Søndag d. 24. November 2002

3. Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede med et brag kl. 3 - satans også - jeg er åbenbart ikke kommet over jetlagget endnu, jeg åbnede for fjernsynet - endnu en fodboldkamp -  Real Madrid og Barcelona. Det lå jeg så og kiggede på til kl. 4. Jeg faldt i søvn igen men vågnede igen kl. 6, da jeg havde bestilt morgenvækning 6.15, stod jeg op og gik i bad - jeg nåede det lige inden telefonen ringede.

Der manglede ikke noget til morgenmad, jo for resten appelsinjuice? Det kan måske undre, appelsiner kan godt nok gro i Thailand men ikke modnes, de rådner op på grund af det fugtige klima, så de skal i så fald importeres, så vi måtte "nøjes" med mango og mandarinjuice. Hvis man hørte til dem der kan spise et ordentligt læs fra morgenstunden, kunne man godt spise sig så mæt, at man kunne springe frokosten over.

Bussen hentede os kl. 7.30 vores lokal guide hed Judy og så var det Maibritt som var med. Solen havde allerede godt fat - dejligt.

Chinatown igen.
En blomsterhandler i Chinatown Vi kørte ikke direkte til Grand Palace, Maibritt ville vise det farverige blomstermarked i ChinaTown, vi gik rundt en halv times tid og kiggede på de farvestrålende blomster, der blev også solgt grøntsager, her købte jeg for 40 Bath et kilo glasæbler, de havde en meget speciel smag, let bitter måske, udseende var mere spændende en smagen men spises kunne de dog. Jeg delte rundhåndet ud af dem, til alle der havde lyst til at smage, og så kom jeg også af med dem ;-). 

Grand Palace.
Grand Palace - Phra Siratana Chedi Vi kørte videre med vores bus mod Grand Palace, vejen var lidt kringlet fordi de var ved at afvikle Bangkok Maraton 2002. Men det lykkedes, vi blev checket ved indgangen om vi var passende klædt, sko mindst rem i hælen, ingen bare overarme, eller bare ben. Vi slap alle ind, det første indtryk man får, når man lige er kommet ind på området, er fornemmelsen at alt her er forgyldt, det skal nok signalere rigdom! 

Grand Palace komplekset blev grundlagt I 1782, og det huser ikke bare den kongelige residens og tronsal, og den velkendte Smaragd Buddha, men også en masse regeringskontorer. Det dækker et areal på 218.00 m2 og er omgivet af fire mure, hvis samlet længde er omkring 1.900 m.

Kong Rama I.
Grand Palace - Alt er forgyldt og indlagt spraglende farver - siganal om rigdom. Efter Kong Rama I tronbestigning i 1782, blev paladset bygget. Forud for det, var det kongelige palads og centret administrationen, placeret i Thonburi, bydelen på den vestlige side af Chao Phraya floden. Af forskellige årsager, fandt den nye konge placeringen den tidligere hovedstad uegnet, blandt andet var den svær at forsvare, så han besluttede at bygge en ny hovedstad på den anden side af floden.
Dette skete på en kongelige befaling, et nyt palads, men også nogle administrative kontorer. Det kongelige område er siden kendt som Grand Palace. De to tidligste konstruktioner var Dusit Maha Prasat - Tronsalen, og Phra Maha Monthian.

Mange indtryk.
En episode fra Ramakien Det er umådeligt svært at få det hele med på den kort tid vi var der, men vægmalerierne som beskrev Ramakien, studerede jeg flittigt - der var mange episoder jeg kunne genkende . Ligeledes var der en stor model af Angkhor Wat fra Siem Rep i Cambodia, som jeg studerede med stor ildhu. Den skal jeg selv besøge til Februar næste år!! På mit spørgsmål om hvad den lavede der, var svaret den var lavet for at de mange thailændere som ikke havde råd til at rejse kunne se hvordan den så ud.

Vi fik også set på det kongelige gæstehus, det sted Dronning Margrethe boede, da hun var på officiel besøg i Thailand. Vi sluttede vores besøg af med at se Smaragd Buddhaen, her måtte der desværre ikke fotograferes. Jeg sad et øjeblik og kiggede på thailænderne, det var tydeligt at se de viste Buddhaen stor agtelse. Efter sigende er der visse ting thailænderne skal opleve før de dør, besøget hos Smaragd Buddhaen er en af af dem. Det var svært at holde sammen på alle indtrykkene, men Grand Palace er mere end eet besøg værd!.

Endnu en tur på floden Phraya.
Vejret ser utroligt faretruende ud., regntunge skyer trækker sammen Vi skulle ud at sejle i de såkaldte klonger i en Longtail boats. Deres motor en gammel lastbilsmotor forpå der en monteret en aksel med en skrue, båden drives frem og styres via denne konstruktion. De kan efter sigende skyde en anselig fart, men på grund af floden var fyldt godt op med vand, måtte bådene ikke sejle særlig stærkt da, det ville forårsage oversvømmelse i de omkring liggende huse, der var visse steder sat et rødt flag op for at markere at bådene skulle sejle langsomt. Vi måtte slet ikke besejle bifloderne af samme grund. Det var interessant at se hvordan livet udfoldede sig her. Grønthandleren og købmanden kom roende i små både, de lagde til ved de forskellige huse, så behøvede beboerne ikke at tage ind til byen for at handle. Vi sejlede så langt vi måtte inden vi vendte om igen.

En hellig gerning. Fiskene sprang omkring ørene på os.
Vi i passerede også Bangkoks vartegn Wat Arun, Morgengryets Tempel. Ud for et andet tempel skulle vi fodre fisk?? Vi fik udleveret et brød hver - så var det bare med at komme i gang - det vrimlede med fisk, den ene større end den anden. Det er sådan at det at fodre fisk ud for et helligt sted, var at gøre en god gerning, og at man derfor fik et plus i bogen, til den dag regnskabet skal gøres op.  Det modsatte skete, hvis man fangede fisk et helligt sted.!! At der så sad nogen lige uden for, altså på den rigtige side, og fangede fisk - var helt legalt. Spørgsmålet er dog hvor sunde de fisk er, efter sigende indeholder floden mere bly end luften over Bangkok. 

Spøgelseshotellet.
Vi passerer bl.a. det fashionable Hotel Oriental og ØK's gamle bygning, og i skylines kunne vi også se spøgelseshotellet Sofitel. Historien er egentlig tragikomisk. Hotellet blev bygget af 2 engelske arkitekter. Hotellet skulle synes og godkendes inden det blev taget i brug, ved synet fik de at vide at huset var skævt! Det kunne ikke passe - der blev målt efter alle kunstens regler - det var IKKE skævt. Sandheden var den at inden man påbegynder et byggeri i Thailand - stort eller småt - bygger man et åndehus, således at grundens ånder kan flytte ind i åndehuset? Nu var ånderne flyttet ind i selve hotellet, så nu ville ingen thailænder bo eller arbejde der. Man besluttede i Sofitels ledelse at man simpelt hen rev huset ned, og startede forfra. Ha - den gik ikke, der var ingen thailænder der ville være med til at rive det ned, man var bange for åndernes vrede. Så nu står det der, som en stor tom og forladt bygning. Ak ja , man tror det er løgn.

Riverside Restaurant.
Vi sejlede hen til en stor båd, Riverside restaurant, her fik vi en meget lækker thaibuffet. Bådens klimaanlæg kørte for fuld hammer så der var næsten ubehageligt koldt. Her efter skulle vi besøge en stor statsejet guldsmedbutik, Gems Gallery. Vi skulle først igennem det arbejdende værksted. Derefter var der fri bar, her sad jeg med et glas lokal rødvin, bvavd - hermed udsendes en advarsel. Damerne kastede sig ud  det, der blev handlet en del. Jeg kunne godt se at jeg måske ville være den eneste der kom ud af butikken uden noget. Så jeg betlede en pose hos en af thaidamerne, så det så ud som om jeg også havde handlet. Jeg puttede mine briller ned i posen, og ankom til bussen med strittende lillefinger. Alle ville vide hvad jeg havde købt, men jeg nægtede at fortælle det - det skulle være en hemmelighed!!.

Sov sødt lille jumbo.
Vi  blev sat af ved vores hoteller, så vi der skulle på River Cruise  om aftenen kunne slapper lidt af inden vi skulle af sted igen kl. 18.30. Jeg havde højst sovet 5 timer i alt vil jeg tro siden jeg forlod Danmark så zzzzZZZZ. 

Jeg vågnede med et brag - gud  hvad er klokken - jeg skal af sted om 5 minutter - forvirret for jeg rundt på gulvet, ud og smide koldt vand i hovedet, en tandbørste i munden,  midt i det hele ringede telefonen - Maibritt var i røret: Hvor bliver du af? - hvad er klokken? - den er 18.35 - Jeg kommer nu, jeg kommer nu - med skoene i hånden for jeg ud af døren - jeg tog dem på ude i elevatoren på vejen ned. Maibritt stod nede ved elevatoren, hun hankede op i mig - måske var hun bange for at jeg skulle blive væk? Alle sad selvfølgelig i bussen og ventede på mig - Undskyld.

Igen igen en tur på floden Phraya.
Vi blev kørt ned til floden igen. Maibritt havde tidligere på dagen fortalt at Bangkok også havde et langt navn: Jeg fik lokalguiden til at indtale det lange navn på min Minidisk på Thai her er så ordlyden:
KRUNG THEP MAHA NAKHON AMON RATANAKOSIN MAHIN TALA AYUTTAYA MAHA DE LOK POP NOP PARAT RATCHATANI BURILUM UDOM RATCHANIVAI MAHA SATARN AMORN PHIMAN AUARDARN SATHIT SAKATAT DI JAR VHISANU GAM PARASIT!!

Det siger sikkert ikke dig noget (heller ikke mig), så jeg fik Maibritt til at oversætte det lange navn, det lyder sådan:
"Englenes by, den store by, Smaragd Buddhaens bolig, gudens Indra's uindtagelige by, verdens hovedstad med de 9 værdifulde signetsten, lykkens by, rig på kæmpemæssig kongepalads, som synes at være en himmelsk bolig, eller legemliggjort guds rige, byen som Indra tilbød og ved Konus byggede".
Det er verdens længste hovedstads navn, på i alt 31 ord! Men gør som thaierne brug det korte navn Krung Thep - Englenes by.

Vi spiste en udmærket Thaibuffet, vi blev anbefalet af Maibritt, at vente til alle japanerne havde været oppe og hente deres mad. Det var sjovt at iagttage, de var som vilde dyr - de læssede alt muligt på tallerkenen, chilisovs og søde kager i en pærevælling. De havde åbenbart ikke opdaget at man godt måtte tage flere gange, så efter en halvtimes tid var der fri bane og masser af mad. Vi fik set Bangkoks River front i aftenbelysning.

Besøg på natmarkedet
Vi var ni personer der efter River Cruise, tog ud til natmarkedet Pat Dong. Her blev der handlet lidt, jeg fik købt et par DVD'er og et par T-shirts. Det viste sig at der også lå nogle af de berygtede Girlsbarer, og så hver gang vi mænd passerede en af dem, blev der stukket nogle papirer i snuden os, alt imens der blev hevet lidt i os. Åh - de var nu relativ nemme at afvise. Vi var alle sammen ved at være godt trætte, så vi blev enige om at vende næsen hjemad. Vi splejsede til en Taxi tilbage til vores hotel. Jeg gik direkte på hovedet i seng og faldt i søvn med et brag!!  I morgen starter rundrejsen!

Sidst opdateret : 03. november 2003
Dag 2 Rejsedagbog Dag 4