Lørdag d. 28. oktober 2006

9.Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede lidt over 7, så jeg lå og lurede lidt inden jeg tog mit morgenbad. Jeg skulle videre i dag så jeg pakkede min kuffert, så den var klar til afrejse. Jeg gik ned i hotellets restaurant. Jeg bestilte en kop kaffe og et par skiver toast, det gik lidt hurtigere i dag, men kaffen var stadig ikke noget at råbe hurra for og klatten af smør var ikke blevet større i dag, og det samme gjaldt marmelade. Det var tid til at checke ud, da jeg fik regningen, måtte jeg gøre damen i receptionen opmærksom på at der også var en regning fra vaskeriet. Klokken var kun lidt over 9, men jeg besluttede alligevel at se om jeg kunne finde en Tuktuk til at køre mig ud til Sukhothai's busstation. Det var min hensigt at tage videre til Khon Kaen.

Med bus til Phitsanuluk.
På mange busstationer, kører der busser ud i alle muglige retninger Jeg var ikke mere end kommet ud af døren, før min chauffør fra dagen i går dukkede op. Jeg bad ham køre mig til Sukhothai busstation. Det skulle senere vise sig at der ikke kørte en bus direkte til Khon Kaen , men at jeg skulle køre til Phitsanuluk og skifte bus der. Turen til busstationen tog omkring ti minutter. Chaufføren var meget hjælpsom, han sørge for at jeg fik købt billet og viste mig hen til det sted hvor min bus holdt. Vi gav hinanden hånd og jeg kvitterede med et "khop khon khrap", hvilket fremkaldte et stort smil. Jeg var knap kommet ombord, før bussen kørte af sted. Bussen var en såkaldt aircondition bus, med bløde stof beklædte sæder, jeg vil tro at turen til Phitsanaluk tog lidt over en time.

Skifte bus til Khon Kaen.
Ventetiden kan nogle gange være lang Der var en livlig aktivitet på busstationen
Jeg havde problemer med at finde bussen til Khon Kaen, der var nemlig kun skilte med thai skrift. Så jeg spurgte mig for, men ingen forstod min udtale af bynavnet Khon Kaen. Jeg forsøgte at skrive navnet med latinske bogstaver, det hjalp ikke et spor. Jeg har senere erfaret at der er mange thaier som ikke kan læse disse bogstaver. Der var efterhånden samlet en hel lille flok omkring mig, det lykkedes mig på et tidspunkt at få udtalt Khon Kaen på en måde så der var een der forstod. Nu var der ingen ende på deres hjælpsomhed, så blev fuldt hen til den rigtige bus af en hel delegation.

Bumlebus.
En typisk bumlebus Igen kørte bussen ret hurtigt efter jeg var kommet ombord. På denne tur lærte jeg noget om busser i Thailand, det var nemlig en bumlebus, som jeg kalder dem, jeg var kommet med. En bumlebus holder alle mulige og umulige steder, bussen er som regel i en elendig forfatning, og der stritter skarpe kanter og bolte ud fra de foran siddende sæder, så man skal passe på sine skinneben, og så rasler og larmer alting. Denne bus aircondition system bestod af 7 ventilatorer, hvor af kun 3 virkede, men det problem løste man ved at man lod døren foran og bagi stå åben, sæderne var selvfølgelig betrukket med plastik, så efter 5 minutter var jeg god klam i bagdelen, desuden var sæder og ryglæn klistrede og møgbeskidte. Jeg var så heldig at få den plads ingen andre ville have, nemlig lige ved den bageste dør, hvor der trak ad H til. Vi kørte vel 20 minutter da bussen holdt ind på en tankstation, her holdt vi vel omkring 20 til  30 minutter, hvorfor forstad  jeg ikke rigtig. Senere har jeg lært at det er for at passagererne kan besøge toiletterne og proviantere til den lange bustur.

Over stok og sten.
Vejen til Khon Kaen vi kørte ad, gik gennem to national parker. Jeg nød ikke rigtig udsigten, fordi buschaufføren kørte som død og helvede, han havde den opfattelse at alt der lå foran ham skulle overhales. Han blev heldigvis (troede jeg) skiftet ud efter 4 timers kørsel. Den nye chaufførs kørestil var ikke meget bedre, fordi han hele tiden trådte og slap speederen, så jeg fik en fornemmelse af jeg sad på en gyngehest. Efter 6,5 timers kørsel nåede jeg endelig frem til Khon Kaen, men det var en meget lang bustur.

Hotel Khon Kaen.
Da jeg steg af bussen ringede jeg til Kosa Hotel, men det var desværre booket fuldt op, det lykkedes til sidst at få en værelse på Hotel Khon Kaen, det kostede omkring 100 dkr., men så var det også med varmt vand, morgenmad og balkon. Jeg tog mig et tiltrængt bad, for at vaske rejsestøvet af mig. Der efter gik jeg på jagt efter en flybillet til Bangkok, det lykkedes mig hurtigt at finde et rejsebureau og få en billet med afgang i morgen kl. 12.40, derefter gik jeg på jagt efter en Internetcafe.

Internetcafe.
Jeg behøvede nu ikke at gå ret langt, for længere henne ad gaden lå der en. Prisen og hastigheden på forbindelsen var ok, så jeg fik hurtigt sendt livstegn og hilsner til slægt og venner. Jeg ledte også efter og fandt telefonnumret til Hotel Ambassador i Bangkok,  så jeg ringede og bestilte et værelse til i morgen.

Aftensmad.
Jeg var skrub sulten, jeg havde faktisk ikke fået noget at spise siden i morges. Jeg havde set at der lå en udendørs restaurant i forbindelse med hotel Roma, der var oveni købet levende musik til maden. Jeg bestilte det sikre, kylling i sur/sød sovs, med grøntsager og ris, og så min obligatoriske Singha Beer. Efter jeg havde spist, gik jeg tilbage til mit hotel.

Godnat.
Jeg forsøgte at kigge lidt fjernsyn, men jeg var så træt efter den lange køretur med bussen, så jeg slukkede lyset og lagde mig til at sove.

Sidst opdateret : 05. juni 2008
Dag 8 Rejsedagbog Dag 10