Ramakien

Var der noget der fascinerede mig under min rejse i Indien var det at stifte bekendtskab med eposet "Ramayana"- Jeg vender til stadighed tilbage med stor glæde til denne fantastiske historie, så glæden var stor da det gik op for mig at der fandtes en thailandsk variation af samme historie under navnet Ramakien. Skulle du have lyst til at læse om den indiske version så kig ind på min indiske rejsebeskrivelse under punktet Blandet. Det menes at fortællingen er kommet til Thailand, for 1000 til 2000 år siden med de buddhistiske missionærer fra Sri Lanka.

Forhistorien.
Da man mange steder i asien ikke havde et skriftsprog, og kun få kunne læse og skrive, blev folks historie, myter og fortællinger overleveret mundtligt fra generation til generation af dygtige historiefortællere. Da man genfortalte Ramayana, forblev personerne og den indviklede handling uændret, men gennem tiden ændrede fortællingen sig og blev mere og mere thailandsk. Personerne fik nye navne, og forskellige buddhistiske elementer blev føjet til den oprindeligt hinduistiske tekst. Da den thailandske hovedstad Ayutthaya var opkaldt efter hovedbyen i Ramayana, var værket endeligt overført. Denne nedskrevet version findes desværre kun bevaret i brudstykker, fordi burmeserne i 1767 ødelagde byen og brændte praktisk talt al nedskreven litteratur. Ramakien er i dag  en del af skolernes pensum, så eposet om det godes sejr over det onde, kendes af de fleste thailændere.

Historien begynder i Indien med en dæmon, der har fået stor fysisk styrke af Shiva, hinduernes herre over universet. Dæmonen misbruger tilliden og ruller jordens overflade sammen som et tæppe. Herved fjerner han alle tegn på liv for at blive den eneste overlevende. Shiva påkalder den magtfulde gud Vishnu, Hævnens Bevarer, der forvandler sig til et vildsvin som hugger hovedet af dæmonen med sine stødtænder og dermed bringer livet tilbage til planeten.

Da Vishnu kommer tilbage til sit himmelske hjem i Det Kosmiske Ocean, mediterer han, til en lotus viser sig. Den åbner sig og åbenbarer en ung mand, der er blevet bragt til Shiva som den kommende konge. Shiva sender guden Indra ud for at finde en ny by til kongen, ridende på en hvid elefant ved navn Erawan, og guden fører en hærskare af engle til jorden. En by kaldet A-Yu-Da-Ya, opkaldt efter fire eneboere, der levede her efter 4000 års bøn, bliver grundlagt, en paradisisk metropol med et juvel besat palads, bugnende haver og et utal jomfruer til at opfylde kongens mindste ønske. Og dette er blot begyndelsen på historien. Ramakien er ikke dristig eller indviklet, og i denne frodige overflod ligger meget af dens popularitet. Slagene var af en kosmisk format, ild flød fra en guds tredje øje og opløste dæmoner, der blev taget i at forføre himmelske jomfruer. En magisk slangepil blev sendt af sted for at sno sig om en fjende og forvandle ham til et frygteligt uvejr. Hanuman var i stand til at lette og flyve og hjælpe sin elskede herre, Phra Ram, kongen af Ayutthaya (en reinkarnation af Vishnu), med at besejre den frygtede kong Tosakan af Longka (Sri Lanka), den 10 hoved dæmon, der havde bortført Phra Rams hustru. Det er en fantasifuld og fængende historie, der blander romantik, eventyr og fantasi, tre elementer, mange mener er nødvendige for at forstå livet i Thailand i dag. 


Ramakien - fra vægmalerierne i Grand Palace I dag kan man se populære episoder i kortere udgaver i den klassiske thailandske dans khan. Gengivelser afhandlingen og personerne kan man også se på fresker og basrelieffer over hele landet, fra billedhuggerarbejder i sten i Prasat Hin Phimai og andre templer fra Angkor-perioden i det nordøstlige Thailand til vægmaleri er i Bangkoks ældste tempel, Wat Po.
Ramakien er det thailandske navn for det oldindiske heltedigt ğRamayanaĞ, som er en dramatisk legende om kampen mellem de gode og de onde. Den ældste skriftlige version er fra 500 f.v.t og er på 24.000 dobbeltvers. Digtet findes i utallige versioner, og opstod i en periode, hvor de tidligere indiske guder blev fortrængt af trefoldigheden: Brahma, Shiva og Vishnu. De symboliserer henholdsvis de skabende (himlen), de bevarende (Jorden) og de ødelæggende kræfter (underverdenen). Da Vishnu kulturen er meget vigtig i Thailand, kom også Ramakien til at spille en meget central rolle i den thailandske kunst. For at forstå baggrunden, når man ser afbildningerne i templer eller et folkeligt teaterstykke, er det vigtigt at man kender eposet's handling i korte træk.

Hovedpersonerne.
De følgende fire personer er de mest centrale:


Rama er helten, han er en inkarnation af hinduguden Vishnu. Han er kongesøn og kan i visse versioner være afbildet med grønt ansigt, hvilket symboliserer kongemagt. Normalt er han dog blå, og den blå hudfarve skal minde om havets dyb. Han bærer gule klæder, da gul er solens og evighedens farve.

Sida er Ramas kone. Hun er ofte traditionelt klædt med blottet bryst, som kvinderne ved hoffet i gammel tid. Hun har ingen overnaturlige kræfter, men har overjordisk skønhed.

Hanuman - fra vægmalerierne i Grand Palace Hanuman er søn af vinden, som er blevet forvandlet til abe. Han er blevet abernes konge. Hanuman kan antage alle mulige skikkelser, og han kan endda blive usynlig samt flyve gennem luften. Sidst men ikke mindst er han udødelig. Ofte er han i hvidt, som er asketernes farve, måske fordi han med sin hengivenhed overfor Sida og Rama er symbolet på trofasthed og mod. Han afbildes med fire arme, som han bærer sine våben i, og med runde kæbeposer på kinderne. Hanuman er en meget populær skikkelse i de forskellige folkelige teatre pga. sine mange sjove indfald.

Ravana er dæmon konge over den underjordiske by Longka. Han kan også antage forskellige skikkelser, bl.a. med ti hoveder og 20 arme. Som alle andre dæmoner er han rød eller sort, hvilket er dæmonernes farve. Efter at have underkastet sig en langvarig askese er han blevet udødelig over for guder og dæmoner. I sit overmod antog han, at det ikke var nødvendigt at bede om beskyttelse mod mennesker og dyr. Eposet fortæller, at det derfor var nødvendigt for Vishnu at antage menneskelig skikkelse i form af Rama for at besejre den onde dæmonkonge.

Selve historien.
Kongen af Ayutthaya havde tre koner, men ingen havde født ham en søn. Han ofrer en hest, og lykken tilsmiler ham med fire sønner. Hans yndlings søn, der også er den ældste, bliver Rama, som udmærker sig ved at være fremragende i alle gøremål. Han er derfor den, der skal efterfølge sin fader som konge. Men en af de andre dronninger ønsker sin egen søn på tronen i stedet. Kongen skylder at opfylde to af hendes ønsker, da hun engang har reddet hans liv. Da kongen vil give Rama tronen, gør hun krav på at få opfyldt sine ønsker og hun ønsker, at Rama bliver landsforvist i 14 år, og at hendes egen søn sættes på tronen i stedet. Kongen bliver meget fortvivlet, men dronningen fastholder sine ønsker, og Rama som respektere sin far dybt, går frivilligt i eksil.

Han får følgeskab af sin kone Sida og sin trofaste bror Lakhman. De bosætter sig i en hytte i skoven og lever lykkeligt. En dag kommer dæmonkongen Ravanas søster forbi. Hun bliver forelsket i den smukke Rama og prøver at vinde hans gunst ved at forvandle sig til en smuk ung kvinde, men Rama har kun tanke Sida og gør nar af Ravanas søster. Hun går til Ravana og beder ham om at få Sida bortført. Idet hun så håber at Rama vil gifte sig med hende, når Sida er væk.

Ravana sender en hær ud for at dræbe Rama og hans bror samt bortføre Sida, så han selv kan gifte sig med den smukke kvinde. Men planen går i vasken, da Rama og Lakhman nedkæmper hæren.

Hanuman - fra vægmalerierne i Wat Po Så beslutter Ravana at bruge list. Han sætter en gylden hjort ud i skoven, og mens Rama er optaget af at jage dyret, bortfører han Sida. Rama bliver meget ulykkelig, da han opdager Sidas forsvinden. Til hans held kommer abekongen Hanuman og tilbyder sin egen og sin hærs hjælp. Alle marcherer nu gennem underverdenen til Ravanas palads. De ankommer til dæmonkongens rige, og Hanuman bliver sendt ind for at spionere i byen, hvor Sida bliver holdt fanget.

Han finder ud af, at Sida endnu ikke har givet efter for Ravanas ønsker om at gifte sig med ham. Hanuman arrangerer et møde med Ravana, men på trods af Hanumans opfordring nægter Ravana at frigive Sida.

For at gøre aben til grin, vikler Ravana dens hale ind i klude og sætter ild til. Men Hanuman er snedig. Han springer rundt fra bygning til bygning og bruger halen til at sætte ild til hele byen, han når selv at flygte, inden det er for sent.

Herefter starter endnu en kamp. En kamp mellem det gode og det onde repræsenteret ved Rama og Ravana. Ravanas hær bliver slået, og han beslutter igen at bruge list. Han sender magiske pile mod Ramas hær, pile, som bliver til giftige slanger, når de rammer målet. Hæren bliver ramt og ligger og vrider sig i dødskrampe, da en ørn flyver hen over slagmarken. Slangerne, som er bange for fugle, flygter, og Rama og hans hær har reddet livet.

Ravana forsøger også i næste angreb at bruge list, men denne gang finder Hanuman en magisk urt på toppen af Himalayas bjerge og redder på denne måde Ramas hær. Endelig indser Ravana, at han må tage den helt store kamp med Rama. Kampen mellem godt og ondt. Efter en lang og udmattende kamp vinder Rama til sidst ved at ramme Ravana dødeligt med en pil fra den guddommelige bue.

Efter 14 år mødes Sida og Rama igen. Men han siger, at han ikke kan tage hende tilbage på grund af hendes lange ophold i Ravanas palads. Sida lader anrette et bål og kaster sig i flammerne, men da bålet er brændt ned, er hun stadig levende, og har hermed bevist sin troskab. Nu da Ramas landsforvisning er slut, tager de begge tilbage til Ayutthaya, hvor Rama bliver kronet som konge. De lever lykkeligt og får en søn, som kommer til at efterfølge Rama. Ifølge sagnet fortsætter den kongelige linie helt frem til den nuværende konge Bhumibol, Rama den 9.

Sidst opdateret : 12. marts 2003