Søndag 22. oktober 2006

3.Dag.
Start på dagen.
Grisebilen som kørte mig hen til Skildpaddeparken og der med også havnen Jeg vågnede ved ottetiden, dejligt at sove igennem, så efter morgenbadet gik jeg ned i hotellets restaurant. Den var lys og luftig med store vinduer ud mod vejen. Jeg var åbenbart den eneste udlænding, så vidt jeg kunne se. Jeg blev placeret ved et bord så jeg kunne kigge ud på havet. Jeg bestilte to spejlæg og bad kokken om at stege dem på begge sider, kokken forstod ikke et ord engelsk, så jeg måtte demonstrere det med håndbevægelser, han forstod det kunne jeg konstatere da jeg fik mine spejlæg. Jeg spiste også en skive toast med marmelade på. Kaffen var ret tynd, så det blev ikke til to kopper i dag. Jeg havde besluttet jeg ville besøge en ø som hedder Koh Sichang, den lå uden i bugten, en lille times sejlads fra land. Jeg spurgte i receptionen hvordan jeg nemmest kom ned til havnen, de sagde jeg skulle tage en "grisebil" (sawngtao), som kørte forbi ude på vejen bag hotellet.  

Skildpaddeparken.
Springvandet ved Skildpaddeparken Der var nogle ordentlige krabater i mellem Da der kom en "grisebil" rakte jeg armen ud, det fik ham til at standse. Jeg spurgte om han kørte  ned til skibet til Koh Sichang. Han nikkede, så jeg kravlede op bag på ladet. Turen varede vel højst ti minutter, før chaufføren gav tegn til mig at jeg skulle af her. Jeg gav ham tyve bath, da han ville give mig penge tilbage sagde jeg bare: Keep it, det forstod han sgu. Jeg var blevet sat af ved et springvand med nogle figurer der forestillede skildpadder. Jeg opdagede at der bagved var nogle store bassinert med en del skildpadder i, det måtte jeg lige kigge lidt nærmere på det. Der var nogle ordentlige krabater imellem. Man kunne købe noget fiskeaffald som man så kunne fordre dem med, det blev anset som en god gerning, som efter sigende blev noteret i den "Store Bog", til brug for den dag regnskabets time kom. Jeg købte en portion, bare for en sikkerheds skyld, det kunne måske en gang vise sig, at de 10 Bath var givet godt ud. ;-)

Tempelbesøg.
Gaver til munkene som man kunne købe og forære dem Munkene "velsigner" de glade givere. Jeg kunne se at der oppe på en bakke lå noget der lignede et lille tempel, så jeg tog trappen der op. Her sad nogle munke som mumlede nogle ord, og bagefter dyppede de en lille riskost i noget vand, som de så sjaskede i hovedet på de bedende. De bedende havde gaver med til munkene. Gaverne bestod af en plastikspand som var proppet med mange mærkelig ting, blandt andet en paraply, og så pakket ind i klar plastik. Spandene kunne selvfølgelig købes lige ved indgangen. Jeg blev stående et stykke tid og iagttog hele ceremonien. Jo - jeg havde gættet rigtigt, gaverne gik tilbage til "salgsstedet" igen. Det drejede sig jo som altid - om penge. Nu er der ingen templer i Thailand, der er statsfinansieret eller munke der er tjenestemandsansatte, alt betaltes af frivillige donationer.

Med båd til Koh Sichang.
Billetkontoret ved havnen Så er jeg på vej til Koh Sichang Jeg fandt ned til havnen hvor båden til Koh Sichang sejlede fra. Båden skulle sejle en halvtime efter, så ventetiden blev ikke lang inden jeg fik lov til at gå ombord. Der var mange unge mennesker med og de slæbte alle på en hel masse fyldte plastikposer og store tasker. Havde de været på indkøb på fastlandet, eller skulle de over og forsøge at sælge noget? Nå - pyt det var jo ikke mit problem. Sejlturen var rolig og behagelig og varede omkrig 45 minutter.

Hyrede en TukTuk.
Min chauffør som kørte mig rundt på øen Trappen op til det kinesiske tempel Der holdt en del TukTuk'er på kajen og ventede, jeg hyrede en til at køre mig rundt på øen til de forskellige seværdigheder på øen. Det første sted han hørte mig hen, var til et kinesisk tempel, som lå højt oppe på en bakketop. Der førte en trappe op til selve templet. Den var lang og sej at komme op ad, udsigten ud over bugten var pragtfuld. Selve templet var ikke så prangende som det jeg besøgte i går, der var dog en "forgyldt" klippehule, hvor i der var opstillet en Buddha figur, hulen blev ivrigt besøgt i den tid jeg var inde i templet. (Se billedserien under Billedarkiv.)

Udsigtspunkt.
Fotoklubben i arbejde Vi kørte videre til et udsigtspunkt hvor det var øens natur der var temaet, jeg gik mig en tur langs det der blev kaldt udsigtsvejen. Der var også placeret en lille butik, hvor man kunne købe lidt drikke varer, jeg var blevet godt tørstig i varmen så jeg købte mig en Pepsi cola, og satte mig ved et af de små borde der var opstillet. Her faldt jeg i snak med en ung mand, som havde et Canon kamera om halsen, kunne godt genkende objektivet, det hørte ikke til de billigste i denne verden. Han fortalte mig han var på tur med en fotoklub, og de havde til opgave at tage nogle billeder af stederne på øen.

Frokost.
Det var ved at være tid at få noget at spise så jeg bad min chauffør om at køre mig hen til en restaurant hvor jeg kunne indtage min frokost. Det blev til en gang tunsalat og en kotelet med ris til. Efter frokosten blev jeg kørt hen til Kang Rama V. sommerpalads. Jeg aftalte med chaufføren at han skulle hente mig senest kl. 17, så jeg kunne komme med båden over til fastlandet kl. 18. Jeg skulle betale entre inden jeg kunne få lov til at gå ind på området.

Asaiyasathan Rekonvalescens hjem.
Ruan Abhirom I anledning af Kong Chulalongkorn fødselsdag i 1868, oprettede han en personlig fond til bygning af tre rekonvalescens hjem og kaldet Asaiyasathan. Disse tre bygninger blev opkaldt efter de kongelige højheder Savang Vadhana, Saovabha Phongsri og prinsesse Saisavali Bhiromya, der alle tre donerede penge til denne fund, så der kunne skaffes møbler og andre nødvendige ting for "Asaiyasathan".  De tre pudsede murstensbygninger blev designet i vestlig arkitektonisk stil. Ruan Vadhana som ligger ned til stranden, er en toetagers rektangulær bygning, med fire rum med på hver etage og veranda på forsiden af bygningen. Ruan Phongsri var en af de bygninger som blev bygget da Kong gav ordren til at bygge Asaiyasathan rekonvalescens hjem på Koh Sichang, der både skulle bruges af thailænder og af udlændinge. Bygningerne blev dog brugt af medlemmer af kongelige familie, indtil bygningen af Chudadhuj Palace var færdig. Den ligger på en bakkeskråning og er en rund et etages bygning med tre rum, bygning er omgivet med en veranda hele vejen rundt. Ruan Abhirom er en et etages bygning, udstyret med fire rum med en balkon, både på bag og forsiden, desuden er der også et badeværelse og køkken,Ruan Abhirom er forbundet med Ruan Phongsri med en gangsti.

Færdig i 1889.
Udstilling af ting fra kong Ramas  den V. periode med forklarende plancer Asaiyasathan blev færdig i 1889, Kong Chulalongkorn overdrog ledelsen af driften til det kongelige Custom kontor. Den oprindelige hensigt var at sygeafdelingen skulle bruges til befolkningen, der var ingen betaling for opholdet, men der var nogle retningslinier der skulle følges, for eksempel skulle beboerne holde tingene i fin stand og vaske og lægge linnedet pænt væk. Perioden for opholdet måtte ikke overstige femten dage. I 1891 tilbragte Kong Chulalongkorn adskillige måneder på Koh Sichang for at tage sig af Prins Asdang Dejavudh, som var syg og opholdt sig på Asaiyasathan. Under den periode var brugen af hjemmet for den almindelige borger suspenderet. Et år senere meddelte kongen at stedet var en del af den kongelige resident og var dermed lukket for offentligheden. Ak ja, så meget for de gode hensigter!

Phra Chudadhuj Palace.
Under årene 1888 til 1892 arrangerede Kong Chulalongkorn at højt rangerede medlemmer af den kongelige familie, kunne tage ophold på Koh Sichang, for at komme sig over deres sygdom. Blandt dem var Prinsesse Saovabha Phongsri, som senere blev Dronning Sri Bajarindra, og prinserne Vajiravudh og Asdang Dejavudh. I 1888 byggede Kong Chulalongkorn, også kaldet Rama d. V.,  tre rekonvalsations hjem, som samlet blev kaldt Asaiyasathan, bygningen  blev finansieret af kongens personlige fond. En af kongens brødre, Prins Bhanurangsi Savangwongse, fik ansvaret for bygningen af Asaiyasathan, men også alle andre dele af den kongelige resident.

Wana eller park.
Kongen gav også ordrer til at der skulle skabes en offentlig "Wana" (park) i vestlig stil, til brug som et rekreativt område som kom til Koh Sichang af helbredsmæssige årsager. Parken fik navnet Asdankhawan. Desuden blev der indenfor det kongelige område udviklet tre parker. Kongen navngav disse parker, Chulawan, Mahawan og Machiwan. I disse parker var der bakker, klipper, huler, vandfald og vandløb. Parkerne var udsmykket med forskellige planter, buske og træer, fontæner og marmor statuer, disse parker var virkelig dejlige. Steder og genstande blev navngivet af kongen, og han beordrede at navneskilte skulle opsættes både på thai og engelsk. En af kongens brødre, Prins Sommot Amornnaandha fik ansvaret for at tegne dem på thai, og en anden af kongens brødre, prins Sonabandhit skulle fremstille den engelske udgave af skiltene. Den 24. august blev 1891 blev der afholdt en kongelig ceremoni, for at markere åbningen af parkerne og vejene.

Phra Chudadhuj Palace.
I 1892 tog Kong Chulalongkorn et længere ophold på Koh Sichang, han kunne lide klimaet og de smukke omgivelser, så han byggede sin sommer residens der. Under samme periode fødte Prinsess Saovabha Phongsri en søn her på øen. Kong Rama V, navngav barnet Prins Chudadhuj Dharadilok, og den nye kongelige residens fik nu navnet Phra Chudadhuj efter den nyfødte prins. 

Phrathinang Manthatratanorot.
Kun soklen er tilbage fra Phrathinang Manthatratanorot Jeg kom til et sted der undrede mig lidt, det lignede et fundament til et eller andet, det viste sig at være resterne af Phrathinang Manthatratanorot, en vigtig kongelig bygning i Chudadhuj Palace. Den 10. august 1892 gav hans majestæt Kong Chulalongkorn, også kendt som Rama V,  en kongelig ordre til at bygge både Chudadhuj og Royal Palace på samme tid. Opførelsen pågik ind i 1893, men på grund af den fransk-siamske konflikt, hvor franske tropper invaderede og okkuperede Koh Sichang, gik arbejde helt i stå. I året 1900 gav kongen ordre til at fjerne og genopføre bygningen ved Jade bassinet i Dusit Palace i Bangkok og omdøbte det Phrathinang Vimanmek, tilbage er der kun soklen. (Se billedserien under Billedarkiv.)

Tilbage til fastlandet.
Indsejlingen tilbage fra Koh Sichang Jeg gik tilbage til udgangen, jeg måtte vente i 10 minutter inden min chauffør dukkede op, men turen ned til havnen tog ikke ret lang tid. Båden lå der allerede, så efter et kvarter måtte jeg gå ombord. Sejlturen tilbage forløb ganske roligt, jeg kunne godt mærke at solen have taget godt fat i mit ansigt, men jeg havde gud'ske lov smurt solcreme på i morges ellers var jeg uden tvivl blevet skoldet. Da jeg kom i land, hyrede jeg en TukTuk til at køre mig tilbage til mit hotel. 

Jeg tog mig et bad og skiftede mit svedige tøj ud. Det varme bad havde gjort mig godt tilpas og afslappet, så jeg besluttede mig for at ligge lidt på sengen for at hvile mit bentøj og så kigge fjernsyn. Det var nu ikke særlig ophidsende, så i stedet for overførte jeg de billeder jeg havde taget i løbet af dagen, til min medbragte harddisk. Bagefter indtalte jeg de sidste to dages oplevelser på min minidisk.

Aftensmad.
Det var tid til at finde et sted at spise aftensmad, jeg gik langs strandpromenaden ned mod den restaurant, som jeg spiste på i går. Der var igen mange mennesker langs strandpromenaden, som spiste og hyggede sig. Jeg fik det samme bord som i går. Det var en lun aften så der blev stillet en ventilator op bag mig. Jeg måtte dog hurtig bede dem om at skrue ned for omdrejningerne, for jeg var ved at blæse ud over kanten. ;-)

Kylling i karry.
Jeg bestilte en gang salat og noget kylling i karry med ris, Jeg bestilte en stor Singha Beer til. Bordene foran mig var sat sammen til et lang bord, her sad en ret stor kinesisk familie. Hvordan jeg kunne vide de var kinesere? Det er pærelet, jeg kender ingen folkeslag der kan få bordet til at ligne et bombet lokum, efter de har spist. Dugene på bordene sejlede af alt muligt, selv gulvet flød af madrester og servietter i lange baner. Nå deres madkultur er noget anderledes end vores. Min kylling smagte godt og som forventet var karrysovsen helvedes stærk. Hele herligheden kostede 250 Bath med drikkepenge. 

Godnat.
Jeg slentrede hjemad, jeg stak hovedet ind i en lille butik på vejen, her købte jeg en flaske vand og en dåseøl, vandet skulle jeg bruge til at børste tænder i. Jeg bestilte en bil med chauffør til klokken 9.30 i morgen, nede i receptionen. Han skulle køre mig rundt i Chonburi regionen, blandet andet ville jeg gerne se en Butterfly farm, og noget de kaldte Open Zoo.

Jeg brugte lidt af vandet da jeg var tilbage på mit værelset. Jeg sad oppe i sengen og kiggede lidt fjernsyn, mens jeg drak min dåseøl. Jeg skulle på tur i morgen, så det var en god ide at lægge sig til at sove.  

Sidst opdateret : 05. juni 2008
Dag 02 Rejsedagbog Dag 04