Tirsdag d. 6 juni 2000

Dag 1.Start på dagen.
Så oprandt så dagen hvor jeg skulle af sted. Det hele fik en for mig kedelig start,  da jeg måtte over til min læge Mette for at få lyttet på mine lunger, mine bange anelser slog til der var selvfølgelig lidt på den ene lunge, over på apoteket og købe penicillin og så hjem og ringe efter en Taxa.

Kastrup Lufthavn.
Der er kø ved indcheckningen Mødetiden var 12.30 ved Terminal 3 hvor en repræsentant for Alletiders Rejser mødte op med flybilletten, jeg synes tiden er lidt stram der er ikke ret meget tid inden afgang, køen var lang til indcheckningen. Ok,  jeg fik checket ind og kom af med min kuffert. Derefter så var det bare af sted gennem sikkerhedskontrollen, hen til den Toldfrie.

Den Toldfrie.
Jeg købte min sædvanlige Sorte Renault (til mig selv)  og Look Light (til Sanne)  men  det var en lille butik der ikke havde det store udvalg, det skyldes nok at afgangen var fra Terminal 3. Det forvirrede mig lidt men jeg følte ikke jeg havde så meget tid at jeg ville finde den store Toldfrie, jeg havde jo også fået det jeg gik efter.

Jeg havde lovet at hvis jeg fik tid ville jeg ringe "hjem" for at sige farvel endnu en gang, men tiden var knap, og jeg havde ikke noget telefonkort og kunne selvfølgelig ikke finde et sted hvor jeg kunne købe et i farten.

Arlanda Lufthavn.
Air China's Boing 747 Air China beflyver ruten med nogle 30 år gamle Boeing 747, selv om de har fået en ansigtsløftning, så er der mange "trætte sæder" i flyet. De flyver i en trekant København, Stockholm og Beijing. Så på rejsen ud mellemlander vi i Stockholm. Jeg var så heldig at få en vinduesplads og de to sæder ved siden af mig var ubesatte. Hip Hip Hurra hvis jeg havde alle tre sæder for mig selv kunne jeg ligge og sove på noget af vejen til Beijing!  Flyvetiden til Stockholm er ca. 1½ time. Jeg tilbragte det meste af de 1½ time i Arlanda med at snakke med et svensk ægtepar, de var oprindelig ungarer men var kommet til Sverige for tredive år siden. Det viste sig senere at de skulle bo på samme hotel som jeg. To meget sympatiske mennesker. Derefter ombord igen og hvem satte sig så på en af de ledige pladser ved siden af mig, en ældre dame, satans også, der røg den soveplads, men vi var dog ikke mere end lige kommet i luften før hun forsvandt ned bag i flyet, det viste sig at der var masser af ledige pladser, der var mange der kunne ligge ned og sove på den tur.

Der ud af.
I østen stiger solen opSelve flyvetiden fra Stockholm til Beijing tager ca. 7 timer og 15 min. og vi flyver over Finland, Rusland, Mongoliet og så Kina og vi ville være fremme ca. kl. 0.15 dansk tid. Vi fløj med en hastighed af 930 km. pr. time og i en højde af 10.100 meter. Air China havde da gudskelov skiftet deres  filmrepertoire ud. De viste L.A. Confidential, den var da til at holde ud at se på. Ellers gik resten af tiden med at spise og sove lidt. En ting som jeg fik konstateret på turen: Det er er rigtigt, solen står sgu op i øst, endda på en umanerlig smuk måde!

Sidst opdateret : 01. oktober 2003
Rejsedagbog Rejsedagbog Dag 02