Fredag d. 6. December 2002

15. Dag Bangkok - København.
Afgang fra Bangkok.
Ventetiden var forbi, vi var hurtigt i luften. Vi fløj igen i en gammel Boeing 747. Nu forestod der 11 timers flyvning. Vi fik de sædvanlige måltider og drikkevarer på rejsen. Der kørte en film på den "store" skærm, men jeg gad ikke at deltage i den. Ind imellem små blundede jeg lidt, men til en ordentlig en på øjet blev det ikke til. Jeg gik med mellemrum mig en tur rundt i flyet. Hjemturen føles altid dobbelt så lang som udturen, det skyldes uden tvivl at turen er forbi, og nu gælder det bare om at komme hjem. Basta.

Tid til eftertanke.
En så lang flyvetur giver også masser af tid til at sidde og fundere over hvad man havde oplevet under rejsen. Det havde været en godt tur, også taget i betragtning at jeg faktisk skulle have være på Sumatra og Bali og denne tur blev valgt under en telefonsamtale med Alletiders Rejser en søndag eftermiddag kort efter tragedien på Bali.  Det var et godt valg, Thailand overraskede mig,  det er et meget smukt land, og  thailænderne er er meget imødekommende og venligt folkefærd. Turen har budt på så mange gode oplevelser, at jeg  har svært ved at vælge den eller den oplevelse som den bedste, og det betragter jeg som et godt tegn, et bevis på at rejsen var så godt sammensat at det blev til en serie oplevelser, i stedet for en enkelt oplevelse. Jeg er også glad for at jeg valgte at tage med på turen til River Kwai fra Hua Hin.

Tid til at sige farvel.
Tiden nærmede sig hvor vi skulle sige farvel til hinanden, jeg havde været sammen med mennesker som jeg ikke kendte fra starten, men lærte at kende en lille smule under vejs, og lærte at sætte pris på. Når man så står i Kastrup, så ved jeg godt at vi nok aldrig ses igen, men sådan er det jo hver gang jeg har været på rundrejse - sådan er vilkårene jo. Jeg fik sagt farvel og tak til Leo og Lene, Anne og Henning, Astrid og Johannes, Grethe og Lone. Af sted gennem tolden og ud til en taxa, en halv time efter var jeg i Brøndby. Hjemme igen til hverdagen.

Epilog.
Jeg røg ned i det sædvanlige tomrum,  som jeg altid føler når jeg kommer fra Asien og tilbage til Danmark. Der er svært at komme tilbage til et land hvor største parten af folk har glemt det, at være glade for de små ting i livet. At jeg også fik en grim lungebetændelse nogle dage efter, gjorde det jo ikke bedre. Men livet kører videre og gudskelov for det. Julehilsner fra nogle af dem jeg rejste med i Indien sidste år dukkede op i min mailboks, og selvfølgelig fra rejsevennerne i år.

Så det hele er ikke så ringe endda.

Sidst opdateret : 16. maj 2005