Mandag d.25.November 2002

4. Dag Bangkok - Chaing Mai.
Start på dagen.
Jeg vågnede kl. 2 ved at nogle hunde gøede om kap, .jeg lå små bandende og roterede, kl. 3 stod jeg op, drak lidt vand, derefter lå jeg og kiggede fjernsyn, jeg har ikke set så meget fodbold i mange år. Jeg sov lidt igen men vågnede igen kl. 6. Jeg stod så op gik i bad, pakkede det sidste ned, satte kufferten ud på gangen, og så ned og spise morgenmad - klar til dagens meritter.

Vi blev afhentet af en bus og kørte til lufthavnen, vi skulle med morgenflyet til Chiang Mai i det nordlige Thailand. På vejen blev vi præsenteret for vores guide Martin som skulle følge os på hele rundturen. Vi var i luften kl. 8.15, selve flyveturen tog ca. 45 min., da vi ankom til Chiang Mai var det gråvejr, ja det endda begyndte at regne! Ikke lige det jeg forventede. Der holdt en bus og ventede på os uden for lufthavnen. Martin præsenterede vor lokal guide som Surin eller Søren, hvis vi ikke kunne huske hans navn, busdrengen og chaufførens navne kunne vi alligevel ikke huske, så hvis vi kaldte dem Robin og Batman, så vidste de godt hvem vi mente.

Thai landbrug.
Det mest charmerende menneske jeg mødte i Thailand Vi kørte direkte fra lufthavnen ud til et landbrugssted, hvor lokale farmere skulle vise os, hvordan risproduktionen foregår, og sætte os ind i, hvordan de anvender vandbøfler som hjælpemiddel i landbruget. Martin forklarede hvorfor man ikke brugte maskiner i risdyrkningen og hvordan man brugte vandbøflerne i forbindelsen med at klargøring af jorden til udplantning af ris. En ung og meget energisk thaipige, fortalte os om bøflerne som indgik i deres markarbejde. Vi blev præsenteret for de to typer af bøfler der findes, og som bruges i marken, her fik vi forklaret forskellen mellem en vandbøffel og en sumpbøffel. Sumpbøffel bliver ikke brugt ret meget i Asien, det var mest i Italien og sådanne steder. De viste 4 bøfler frem, en sumpbøffel og tre vandbøfler. Vi blev også præsenteret for nogle musikinstrumenter, som de spillede på, på vejen hjem fra markarbejdet, vi fik nogle små smagsprøver. Den unge pige der fortalte om alle herlighederne, var så sød og charmerende, jeg tror vi alle var meget betaget af hende, hun udstrålede en fortællerglæde uden lige, den glæde og stolthed hun fortalte med, var simpelt hen ikke til at stå for. De sluttede opvisningen af med et bøffelvæddeløb, de kunne egentligt løbe ret stærkt.

Gamle metoder.
Rismarken behandles ved hjælp af en vandbøffel Vi så nogle af de gamle redskaber, hvor f. eks. en bøffel der trak en kværn, som så pressede saften ud af sukkerrør, noget de for øvrigt ikke dyrker mere. Ligeledes gik en vandbøffel i en trædemølle, som pumpede vand op til overrisling af rismarkerne. Vi så en vandbøffel på arbejde i marken, hvordan de udplantede risplanterne. Vi fik set hvordan de først tærskede den høstede ris og derefter hvordan de fjernede skallerne fra riskornene, alt sammen med håndkraft. Det var en dejlig oplevelse.

Økologiske landarbejdere.
På vejen videre til næste sted fortalte Martin om hvordan thailænderne brugte ænder som landarbejder. Det første en ælling ser når den kommer ud af ægget tror den er dens mor. Så man satte et hvidt flag op - Hej mor - når man så flyttede flaget, fulgte ællingerne efter. Man tog så flaget ud i rismarkerne, når nu ællingerne var i nærheden af "andemor", kunne de ligeså godt snadre rundt. De spiste så alt, undtagen risplanterne. Ved at flytte rundt på flaget, fik man renset markerne, og gødet samtidig. Gødet? Jo for når der kommer noget ind, skal der også noget ud. økologisk dyrkning af ris og dertil kommer, at ænderne jo kunne spises, smart ikke?

Sainamphung Orchid-Butterfly Farm.
En af de mange orkidearter på farmene Inden frokost skulle vi besøge en orkide og sommerfuglefarm der lå lige i nærheden. Vi blev modtaget med en orkide til hver. Der var et smukt haveanlæg og så dyrkede de et hav af varianter af orkideer. I deres souvenirshopkunne man købe sommerfugle og biller på "knappenåle" samt smykker der lignede de forskellige orkide arter. Jeg købte en med hjem til Sanne. Det var tid til frokost, så vi kørte hen til hotelkæden Novotel's restaurant. Buffeten var fremragende, men det var nogle pebrede priser på drikkevarer de holdt sig. Så de fleste holdt sig til vandet, for hvem var villig til at betale danske priser for øllet i Thailand?

Sejltur på Mae ping floden.
Surin og Line igang med at fremstille thaisalat Efter frokosten skulle vi ud og sejle på Mae Ping floden, det begyndte selvfølgelig at at regne igen, ret kraftig endda,. Ombord fik vi serveret forskellige typer frugter og diverse sodavand. Det var synd at vi ikke kunne spise noget, de havde gjort så meget ud af udskæringen af f.eks. vandmelon. Vi skulle ud at besøge en krydderi farm, blandt andet skulle vi se hans marker, men det satte regnvejret en stopper for. Vi nøjes med at se hvordan man lavede en thaisalat, med forskellige styrke, det vil sige hvor meget chili der kom i salaten. En salat med en chili, en med 4 chili,  normalt ville man lave den med 12 chilier, så var der smagsprøver bagefter. Jeg var dog ikke i stand til at få en bid mere ned, bare tanken om at få et riskorn i munden, var nok til at jeg fik opkastningsfornemmelser, så jeg afstod. Vi sejlede tilbage til Chiang Mai.

Det regnede stadig da vi nåede frem, bussen var der ikke, så vi måtte gå de 5 min. hen til hotellet. Vi var alle ved at være godt møre,  de fleste havde vist problemer med at sove, det er som regel os lidt ældre der har de problemer -  den der med at du kan sove når du bliver gammel, den holder ikke en meter - i så fald er jeg ikke ret gammel, for sove det kan jeg fandeme ikke. Nå  det er ikke noget nyt for mig, men jeg ved at jeg på et tidspunkt går i brædderne med et brag!

Da jeg kom tilbage til hotellet, tog jeg mig et bad, det friskede mig så meget op, at jeg gik ud for at finde en Internetcafe. Herfra sendte jeg et par e-mail, men det var en elendig forbindelse, det tog mange minutter for at sende en enkelt e-mail på 5 linier, så det opgav jeg hurtigt, da man betaler pr. minut, var det en ren pengemaskine.

Khun Khantok.
En yndefyld danserinde. Abeguden Hauman er på besøg hos Johannes og Grethe Vi blev hentet af bussen og kørt ud til et sted som vistnok hed Khun Khantok. Her blev opført noget man kalder Kantoke show, samtidig spiste vi en  typisk thaimiddag. Det vil sige at man sidder på gulvet under hele forestillingen, men af hensyn til os stivbenede vesterlændinge havde de "gravet et hul", så vi kunne sidde mere normalt. Vi fik originalt thai mad ikke noget der var tilpasset vores sarte smagsløg. Optræden bestod af musik og danse. Det blev til en hyggelig aften.

Sprogundervisning.
På vejen hjem underviste Martin hvordan man handlede på thaimaner. Vi skulle bare lære at sige: hvad koster det, på thai selvfølgelig, samtidig med man pegede på tingen. Så kom han med en nem huske regel, pludselig brød Martin ud i sang: Tomorrow,  tomorrow. tomorrow,  og sagde derefter :som i sikkert ved, er den fra musicalen Annie, så Anni er det første ord. Derefter tænk på Ritt Bjerregaard og hendes taglejlighed. Jeg tror at vi alle på det tidspunkt lignede et stort spørgsmålstegn. Jo sagde Martin meget passende når det drejer sig om Ritt, I skal smide lighed væk, så har i taglej  tilbage, så ordene er: Anni tag lej - hvad koster det - bruger I det, så har I allerede fået skåret toppen  af prisen. Det var selvfølgelig en skør måde at komme frem til det på, men jeg tror alle kunne huske det fremover!

Natmarkedet i Chiang Mai.
Vi var nogle stykker der gerne ville ud og handle på natmarkedet, Grethe og ikke mindst Lone og Astrid, ville gerne ud og handle, så det gjorde vi så. Men de mangler altså evnen til at være rigtig rå når der handles, og så Astrid og Johannes som er jyder, jeg har altid troet at alle jyder var nogle rigtige "krejlere"( Undskyld udtrykket Johannes). Tænk et en københavner skulle vise dem hvordan man handler på et marked i Asien? Når de handlende thaier har solgt en ting og prisen er god (for dem), slår de gerne på de andre varer med de penge de har fået ind, for ligesom om de kan overføre den gode pris til de andre varer!!! Jeg behøver vel ikke at fortælle at Lone og Astrid oplevede det flere gange. Til stor morskab for mig.

At tinge om prisen.
Jeg skulle handle en "silkepyjamas" til Lones datter, vi aftalte at jeg skulle styre det, og så måtte Lone sige til når prisen var ok. Jeg fasthold at prisen kun skulle være 200 Bath (latterligt 40 kr.), efter lang tids parlamentering frem og tilbage, turde den meget unge pige ikke at gå længere ned, hun skulle i hvert fald lige spørge sin Boss først - bossen kom - her spillede hun og jeg pingpong til hinanden, under megen grin og fnisen - hun kørte frem med sit antal af børn - jeg replicerede med at jeg havde 6 børn og 12 børnebørn, så jeg var jo en meget fattig mand,  sådan kørte det frem og tilbage. Til sidst gav jeg mig! Jeg halede 1 Bath op af lommen og sagde ok - 201 Bath - my last offer!!. Hun overgav sig. Jeg er sikker på hun ikke tjente en pind på den handel, men vi havde haft det sjovt, så pyt da.

Husk det nu.
Jeg tænker sommetider på at man nogle gange står og tinger om nogle få kroner, noget der ikke betyder en skid for en selv, men for de handlende måske mad til familien den dag. Men hver gang en handel går i gang, glemmer jeg det sgu igen. Vi gik videre rundt på markedet, men de her Madammer var helt balstyriske, det var som at slippe børn løs i en legetøjsbutik, Johannes og jeg holdt os i baggrunden de kørte vel træt på et tidspunkt.

Det holdt da også stik, vi gik tilbage til hotellet. Godnat - jeg ville se dyner. At jeg talte til en - og sov som en sten, var en rimelig beskrivelse af slutningen på en meget begivenhedsrig dag.

Sidst opdateret : 04. maj 2005
Dag 3 Rejsedagbog Dag 5