Onsdag d. 25. oktober 2006

6.Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede omkring kl. 8, jeg lå lidt og lurede inden jeg stod op og gik i bad. Efter badet gik jeg ned i restauranten og bestilte 2 skiver ristet toastbrød, marmelade, en skive ost, et glas orangejuice, kaffen var meget tynd, nærmest udrikkelig.
Nogle af møblerne Gu' ved om den snart falder ned?
Efter morgenmaden hentede jeg mit fotoudstyr, jeg havde besluttet at jeg ville bruge dagen til at besøge nogle af byens mange templer.  

Tempelbesøg.
Et af de mange templer i Chiang Mai Wat Phan Tao støder diagonalt op til Wat Chedi Luang, templet indeholder en stor gammel teak wihaan, som er en af de ubesungne skatte af Chiang Mai. Kontrueret af formede teaktræs paneler som er passet sammen og støttet af 28 gargantuan teaksøjler, på wihaan'ens vindskeder er der indlagt farvet spejlmosaik. I templet indvendigt er der udstillet en del gamle tempelklokker, noget gammelt keramik, og et par gamle forgyldte træ buddha'er som er udført i den nordlige thai stil, desuden er der nogle antikke skabe, som er fyldt med gamle palmeblade manuskripter.

Ved Thanon Phra Pokklao krydset, er der et ikke særligt interessant monument, som markerer stedet hvor Kong Mengrai blev ramt af lynet!
Der er en mur der at adskiller Wat Phan Tao fra Wat Chedi Luang, her kan man gå gennem de små porte fra det ene tempel til den andet.

Wat Chedi Luang.
Den topløse Wat Chedi Luang  Wat Chedi Luang er nøjagtig hvad navnet betyder - Den store Chedi's tempel. Rundt om den gamle medtaget Chedi, er der faktisk tre templer nu, som indgår som en del af hele tempel komplekset. Chedien husede en gang den berømte Smagrad Buddha, som nu findes på Grand Palace, Chedien mistede sin top under et jordskælv i det 16. århundrede. En af de tre templer rummer en figur der forestiller munken Bhuridatto Viharn. (Se billedserien i Billedarkiv)  

Bhuridatto Viharn.
Buridatto Viharn siddende i sit glasbur Jeg kiggede noget på denne munk som sad i glasbur i meditationsstilling, det var et underligt sted at sidde, og glasburet var låst udefra. Lidt efter lidt gik det op for mig at det var en voksfigur der sad der, figuren var meget livagtig. Jeg har set mange bronzefigurer af afdøde munke, rundt omkring i forskellige templer. De har som regel gjort en særlig indsats eller været åndelig leder for et tempel, men det er første gang jeg ser en afdød munk foreviget på denne måde. Munken hed for øvrigt Bhuridatto Viharn,  men hvad hans fortjeneste var, der gjorde at han havde fået sin eget tempel, fandt jeg aldrig ud af. Nu når jeg var i gang med at besøge templer kunne jeg ligeså godt fortsætte.

Flere templer.
Endnu et tempel En gylden Chedi Wat Phra Singh ligger for enden af Thanon Ratchadamnoen nær Pratu Suan Dok. Wat Phra Singh blev opført af kong Pa Yo i 1345, for at huse Phra Singh's Buddha. Byggeriet af templet blev afsluttet mellem 1385 og 1400. Det er et perfekt eksempel på den klassiske nord-thailandske, også kaldet Lanna stil, der blev brugt i denne periode, helt fra Chiang Mai og op til til Luang Prabang i Laos. Phra Singh buddhaen kommer angiveligt fra Sri Lanka, men den er ikke i særlig Singhalesisk stil. Den er for øvrigt identisk med to andre statuer, en i Nakhon Si Thammarat  og en i Bangkok, og har en særlig "rejse" historie (Sukhothai, Ayuthaya, Chiang Rai, Luang Prabang - den sædvanlige rute for en "rejsende" Buddha statue. Det var et af de sædvanlige royal kneb, at ingen ved  hvilken af statuerne  der er den originale.

Meget varmt nu.
Det var blevet rigtigt varmt nu, så jeg søgte tilbage til mit hotel for at slappe lidt af. Afslapningen foregik i vandret stilling, så det varede da heller ikke så længe før jeg faldt i søvn. Da jeg kom til mig selv igen, besluttede jeg, fordi jeg havde sprunget min frokost over, at gå ned i restauranten og få mig en kop kaffe og en kage af en slags.

Fodmassage.
Thaier spiser altid Fodmassage Jeg besluttede at jeg ville prøve at få en gang fodmassage, alle snakker om at det er så dejligt. Nu er det sådan at jeg er meget sentenssiv når det gælder mine fødder, bare nogen kigger på dem, så rykker og gibber det i mig, så det var noget af et eksperiment fra min side. Da jeg kom hen til Sornsawan massageshop, var alle pigerne i gang med at spise.  Hende der bestyrede butikken ville af bryde sin spisning, jeg havde tid nok, så jeg bad  hende om spise færdig. Lad mig sige det med det samme, det er både første og sidste gang jeg skal have fodmassage. Her får jeg gratis manicure Enten kildede det eller også gjorde det helvedes ondt, så den time var meget lang. Da jeg var færdig tilbød hun at give mig manicure "for free". Jeg takkede pænt ja tak. Så jeg fik klippet og filet mine negle efter alle kunstens regler, ind imellem fik jeg smurt mine negle med hvad jeg troede var olie. Det gik først op for meget senere, at mine negle både på hænder og fødder, var blevet lakeret med klar neglelak. Help!  Jeg betalte  de 200 Bath det kostede, og gik tilbage til mit hotel, jeg måtte nok besøge SevenElleven, for at købe noget acetone.

Tilbage til hotellet.
Jeg købte en øl i hotellets bar, og satte mig ved swimmingpoolen. Der var nu ikke ret mange tilbage ved poolen, solen var også ved at forberede sig på at gå ned, temperaturen var ved at være behagelig, så jeg tilbragte en halv times tid her.

Aftensmad.
Jeg var blevet sulten nu, så jeg besluttede at jeg ville spise samme sted som i går, denne gang blev det til kylling i sur/sød sovs, med grøntsager og ris, og så en Singha Beer. Efter jeg havde spist, gik jeg en aftentur. Jeg krydsede voldgraven og gik ned til Natmarkedet,  her var trængsel, de allerfleste var turister. Nu er mit "shoppegen" meget lille, til tider nærmest ikke eksisterende, men det er sjovt at se hvad folk kan finde på at købe. Jeg tilbragte vel en time til halvanden, her inden jeg gik tilbage til mit hotel.

Godnat.
Jeg tog mig et brusebad og kravlede i seng for at kigge fjernsyn, jeg fandt CNN, men efter en lille times tid med forskellige nyheder, fandt jeg det på tide at lægge mig til at sove.

Sidst opdateret : 05. juni 2008
dag 5 Rejsedagbog dag 7