Fredag d. 22. November 2002

1.Dag
Start på dagen.
Hvor er det en sjov adfærd man har på selve afrejsedagen, alting bliver checket utallige gange, har du nu husket ...., hvad med ..., og øh ... de samme ritualer gentager sig hver eneste gang jeg skal ud at rejse. Pudsigt ikke? Nå nu er billet, pas og penge jo en vigtig ting at huske at få med, så det kan vel ikke være anderledes.
Jeg skulle for øvrigt været rejst i går torsdag, og til et helt andet sted, nemlig til Singapore, Sumatra og Bali, men på grund af tragedien på Bali, blev alle rejser til Indonesien forståeligt nok aflyst. Endnu en gang opnåede terroristerne desværre hvad de ville!

Kastrup Lufthavn.
Jeg ringede efter en taxi, og efter en halv time tids, blev jeg sat af ved Terminal 3. Repræsentanten fra Alletiders Rejser var allerede ankommet, der var en temmelig lang kø ved indcheckningen, men det blev på et tidspunkt min tur - 14,8 kg. vejede min kuffert - fint så er der plads til lidt indkøb. Damen ved skranken spurgte mig om jeg rejste sammen med Hr. og Fru Jensen? - det var fristende at få lidt sjov ud af det - men jeg nægtede pure. Derefter var det bare af sted gennem sikkerhedskontrollen. Mødetidspunktet lå lidt fjollet, det var for tidligt at spise frokost hjemmefra, men sulten meldte sig inden flyafgangen, så det blev til et flutes med æg og tomat, jeg bestilte en stor øl - tak skal far ha' - jeg var ikke opmærksom på at der var tre størrelser på fadøllet, så det blev til en 3/4 liters. Det tog lidt tid at kvæle øllet, men ned kom den. Derefter gik jeg hen i den Toldfrie - l. Cognac, l. Gammel Dansk, samt 6 hof på dåse? - når man nu ikke kender smagen på det lokale øl. 
Her vores Boing 727 til Bangkok - et lidt bedaget fly Jeg gik hen til Gaten og gennem billetkontrollen.  Her fik jeg sat mig mellem rygerne - de arme stakler skulle snart undvære røg i mere end 11 timer. Der blev pulset kraftigt alle vegne, det virkede som de tankede op til den lange tur,  jeg lagde specielt mærke til en som tændte den ene cigaret med den anden, og en gang imellem satte han sin lukkede hånd op for munden, som om han ville trutte i et horn, han lagde nakken lidt tilbage - ikke en lyd? Han førte derefter hånden hen over affaldsspanden - dunk sagde det - det gentog sig adskillige gange, flyskræk måske eller bare alkoholist?

Thai Airways.
Lone og Grethe - et par glade ferierejsende Alle kom hurtigt ombord. Vores afgang var ca. 10 min. forsinket, da rullede vi ud til startbanen, men vupti så var vi i luften. Nu lå der ca. 11 lange timers flyvning foran mig - puha det bliver en drøj omgang, især når jeg ikke rigtig kan sove. Det er altid sjovt at iagttage sine medpassagerer, jeg sad ud til midtergangen ved siden af mig sad to damer, mor og datter, de skævede lidt til mig - man fornemmede at de tænkte - gud ved hvad han er for en? Foran sad et par som senere fik serveret Champagne af stewarden? Man kunne ligefrem mærke nysgerrigheden boble rundt omkring - bryllupsrejse måske? Der gik nu ikke ret langt tid før, jeg faldt i snak med mine "sidemænd", Grethe og Lone, vi hørte senere fra mange af vores medrejsende, at de troede vi var et par der var ude og rejse med vores datter. Vi talte godt nok også til hinanden som om vi havde kendt hinanden i 100 år.

Sjovt nok viste det sig at alle der sad omkring os skulle på samme tur, og vi senere kom til at tilbringe mange sjove timer sammen. Hvorfor Champagne? Jo - Lone og Kurt som sad lige foran mig, var begge lige fyldt 50 år.

Spis, drik og vær tålmodig.
Tiden gik med at spise og drikke, når der blev serveret - sludre lidt, forsøge at læse lidt i den medbragte bog, døse, glo lidt på en film med Mel Gibson, jeg tror filmens titel var Sign, men lyden i min hovedtelefoner lød som om alle talte under vand, så elendig var lyden  at det var umuligt at følge med i handlingen, med mindre man kunne mundaflæsning. På et tidspunkt bliver meget af lyset slukket, så er der ikke meget andet at foretage sig end prøve på at sove. Ak ja - jeg forsøgte nærmest krampagtig, men det lykkedes ikke. Alt ved det gamle. Jeg gik mig af og til en lille tur i flyet - tiden sneglede sig af sted. Nå - det til trods, kommer tidspunktet hvor lyset atter bliver tændt igen. Jah!  Morgenmad og ikke mindst morgenkaffe - vi er snart fremme. Det berømte bump lyder - vi ruller hen ad landingsbanen. 11 timer er gået. Jeg er i Bangkok. 

Sidst opdateret : 24. februar 2005
Rejsedagbog Rejsedagbog dag 2