Lørdag 21. oktober 2006

2.Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede halv otte, jeg kunne se solen skinnede fra en skyfri himmel, jeg følte mig frisk og veloplagt. Efter morgenbadet gik jeg ned i restauranten for at spise min morgenmad. Jeg fik kokken til at lave en omelet, desuden spiste jeg et par skiver toast med ost, samt drak en kop kaffe og et glas juice. Da jeg var færdig med at spise morgenmad, gik jeg op på mit værelse og pakkede mine toiletsager ned i kufferten, derefter ned i receptionen for at checke ud.

Ekamai busstation.
Billetkøen til bussen til Chonburi, svært at læse at det var der. Uden for hotellet holdt der nogle taxier, jeg prajede en af dem og bad ham køre mig til Ekamai busstation. Trafikken var allerede tæt, så turen tog omkring en halvtimes tid. Jeg havde problemer med at finde den billetluge hvor jeg kunne købe min billet, der var kun skilte på thai, og det må jeg blankt indrømme at jeg ikke kender et eneste bogstav i det thailandske alfabet - ha ha - hvis ellers de mystiske skriblerier er bogstaver! Da jeg spurgte efter Chonburi, var der en venlig sjæl der pegede på en billetluge. Her bad jeg om en billet til Bangsaen Chonburi, damen i billetlugen rablede et eller andet af det eneste jeg forstod var Bangsaen, så jeg nikkede forstående og sagde: khop khun krap (mange tak). Jeg fandt stedet hvorfra bussen kørte, den holdt der allerede, så jeg kunne gå ombord i bussen med det samme, da jeg sagde Bangsaen nikkede billettøren forstående. Den kørte 10 minutter senere, det var en bumlebus jeg var kommet med, hvilket vil sige den holdt alle mulige og umulige steder.

Hvad nu lille mand?
Beach Hotels hovedindgang Ved et af de mange stop, gjorde billettøren tegn til mig at jeg skulle af her. Her stod jeg så med min kuffert og min rygsæk, og lignede et stort spørgsmålstegn, jeg anede ikke hvor jeg var henne i verden. Kort efter holdt der en "grisebil", jeg tror nok den hedder noget i retningen af sawngtao. Chaufføren ude foran sagde Bangsaen til mig, jeg nikkede og nævnte hotellets navn Beach Hotel. Da jeg ville betale ham rystede han på hovedet og pegede på min billet. Det begyndte at dæmre for mig, det var måske det damen i billetlugen havde forsøgt at forklare mig. Efter en kort køretur stoppede bilen uden for mit hotel. Ude fra så det ganske nydeligt ud.

Beach Hotel.
Mit hotelværelse for de næste par dage, med min store seng Jeg henvendte mig i receptionen, hvor jeg sagde min navn og fortalte at jeg havde ringet i går og bestilt et værelse. Den unge dame blev ret tynd i blinket, og fik travlt med et henvende sig til en af de andre i receptionen. Hun var åbenbart den engelsktalende på hotellet, hun klarede resten med indskrivningen og betalingen med kreditkortet. Jeg fik min  nøgle udleveret, og blev henvist til trappen, hjælp der var ingen elevator, jeg måtte selv slæbe min bagage op på 2. sal. Værelset var rimeligt stort og en dejlig stor seng til at bredde mig i - oh herligt der var også en altan med havudsigt. Jeg ville checke udsigten fra altanen - ups - jeg fik lynhurtigt lukket altandøren igen, jeg tror at hundredvis af myg havde taget ophold der ude. Det var myg med havudsigt.

Frokost.
Strandpromenaden i Bangsaen Jeg havde bemærket da jeg kørte langs strandpromenade, at der var en masse små køkkener, som solgte mad, jeg var ved at være sulten, så jeg gik ned til promenaden. Jeg gik og spottede det "køkken" som så ud til at have de mest spændende tilbud. Det var kun seafood jeg gik efter, de handlende var så venlige at de havde sat prisskilte på deres varer, så jeg faldt for 5 store tigerrejer for 150 Bath. Jeg bestilte dem samt en Singha Beer. Jeg satte mig under en parasol, ventende på mine rejer mens de blev grillet. De blev serveret med et par halveret limefrugter og smagte herligt. Jeg nød lugten af havet, luften var dejlig frisk, temperaturen var kravlet over de 30 grader nu og solen skinnede fra en skyfri himmel. Jeg blev siddende under parasollen og kiggede på mine omgivelser, mæt og godt tilfreds med tilværelsen.  

Det kinesiske tempel.
Det farverige kinesiske tempel Jeg tog mig selv i at sidde og små blunde, så for ikke at forstyrre idyllen for mine omgivelsee med min eventuelle snorken, gik jeg tilbage til mit hotel. Jeg overvejede på vejen tilbage om jeg skulle snuppe en på øjet, men da jeg kom ind i lobbyen på hotellet opdagede jeg den engelsktalende dame i reception. Jeg spurgte hende om der var noget seværdigt her i nærheden inden for gå afstand. Hun fortalte mig at hvis jeg fulgte stranden ville jeg på et tidspunkt komme frem til et meget smukt kinesisk tempel, der absolut var et besøg værd. Godt, jeg tog hendes ord for gode vare og traskede der ud ad, langs strandpromenaden. Mens jeg gik, spottede jeg et par restauranter, som jeg godt kunne bruge når tiden nærmede sig aftensmaden.

Dragetemplet.
Giv mig ret , da er sgu drøn på farver og figurer, her det ottekantede tårn Jeg nåede frem til indgangen til det kinesiske tempel. Sædvanen tro var farven på indgangsportalen rigtig rød, i det hele taget var det et farverigt foretagende, og med et utal af drager alle mulige og umulige steder. Jeg fandt ikke ud af templets navn, men jeg skød på at det måtte være noget lignende som Dragetemplet. Der var, ud over drager selvfølgelig, mange andre spændende detaljer. Et ottekantet tårn havde mellem hvert tag, malet vægge med scener fra Buddha's liv. I hver spids af tagene var der, ud over drager, placeret andre spændende fabeldyr. Hele templets område bar præg af at være ret nyt, hvad et stillads omkring en ikke færdig bygning, da også afslørede. På pladsen foran var opstillet nogle teltpavilloner, der skulle være en eller anden fest i morgen søndag, så over alt, ude og inde, var man godt i gang med forberedelserne. (Se billedserien under Billedarkiv.)

No Photo.
Desværre måtte jeg ikke fotografere indendørs, også selv om jeg højt og helligt lovede ikke at bruge blitz. Ærgerligt men det må man respektere. I de templer hvor man gerne må fotografere, er jeg altid så diskret som muligt, og respekterer altid de mennesker der udøver deres religion. Templet var lige så spændende indvendig som udvendig. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg tilbragte der, men det var begyndt at blive mørkt, så det var så småt tid til at finde et sted at spise. 

Aftensmad.
Jeg gik tilbage mod strandpromenaden, der var mange mennesker nede langs vandet, det var åbenbart et yndet udflugtsmål for thaierne i weekenden, der sad mange familier på tæpper rundt omkring, det var tydeligt de alle havde deres madkurve med. Jeg fandt en udendørsrestaurant som så god ud, der var en hyggelig have og en stor terrasse i første sals højde, der fra kunne jeg kigge ud over Siambugten. Jeg bestilte en ret som bestod af noget mixed grillet kød, det til stegte grøntsager, samt den uundgåelige skål med ris, og så selvfølgelig den ligeså uundværlige Singha Beer. Da jeg var færdig med at spise besluttede jeg mig for at gå hjem til hotellet, så jeg fulgte samme vej tilbage.  

Godnat.
Klokken var omkring 22, da jeg kravlede i seng. Jeg forsøgte at kigge lidt fjernsyn, men maden og øllet havde en sløvende virkning på mig, jeg var på vej ind i Morfeus arme.

Sidst opdateret : 01. juni 2008
Dag 01 Rejsedagbog Dag 03