på den før omtalte fiskerestaurant.

Efter middagen på fiskerestauranten, fulgte Chantana mig ud til lufthavnen for at tage afsked, vi lovede hinanden at holde kontakten ved lige via Internettet.
Chantana kan stadig godt lide at blive fotograferet De så hinanden dybt i øjnene - slanger ser ikke ret godt
De hidsige guld stibede slanger Værs'go en slange i hver hånd og en i munden

Sidst opdateret : 19. oktober 2010
Dag 9 Rejsedagbog Rejsedagbog