Fredag d. 27. oktober 2006

8.Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede klokken 8.00, efter mit morgenbad, gik jeg ned i hotellets restaurant, hvor jeg bestilte en kop kaffe og to skiver brød. Der gik et godt stykke tid inden jeg fik det bestilte, serveringen gik lige så langsomt. Kaffen var ikke noget at råbe hurra for og brødet var bare to skiver toastbrød, sikkert købt i det lokale supermarked, ved siden af brødet lå en lille klat smør, og en lidt større klat marmelade. Da jeg havde fortæret dette overdådige måltid, gik jeg tilbage til mit værelse for at hente mit fotoudstyr. Klokken var kun 9.15, men jeg besluttede alligevel at gå ned for at kigge efter min chauffør.

Tju hej hvor det går.
Sådan så køretøjet ud Lige så snart jeg trådte ud af hotellets dør kørte min chauffør hen til mig. Jeg ved ikke hvad dette besynderlige køretøj hedder, men jeg kan beskrive den som en motoriseret trehjulet cykel, med et par sæder anbragt på begge sider af ladet foran og ikke at forglemme med et soltag. Tju hej hvor det gik, jeg skulle først vænne mig til at sidde på det mærkelig køretøj, men efter  minutter kunne jeg begynde at slappe af. Det skulle senere vise sig at det faktisk var et ret praktisk køretøj, når jeg skulle rundt og se den mange templer. Turen ud til Old Sukhothai tog omkring en halv times tid, men lad os først se lidt på dets historie.

Old Sukhothai.
Sukhothai som litterært betyder noget i retningen af Lykkens begyndelse, var den første rigtige uafhængige Thai kongerige som nød godt af den gyldne periode under Kong Ramkhamhaeng, som blandt andet skabte thai alfabetet. De fortræffelige templer og monumenter i denne pragtfulde historistiske park, er så smukt restaureret. Stedet som er et must som alle thailands rejsende burde se, er under UNESCO verdens kultur arvs program.

Den historiske baggrund.
Sukhothai var det første kongedømme på halvøen. De to prinser Pho Khun Pha Muang og Pho Khun Bang Klang Hao, kombinerede deres styrker og bekæmpede Khmererne som regerede deres vidtstrakte imperium i denne del af verdenen. De drev Khmerene ud af Sukhothai, som var deres hovedgrænsepost, og de oprettede Sukhothais hovedstad i 1238. Prins Pho Khun Bang Klang Hao blev tilskyndet af folket. udråbt som konge med den kongelige titel, Pho Khun Si Indrathit. Kong Si Indrathit havde to sønner Pho Khun Ban Mueang og Pho Khun Ramkhamhaeng. Efter kongens død efterfulgte Pho Khun Ban Mueang sin far. Hans bror Pho Khun Ramkhamhaeng, efterfulgte ham på tronen i 1278 og regerede i and 40 år. Han blev Thailands første store konge.

Kong Ramkhamhaeng.
Kong Ramkhamhaeng troner i den nye mindepark fra 1985 Kong Ramkhamhaeng var en fremragende kriger og han gjorde Sukhothai til et stærkt og vidtstrakt kongerige. som inkluderede dele af de nuværende nabolande. Et stort antal af de gamle byer viste ham stor hyldest. Kong Ramkhamhaeng skabte direkte politisk forbindelse med Kina og han besøgte Kina to gange, første gang i 1282, hvor han besøgte kejser Kublai Khan og anden gang efter Kublai Khans død i 1300. Fra det sidste besøg bragte han kinesiske håndværkere med, som lærte thaierne kunsten at lave lertøj. Kong Ramkhamhaeng hovedbedrift var hans revision af alfabetet i 1283, som grundlæggende er det samme som anvendes i dag. Under hans regeringstid var der fremgang og glæde. På en inskription på en sten står der: I byen Sukhothai er der godt at være, i vandet er der fisk, på markerne ris. Kongen kræver ikke skat op fra folket, som rejste sammen langs vejene med deres okser eller handlede, fordi handlen skabte rigdom til området.

King Ramkhamhaeng støttede også religion og kultur, og gennem denne indsats, udviklede og bredte buddhismen sig til folket. Inspirationsmæssig tro skabte den klassiske form af thailandsk religiøs kunst. Billeder af Buddha blev formet under Sukhothai æraen, hvilke gav indtryk af en følelse af fred og sjælefred. 8 konger i alt regerede i Sukhothai, den gradvise tilbagegang for Sukhothai skete under de sidste to konger, enden på det første thai kongedømme skete i 1365 hvor Sukhothai blev en vasal under staten Ayutthaya, som var en ung og stærk magt i syd. Ayutthaya blev nu hovedstad for Thailand, senere kom Thonburi og Bangkok til.

Chedi med elefanter.
Et imponerende syn med de velbevaret elefanter Inden min chauffør kørte ind på det store tempel område, gjorde vi stop ved et gammel tempel som bestod af en klokkeformet Chedi som stod på en stor murstenssokkel, på alle soklens fire sider, stod der en række meget store velbevaret elefanter.

Kong Ramkhamhaeng's monument.
Jeg måtte betale entre for mig selv og for køretøjet inden vi kørte ind på det store tempelområde, senere måtte jeg betale et par gange mere efterhånden som vi kom frem. Jeg overlod det helt til min chauffør hvad vi skulle se og i hvilken rækkefølge. Det første sted han stoppede var ved Kong Ramkhamhaeng's monument, det var opført i 1985 for at hædre den store konge.

Wat Mahathat.
Her er nogle af de mange Chedi'er Næste stop var ved Wat Mahathat som er fra det 13. århundrede og er byens største Wat, den er omgivet af murstensmure, 200 m. bred og 206 m. lang. Voldgraven påstås at repræsentere den ydre mur af universet og det kosmiske ocean. Stupaens spir kendetegn er den berømte lotusknop motiv og nogle af de statelige Buddha figurer sidder stadig mellem ruinerne af den gamle hoved hal. Der er 198 Chedier inden for klostrets mure, så der er nok at udforske, og mange betragter stedet som den åndelige og administrative center af den gamle hovedstad.

Wat Si Sawai.
I en typisk Khmer- stil Lige syd for Wat Mahathat, ligger Wat Si Sawai, denne helligdom er dateret fra det 12. og 13. århundrede, og er udstyret med tre tårne (prang’er) i Khmer stil og en pittoresk voldgrav. Oprindeligt er templet bygget af Khmererne som et hindu tempel. Jeg gik rundt om murerne for at betragte prang'erne lidt på afstand, bagved lå der en lille dam, her var to ældre damer i gang med at fiske i dammen. De fniste lidt fjollet da de fik øje på mig, gud ved af hvilken grund? De fniste endnu mere da jeg pænt hilste dem med et Sawadee Khap. Jeg checkede lidt diskret om jeg havde glemt at lyne mine bukser op. Jeg forlod lettere forvirret de to fjollehoveder.

Wat Sa Si.
Buddha knejsende for end af gangen Næste tempel jeg besøgte var Wat Sa Si, der betyder noget i retning "Den hellige sø’s kloster", den ligger vest for Kong Ramkhamhaengs bronzemonument. Den var enkelt i sin klassiske Sukhothai-stil som er: en Wat med en enkelt stor Buddha, en Chedi og nogle søjler ved en ”wihaan”, som der kun var ruinerne tilbage af. Buddhaen virkede meget statelig med Chedi'en som baggrund. (Se billedserien i Billedarkiv)

 

Wat Trapang Thong.
Byen vandresoir Ved siden af museet ligger en lille Wat, som stadig bruges, den har nogle fine stuk relieffer, der findes en rund klokkeformet Chedi i ceylonesisk stil bygget i larite sten, samt en lille mondop som rummer et helligt fodaftryk fra Buddha. Adgangen der til, sker via en gangbro, som går tværs over den lille dam som normalt er fyldt med lotusplanter. Der var lige ryddet op i antallet af lotusplanter da jeg besøgte den. Dammen forsyner for øvrigt den nye del af Sukhothai by med vand.

 

Wat Si Chum.
Et spændendende motiv - ikke? Wat Si Chum ligger I den nordvestlige del af den gamle by. Den er nok den mest fotograferet Mondop (en kvadratisk hellig hal som går op i en spids, undskyld den lidt kantede forklaring), med en 15 m. høj siddende Buddha udført i mursten og stuk. En række søjler flankerede en stenbelagt sti op til mondop'en. At det er den mest fotograferet tempel, kan jeg godt forstå, for den er fotograffisk set, det mest spændende tempel af dem alle i Old Sukhothai. Arkæologernes teori går ud på at Mondop’e’s mur er den der er beskrevet som ”Phra Atchana” i den berømte Ramkhamhaeng inskription. En passage i mondop’ens mur som førte til toppen, er lukket af nu, således at det ikke længere en muligt at se ”Jataka”, som er en inskription som beskriver Buddhas tidligere liv. (Se billedserien i Billedarkiv)

 

Wat Saphan Hin.
Den stående Buddha på toppen af bakken Vi kørte et stykke tid inden vi nåede frem til Wat Saphan Hin, den lå ca. et par kilometer vest for den gamle bymur, på toppen af en 200 m. høj bakke. Navnet Wat Saphan Hin, betyder stenbro og hentyder til de skiffersten som danner grundlag for ”trappen” som fører op til templet på toppen af bakken. Trappen op virkede ret langstrakt, så jeg spurgte min chauffør hvor langt der var der op, 200 m.  svarede han. Det var nok for meget at kalde vejen der op for en trappe, for det var bare en samling sten der nærmest var kastet lidt tilfældigt rundt. 200 m. - ha ha - det var de længste 200 m. jeg er stødt på. Nå - jeg kom da op til sidst, prustene som en gammel flodhest, men det var alt besværet værd. Der er en pragtfuld udsigt over Sukhothai’s ruiner og de nordlige og sydlige bjerge. Alt hvad der er tilbage af templet er nogle få Chedi’er og resterne af en "wihaan", som består af to rækker af søjler udført i laterit, der flankerer en 12.5 m. høj Buddha som stod på en murstensterrasse. Turen ned ad gik noget lettere, da jeg var kommet ned igen, kiggede jeg lettere bebrejdende på min chauffør og sagde 200 m., trak han lidt på skuldrene og stak han mig et smørret grin. (Se billedserien i Billedarkiv)

Tilbage til hotellet.
Rundturen i Old Sukhothai var slut, turen tilbage til mit hotel tog en halv times tid. Selve turen varede ca. 4 timer og kostede mig omkring 100 Dkr. med transport og entreer. Absolut alle pengene værd, jeg vil endog betegne turen som rejsens helt store clou. Da jeg bad om min nøgle i hotellets reception fik jeg mit vasketøj udleveret. 6 T-shirts og 6 par underhylere vasket for 15 kr. Pudsigt nok bliver jeg lige forundret hver gang jeg skal betale for vasketøjet - ak ja - rig bliver man ikke af at være vaskekone i dette land. Nu da jeg havde rent tøj igen, snuppede jeg et bad og skiftede mit svedige tøj ud.   

Markedet i Sukhothai by.
Krydderier til salg Her er nogle af de grovere grøntsager
Jeg besluttede at gå mig en tur og måske finde et sted hvor jeg kunne få en let frokost. På et tidspunkt havnede jeg på grøntsags og frugtmarkedet. Der var nu ikke meget aktivitet på dette tidspunkt af dagen, faktisk lå flere af dem der ejede boderne, lystigt og snorksov. Jeg passerede også to damer der var i gang med at stege et eller andet ildelugtende i en stor wok. Da de åbenbart syntes jeg virkede meget interesseret i hvad de havde gang i, fik jeg tilbudt en smagsprøve, det følte jeg at jeg ikke kunne være bekendt at afslå. Føj for f...... hvor det smagte, det var en vidst en form for fiskekage, muligvis lavet af fiskerester. Jeg beholdt det dog høfligt og smilende i munden, indtil jeg kom rundt om hjørnet, så røg det ud ad munden i en hvis fart.
Hun tog sig en ordentlig skraber Her var de i gang med at lave nogle fiskekager
Da jeg ikke var ret sulten, besluttede jeg at skippe frokosten, så jeg købte mig et kilo bananer, det kunne så gøre det ud for min frokost. Det var ret varmt nu, så jeg gik tilbage til mit hotel og da jeg var en smule træt, passede det mig fint at jeg fik mig et par timer på øjet. 

Aftensmad.
Det lignede alt andet en restaurant  Min yndligs thai ret - Tom Yum Khung
Jeg slentrede stille og roligt rundt i byen indtil jeg stødte på noget der godt kunne minde om en restaurant. Ok jeg kunne se hvad de havde at byde på. Til min store glæde havde de min yndlingsret på menuen. Tom Yum Khong, som er en citrongræssuppe med rejer, chili og ingefær. Jeg understregede at den ikke måtte være for krydret, mai pet, det lovede hun mig. Hun var åbenbart både servitrice og kok på samme tid, for hun forsvandt ud i køkkenet, hvor hun begyndte at rumstere med potter og pander. Vel den der med "mai pet", har åbenbart ikke samme betydning for thaierne, som det har for mig, for suppen var hylende stærk. Den trak godt nok fugt ud af øjnene. Det kostede en ekstra Singha Beer, før jeg fik slukket branden. Jeg besluttede at gå tilbage til mit hotel.

Sing a song.
På hotellet er der om aftenen en, hvad man kunne kalde en sing a song cafe, så jeg gik der ind for at se hvad det gik ud på. På den ene endevæg var der en scene og i loftet nogle spotlight, plus nogle blinkende kulørte lamper. der var ikke ret mange gæster i cafeen, og ovre i et af hjørnerne sad der en flok unge piger, det var så dem der skulle optræde. Det foregik på den måde at en pige sang to sange og så blev hun afløst af en ny der så sang to sange. Der var ingen der overhovedet klappede eller reagerede på sangene, alle var tilsyneladende totalt uinteresseret. Hvad sangene egentlig handlede om fandt jeg ikke ud af, da det hele foregik på thai. Men at dømme efter deres ansigtsudtryk så handlede sangene enten om ulykkelig kærlighed eller tandpine. Efter 2 Singha Beer og tre kvarters tid, havde jeg fået nok, så jeg betalte og forsvandt op på mit værelse.

Jeg havde besluttet at tage herfra i morgen tidligt med bus til Phitsanuluk og derfra videre til Khon Kaen, så jeg pakkede det meste ned i min kuffert, så jeg ikke skulle rode med det i morgen.

Godnat.
Bagefter kravlede jeg i seng hvor jeg lå og kiggede fjernsyn, der var en fodboldkamp fra den engelske Premier Leauge, rimelig kedelig og kampen endte da også 0 - 0. det var tid til at lægge mig til at sove.

Sidst opdateret : 01. juni 2008
dag 7 Rejsedagbog dag 9