Torsdag d. 5. December 2002

14. Dag Hua Hin - Bangkok.
Start på dagen.
Hotel Majestic Beach  - anlægget omkring swimmingpoolen I dag er det hjemrejsedag så der var grund ingen hastværk. Efter morgenmaden, gik jeg rundt og tog nogle billeder af hotellets omgivelser. Vejret var rigtig godt så jeg satte mig ud på min altan og nød udsigten ud over vandet. Jeg skulle være ude af mit værelse kl. 12.00 så der masser af tid til at pakke i. Det var noget tøj jeg ikke gad at tage med til Danmark, så jeg fangede rengøringsdamen ude på  gangen og spurgte om hun ville have det, det skulle bare vaskes. Det ville hun gerne, samtidig gav jeg hende 100 Bath i drikkepenge. Et minuts tid efter bankede det på døren, det var rengøringsdamen der spurgte mig om jeg mente hun måtte beholde tøjet? Selvfølgelig måtte hun det - hun ville åbenbart være helt sikker på at hun havde forstået mig rigtig! Jeg havde ingen problemer med pladsen i kufferten. Da jeg ikke ville gå rundt i lange bukser, Sweatshirt og vindjakke hele dagen i denne varme, blev det pakket ned i min håndbagage. Jeg kunne sikkert finde et sted at skifte ude i Bangkok Airport.

Hua Hin for sidste gang.
I dag er det Kong Bhumipol's fødselsdag  Kl. 12 stod jeg nede i receptionen og betalte mine regninger på vasketøj og lidt drikkevarer. Jeg fik lov til at deponere min kuffert og håndbagage hos Bellboys. Da jeg først ville blive hentet her på hotellet kl. 16.30, besluttede jeg mig til at tage en TukTuk ind til byen for sidste gang. Byen virkede ligeså død som en lille dansk provinsby på en helligdag. De fleste forretningerne var lukket - nå ja - det var jo også kongens fødselsdag i dag. Jeg slentrede rundt i de små gader, på min vej fandt jeg en Internetcafe, til og med til en rimelig pris og med en god svartid. Så der blev sendt en sidste hilsen fra Thailand til slægt og venner.

Thaimassage.
Cherrie - En rigtig flot pige - eller hvad Jeg rendte på Astrid og Johannes, de var på vej hen til massage, så jeg slog følge med dem hen til Chattaya. Vi aftalte at vi skulle mødes her når de var færdige med massagen. En af pigerne som sad udenfor spurgte mig hvor jeg kom fra, det fortalte jeg så hende, og for at være morsom spurgte jeg så hende hvor hun kom fra - Laos var svaret - øh. Vi sad så og sludrede lidt - hun havde de smukkeste kulsorte øjne. Hun virkede en smule indladende - eller var det bare et tilfælde hun lagde sin hånd på mit bare knæ, når hun ville fortælle mig et eller andet. Jeg fik en banan og hun kom med te til mig. Alligevel det var et eller andet over hende, der gjorde at jeg fik mistanke. Jeg fik lov til at tage et par billeder af hende og som du måske selv kan konstatere var hun rimelig elegant, og hun viste også lidt ben til ære for fotografen.

Bekymret?
Jeg ved ikke om de andre piger der sad der, var begyndt at blive bekymret for mig, men der sad en bag ved hende som formede ordene med munden, der bekræftede min mistanke : She is a He!  Jo - jeg havde gættet rigtigt. Men bortset fra det, var han jo et meget pænt og venligt menneske, hvad han så end måtte være.

Da Astrid og Johannes var færdige med massagen, gik vi sammen en tur hen på Admiralen og fik os en stille øl. Her sad vi så i fællesskab og blev enige om at det havde været alle tiders tur, og det var en skam at det nu var slut.

Afhentes på hotellet.
Det var ved at være tid til at tage tilbage til vores hoteller og vente på at vi blev afhentet. Så jeg tog en TukTuk for sidste gang tilbage til Hotel Majestic Beach. Jeg fik vejet min kuffert hos Bellboyen - knap 17 kg. Jeg blev som sidste mand afhentet kl. 16.30, nu forestod der en køretid på ca. 3 timer, ind til Bangkok. Vi gjorde det obligatoriske stop på en tankstation, så vi kunne hælde fra og tanke op.

Gyngehest.
Da vi nærmede os indfaldsvejen ind til Bangkok gyngede bussen så underlig, det var åbenbart vejen der var i så dårlig tilstand -  godt man er søstærk. Vi fik de sidste instruktioner på svensk oven i købet (vores guide var svensker) om hvordan vi skulle forholde os i Bangkok Airport, med indcheckning, sikkerhedskontrol, hvor vi skulle betale lufthavnsskat osv. Grethe og Lone var bange for at deres kufferter tilsammen ville give for meget overvægt, så vi checkede ind samlet, jeg havde jo 3 kilo at give af. Det var vist meget godt at vi gjorde det, vores kufferter vejede ca. 65 kilo tilsammen. Men de slap heldigvis for ekstra betaling.

Klar til afgang.
Der var køligt inde i afgangshallen, så jeg gik ud på toilettet for at skifte til noget varmere tøj - tiden for shorts var forbi.! Der blev handler lidt i den toldfrie, sjovt nok sad hele Lhomumbaholdet samlet på bænkene - samlet for sidste gang og uden Lhomumba. Det ved at være tid til at gå til hen vores Gate.

Sidst opdateret : 01. oktober 2003
Dag 13 Rejsedagbog Dag 15