Fredag d.29. November 2002

8. Dag Lampang - Phitsanulok.
Start på dagen.
Jeg blev vækket kl. 7. Jeg havde sovet godt, så et bad og lidt morgenmad, så var jeg klar til morgenturen. Jeg fik udset mig en cykel til vores tur på landet.

Tour de Lampang.
Jeg fik udset mig en cykel til vores tur på landet. Efter vi alle havde fået hver en cykel og tilpasset højden, cyklede vi rundt i nabolaget. Det var en frisk tur rundt i de små landsbyer. Det vakte jubel rundt omkring - det er til at forstå,  når et helt hold på 36 cyklister kommer "drønende" forbi på en lang række. De lokale vinkede, smilede og råbte Hello eller Sawar dee kha/khap. Mon ikke et par stykker af dem tænkte: Farang Ding Dong. Vi gjorde et stop på vejen, vi skulle have lidt vand og dem der havde et defekt fik assistance fra vores ledsagerbil.

Keramikfabrik.
På vejen besøgte vi en keramik fabrik, de fremstillede skåle, potter og andre brugsting, mange forsynet med en rød Hane, som er Lampangs symbol. Historien om hanen er denne: Der skulle komme et sendebud fra Buddha, sendebudet ville komme meget tidligt, så Borgmesteren forsøgte at råbe dem alle op, det lykkedes ikke, derfor tog han en Hane, hev en halefjer af kræet, så den begyndte at gale! Hvis een hane galer så galer de alle. På den måde blev byens beboer vækket og kunne så komme og høre Buddha's budskab. Hanen blev på den måde byens symbol, Efter besøget på fabrikken, cyklede vi tilbage til hotellet. Her fik jeg et hurtigt bad, pakket det sidste ned i kufferten - ud med den -  og så - On the road again.

Ugedage buddhisme.
I noget at det skriftlige materiale som Martin havde udleveret til os ved starten af rundrejsen, stod der noget om hvad Martin kaldte "ugedag buddhisme" (Læs mere under menupunktet Blandet - De Syv Buddhaer). Nu uddybede han det. Ifølge buddhismen knytter sig nogle bestemte egenskaber til de mennesker der er født på en bestemt ugedag f.eks. alle der er født på en søndag har de og de egenskaber. Ligeledes er der tilknyttet en Buddha figur til hver ugedag. Martin sagde. at der var vel ingen her efter at have gennemgået beskrivelserne, der er i tvivl om at Mogens f.eks. er født mandag. Jeg skyndte mig at kigge i papirer - Check - Hm - lå der noget mobberi i det her? Martin foreslog at folk hver især prøvede på at gætte hvilken dag de var født på, så ville han senere komme rundt til os med en kalender og hjælpe til med at finde dagen.    

Surins fødeby.
Vi gjorde et stop op på vejen, lige ved Surins fødeby, hans forældre boede kun 5 minutter her fra, på mit spørgsmål om han ikke lige skulle hen og sige goddag til dem, fortalte han at når han havde sagt farvel til os i morgen skulle han tilbage hertil. Vejret var nu begyndt at være varmt. Efter vi startede kørslen igen, gik Martin rundt med kalenderen. Det var sjovt at høre den diskussion der opstod de forskellige par imellem efter ugedagen var fundet. Nej jeg er ikke typisk ...  jo det synes jeg du er...  Efter hvad jeg kunne huske min mor havde fortalt omkring min fødsel, måtte det enten være en søndag eller mandag. Afprøv det på jer selv. (Læs mere under menupunktet Blandet De Syv Buddhaer). 

Frokost ved Jom floden.
Vi skulle spise på en restaurant ved Jom floden, der var en dejlig udsigt ud over floden, og man kunne se folk som stod og fiskede. Vi fik en hyggelig frokost, vi sad ved runde borde og fik maden serveret på fade ved bordet. Efter jeg havde spist, gik jeg lidt og kiggede i nabolaget. I haven havde de nogle aber i bur, et sørgeligt og trist syn egentlig, hvad var egentlig formålet med det? Dyrplageri? Underholdning? Aberne kunne godt lide at blive kløet på ryggen eller maven, når der var nogen der gjorde det, sad de totalt stille.

Wat Phra Sri Ratana.
Efter frokosten kl. 14 kørte vi videre mod Phitsanulok, næste mål  på vejen var at besøge templet Wat Phra Sri Ratana, Mahathat, her findes Thailands smukkeste Buddha: Phra Buddha Chinarat. Kong Rama V havde hørt om dens skønhed og ville  have den flyttet til Bangkok, det var den lokale befolkning meget utilfreds med. Kongen indså at det ikke var en god ide at gå mod folkets ønsker, så han sendte håndværkere af sted for at lave et kopi i stedet for. Efter sigende ikke nær så pæn som originalen. Det store tempel er også et at en thailænder bør besøge inden de dør. Nogle vil sikkert påstå at jeg selv er uden om det, men jeg havde på grund af det varme vejr kun shorts på. Jeg havde glemt alt om at vi skulle besøge dette tempel. For at kunne komme ind, måtte jeg låne en slå-om-nederdel af Lone, til stor fryd for alle. Jeg bandede,  endnu engang lød der noget om mine feminine tendenser. Jeg sagde at hvis de ville stoppe mobberiet ville jeg stille frivillig op til fotografering - men kun tre minutter. Vennekredsen skrumpede endnu en gang ind.

Bronzestøberi.
Der efter kørte vi videre til et bronzestøberi hvor de støbte klokker men fortrinsvis Buddhaer, vi gik lidt rundt på området, der var ikke så meget at se da der ikke var den helt store aktivitet.  I deres butik købte jeg en 15 cm. høj Buddha i tin til min datter - hun samler på dem. Buddhaen sidder i lotusstilling med venstre håndflade vendt op ad, højre hånd hvilende på højre ben. Vores rundrejse synger nu på sidste vers. Vi kørte hen til rundrejsens sidste hotel: Topland, et stort og elegant hotel. I forbindelse med hotellet ligger der et stort Varehus, her jagtede jeg rundt efter et bestemt pc-program. Jeg fandt det også det var med thai skrift så det kunne være lige meget. Jeg var godt tørstig men da øllet på hotellet kostede 8 gange normal pris, gik jeg hen på en udendørs restaurant som lå lige ved siden af hotellet. Her sad jeg og fik mig en Carlsberg -  8 kr. Jeg fik kun drukket det halve af øllet, resten måtte jeg lade stå! Jeg var simpelthen ved at blive kvalt i benzin os, så ind på hotellet igen, tilbage til mit hotelværelse. 

Den sidste aften.
Jeg tog et bad og klædte mig om inden vi skulle spise kl. 20. Der var ikke tid til at kigge på byen - men den så nu heller ikke særlig spændende ud, måske skyldes det den store brand i 1960, hvor det meste af den gamle bydel brændte totalt ned. 

Hotellets restaurant var stor - der sad et tremands orkester og spillede mens en sangerinde sang en eller anden popsang. Der var reserveret borde til os, maden som var thai buffet, var meget omfangsrig og varieret. Jeg sad ved samme bord som Martin. Han fortalte at han holdt meget af at synge, ligeledes fortalte han om den gang han kom til Thailand og hvordan han købte sin første guitar. Da vi var nået til desserten, rejste Martin sig pludseligt og sagde jeg må hellere få sagt farvel på min måde.

Martins farvel og tak.
Om Martin havde en aftale på forhånd med orkestret ved jeg ikke, men pludselig stod han med en mikrofon i hånden, han takkede os for en god tur og han ville gerne sige tak ved at synge en sang. Der efter startede han på den sang som altid vil være forbundet med Frank Sinatra  - "My Way". Det varede ikke ret længe før vi alle stod foran Martin og sang med på omkvædet. Derefter fortsatte Martin  med det gamle John Denver hit "Leaving, On a Jet Plane", det svingede rigtigt og mange af restaurantens gæster sang med - stort bifald. Martin sagde at nu ville han slutte af synge en sang til hans pige som han glædede sig til at gense i morgen i Hua Hin - det var meget passende sangen : "My Girl" - En herlig oplevelse.

Lhomumbaholdet igen.
Vi havde i løbet af dagen købt noget kakaopulver, så Lhomumbaholdet samledes denne gang inde på mit værelse, holdet var blevet udvidet med Lene og Leo. Vi sad og snakkede frem og tilbage om vi ikke skulle startede en indsamling af drikkepenge til Martin som tak for turen. Jeg lovede at stå for det, og foreslog om at vente med indsamling i bussen fra Bangkok til Hua Hin. Det var ved at tid til at ophæve sammenkomsten, klokken var nu 23 og da vi skulle af sted med morgenflyet allerede kl. 8.00, betød det at vi allerede skulle op kl. 5.15.  Så godnat og sov godt.

Sidst opdateret : 20. juli 2005