Søndag d. 1. December 2002

10. Dag Hua Hin.
Start på dagen.
Vejret så ikke for godt ud Jeg sov længe i dag jeg vågnede først kl.8, jeg kunne høre havet rulle. Da jeg fik trukket gardinerne fra, kunne jeg se strandbredden. Jeg besluttede at jeg ville gå ned og dyppe tæerne i havvandet inden morgenmaden. Det var gråvejr, jeg havde da  heller ikke mere end fået fødderne våde, før det begyndte at regne, jeg vendte om og i det samme jeg gjorde det, fik jeg et ordentlig skvulp bagi - s.....  også - nu var jeg nød til at skifte shorts inden jeg kunne gå ind og spise morgenmad. Nå - jeg havde god tid så pyt da. Jeg havde ingen planer for dagen, og så længe det regnede som det gjorde, gad jeg ikke tage ind til byen.

Internetcafe.
De sidder bare og glor! Skriv nu karle. Klokken var omkring 12 og da det var holdt op med at regne, tog jeg en TukTuk ind til byen, jeg ville ind på en Internetcafe der lå en i det såkaldte Telefonhus ved siden af Postkontoret, så blev var målet. Det begyndte at regne igen under køreturen, men jeg kom da tørskoet af TukTuk'en. Jeg købte et kort der lød på 300 Bath, men jeg skulle kun give 150 Bath for det? Om det var fordi det snart var kongens fødselsdag eller dagen i dag var søndag, fandt jeg ikke rigtigt ud af. Nå - det tjente ikke noget formål, at finde den egentlige årsag. Alle maskiner var optaget. Jeg satte mig og ventede pænt, jeg synes at folk sad og gloede og ikke rigtigt lavede noget på skærmen - kom nu i gang! Det viste sig,  da jeg kom til en maskine, at det var en ualmindelig sløv forbindelse, der er jo en forklaring på alting! Jeg fik klampet de e-mail af sted som jeg gerne ville, men det tog sin tid. Der var også nogle telefonbokse -  jeg fik tildelt en linie så jeg kunne ringe hjem til Sanne, vi snakkede en tre minutters tids - bare så hun kunne høre at der var liv i mig endnu.

Fiskefilet med remoulade.
Det var ved at være spisetid og da Restaurant Admiralen lå lige ved siden af gik jeg der ind. Restauranten er dansk ejet og her kan man få dansk mad. Jeg bestilte en fiskefilet med remoulade og så en frikadelle med agurkesalat - nu kunne jeg klare et par dage mere med thailandsk buffet igen. Jeg kom i snak med et dansk ægtepar, det viste sig at han var Edb-mand, ligesom jeg, og nogle af hans kolleger, havde været ansat i Danmarks Radio, så nu havde vi lige pludselig fælles bekendte. De havde begge været med på turen til River Kwai, og de kunne varmt anbefale turen, så da der samtidigt kom et par Guider fra Alletiders Rejser,  bestilte jeg turen til River Kwai - jeg tror nu heller ikke jeg kan holde ud at gå her i Hua Hin i 4 dage, så meget er der heller ikke at se på, og da jeg ikke er typen til swimmingpool eller strand, må der altså ske noget.

Hotel Sofitel.
En elefant - er det smukt eller perverst? Det var holdt op med at regne så jeg besluttede mig for at gå ned og kigge på Hotel Sofitel's have. Selve hotellet virkede meget elegant og det hele var bygget i "Kolonistil". Da jeg gik gennem porten blev jeg hilst med et stramt honnør af en vagt i hvidt tropetøj. Jeg gik rundt og kiggede på alle buskene, de var klippet til som svaner i flugt, elefanter i forskellige størrelser, rensdyr, harer, ja alle mulige dyr. Jeg ved ikke om jeg kan lide det - det er mere sjældent end kønt - jeg tror nok jeg synes det var lidt sygt, nå men så havde jeg da set det, hvis nogen skulle finde på at spørge.

Fiskerihavnen.
Masser aktivitet - kalr til at gå på havet igen. Jeg gik ned gennem de små gader ned til fiskerihavnen. Her lå nogle lidt større fiskeskibe ved kajen, nogle af skibene var i gang med at sortere nattens fangst. Der var et af skibene der havde fanget et kunstigt ben! Det kunne sikkert købes på loppemarkedet i morgen. Der var også et par skibe der var ved at gøre klar til næste tur, de fik proviant ombord, samt masser af tomme fiskekasser. Længere nede var nogle drenge i gang med fiskesnøren. Jeg sivede langsomt tilbage, jeg gik ned imellem nogle gamle rønner -  her boede der mennesker - utrolige forhold at leve under. Jeg søgte tilbage mod byen og passerede Restaurant Seaside, gik jeg ind for at få en øl. Jeg blev genkendt med det samme, utroligt. Efter øllen gik jeg ned mod nogle boder, her købte jeg tre T-shirts rimelig god kvalitet af mærket Calvin Klein - 400 Bath - nu kunne jeg få rent tøj på igen, 

Jeg tog en TukTuk tilbage til mit hotel - tog mig et bad, skiftede tøj, sad ude på altanen og drak mig en kop kaffe, kiggede lidt fjernsyn, faktisk gik jeg og nussede lidt rundt eller for at være mere præcis - lavede jeg ikke en skid.

Aftensmad og aftentur.
Jeg tog ind til byen for at veksle penge, jeg veksler ikke så meget af gangen, men da jeg  købt turen til River Kwai og nogle T-shirts så var der brug for nogle flere Bath. Ved vekselkontoret mødte jeg en fra rejseholdet, Han spurgte om jeg ikke ville med hen at spise, de sider der alle sammen henne på Admiralen. Egentligt var jeg ikke sulten men ok - jeg gik med - her sad så Astrid, Johannes, Astrid, Grethe, Lone, Anne og Henning. Jeg fiksede en stol og satte mig for bordenden. Jeg bestilte lidt hvidløgsbrød, og en rejecocktail og  så en øl, da jeg ikke var ret sulten, var det rigeligt til mig.

De fortalte mig at de havde alle sammen været hos skrædderen og bestille endnu mere tøj - stakkels kuffert. Jeg aftalte at jeg skulle mødes med mændene i morgen kl. 15.30 på Hotel Hilton, damerne skulle til frisøren, så kunne vi gå på Bar i mellemtiden, og derefter tage ud til Hotel Marriott Resort og se hvor Grethe og Lone boede og så spise vores aftensmad sammen ude på hotellet. Jeg ville gå mig en lille aftentur, så jeg sagde godnat. Jeg gik nu ikke ret længe før jeg tog en TukTuk tilbage til mit hotel. Jeg synes det var på tide at gå i seng.

Sidst opdateret : 12. marts 2003
Dag 9 Rejsedagbog Dag 11