Torsdag d. 8 juni 2000

Dag 3 Beijing.
Jeg sov ikke rigtigt godt den nat, for varmt og måske lidt overtræt. Men under morgenmaden havde jeg besluttet at jeg ville besøge Trommetårnet og Klokketårnet og hvis der var overskud på den fysiske konto, så måske også Kulhøjen. Så ned i Undergrunden og af sted til Gulou station. Da jeg kom op fra stationen spurgte jeg en ung kineser om vej og han viste mig det på mit kort. Fint, der var bare et lille problem, jeg skulle over en meget bred stærkt trafikeret vej, jeg stod nok i mindst 5 min. før jeg fik samlet så meget mod at jeg vovede mig over, py ha. Der efter var resten af vejen en piece of cake. Åh jo - ,jeg blev stoppet på vejen af en ældre nusset mand, der gerne ville fotograferes, men jeg kendte godt den der, efter fotograferingen ville han bare komme frem med hånden.

Trommetårnet.
Jeg nåede frem til Trommetårnet først. Det er bygget i 1420 og helt igennem  bygget af træ. Tårnet havde oprindeligt flere trommer til at markere tidspunktet på dagen, og tiden blev "beregnet" af et vandur. Mange byer i Kina havde et lignende Trommetårn.  At det under den såkaldte kulturrevolution hånefuldt blev betragtet som et levn fra en feudal fortid kan vel ikke undre nogen. Nu bliver det gudskelov betragtet som en kulturskat, og er nyrestaureret. Nu er der bare det ved det, hvis du gerne  vil se den eneste gamle tromme der er tilbage, så skal du lige forcere 92 høje trin som gik direkte i lige linie op. (Stairway to heaven?) Ok, vil du se trommen eller vil du se trommen ikke? Så på med vanten, men det var sku noget der trak søm ud. Det tog mig godt 5 min. før mine knæ var holdt op med at gynge under mig, og jeg var i stand til at holde videokameraet stille. Selve trommen var 110 cm i diameter og 220cm. lang. Der var ikke meget trommeskind tilbage, men der var fremstillet et par kopier så man kunne fornemme hvordan den oprindelig havde set ud. At resten af rummet var en stor souvenirerbod kan vel ikke forbavse nogen. Udsigten der oppe fra var flot, mod syd kunne man se Kulhøjen, mod nord Klokketårnet, og øst og vest direkte ned i de omkring liggende hutonger og selvfølgelig ud over byen. Så kom jeg til nedstigningen, den var næsten værre, hvis man snublede og mistede grebet var man helt sikker på at blive godt kvæstet.

Ned på jorden.
Nå jeg kom helskindet ned. Farligt? I Kina er alt på eget ansvar. Jeg havde forinden jeg gik op i tårnet snakket med en af de ansatte i souvenirerbutikken, hun havde spurgt mig om hvor jeg kom fra, hvor gammel jeg var, hvor mange gange jeg havde været i Kina osv., så da jeg kom ned fra tårnet, blev jeg modtaget med "åbne arme" af alle tre i butikken, hun havde åbenbart fortalt de andre om mig. Jeg fik tilbudt en stol under en skyggefuld parasol, så jeg kunne slappe lidt af. Fordi jeg også havde nævnt at jeg forsøgte at lære kinesisk, blev jeg tildænget med en masse spørgsmål på kinesisk. Ak ja. Wo bu dong. Den ene af pigerne fik den skøre ide at give mig Maokasket på og den lille røde i hånden, for at fotografere mig. Øh, et ømt syn ikke?

Klokketårnet.
Nå jeg købte mig en flaske vand, fik hældt lidt væske på tanken, så gjaldt det Klokketårnet, der var da heldigvis "kun" 72 trin, men ellers også direkte op, så på den igen Mogens. Godt man ikke er postbud i det her distrikt. I stueetagen var der indrettet en Tesalon, og der stod der også nogen udenfor for at kapre kunder, men det var nemt klaret, du skal bare sige du kun drikker kaffe. Jeg kom da også op ad de 72 trin Det var godt nok en ordentlig barmerdreng af en klokke der hang der, 64 tons og 2½tomme i tykkelse, den største i Kina erfarede jeg. Det kunne være sjovt at høre hvordan den lød, det var da også fristende at svinge bjælken der hang i et tov, bare en gang. Jeg lod nu være, jeg ville med garanti blive landsforvist. Legenden fortæller at klokkestøberens datter sprang i det flydende metal lige inde klokken skulle støbes, hendes far nåede kun at gribe hendes ene sko, klokkens bløde lyd sammenlignes ofte med de kinesiske ord for sko (xie). Men den samme historie fortælles om andre klokker rundt om i Kina, så noget tydede på at klokkestøberne i Kina havde noget af et problem på den tid.  Nå ned igen, de trapper var sku strenge at gå ned af, her var ikke en skid at gribe fat i hvis man snublede, men det indser man først når man skal ned igen.

Næste mål Kulhøjen.
Jeg havde taget bestik af Kulhøjen oppe fra Trommetårnet og i fugleflugtslinie så det var bare der ud ad. Så jeg gik og gik og gik, der var godt nok længere end jeg umiddelbart troede, men jeg fik da oplevet nogle små sjove episoder, så som en lille dreng der blev badet i en balje midt ude på fortovet, jeg tog et par billeder af det, men da jeg gik tæt på ham stak han i et hyl! Gud ved hvem de bruger som bussemand? Eller da jeg kom forbi en åben køkkendør, og så at der rundt omkring på gulvet rendte der små kyllinger! Nå - jeg var ved at være sulten, så jeg fandt en restaurant der så tilforladelig ud, der gik jeg ind. Æh nej, menukortet var skrevet med kinesiske tegn, og de forstod ikke en bønne engelsk, det er lige før jeg også vil påstå at de ikke forstod kinesisk, men det er vel for meget at forlange at de skulle forstå min danske afart af kinesisk. Da jeg begyndte at baske med "vingerne" og sige som en høne, så fes den ind. Stor jubel - manden ville have kylling. Den blev ikke mindre da jeg bestilte en flaske øl på fejlfrit kinesisk, den gik rent ind. Jeg blev helt overmodig og bestilte så en lille skål ris. Hvilken verdensmand. Øllet kom, oveni købet en stor flaske, bravo. Men jeg kom da hurtigt ned på jorden for en af servitricerne kom med en lap håndskrevet papir med tre linier med kinesiske tegn. Kylling på tre forskellige måder - aha - overlegen kiggede jeg  på sedlen og efter moden overvejelse valgte jeg den med færreste tegn, sådan du - de skulle ikke tro de var noget!! Hvad fik jeg så? Joh - æh - en hel kylling, mørk grillet, splattet helt ud og hakket i store stykker uden at være skåret helt igennem, så var hovedet med tilhørende kam med. Det lå og gloede bebrejdende på mig med sine tomme øjenhuler. Det skal siges at det er noget der giver øvelse i at spise med pinde, det er svært at "plukke" en høne på denne måde. Risen kom aldrig, nå det kan jo smutte det skidt, de havde jo meget travlt, hele restauranten var fyldt med mig!!  Pris 39 yuan.

Kulhøjen i sigte.
Kursen var sat, direkte, målrettet, stålsat, nu skulle den skide Kulhøj bestiges. Så jeg travede lystigt der ud ad, i godt humør - jeg opdagede at jeg gik og små nynnede på en sang af Lou Reed -  jeg tror den hedder noget i retningen af walking on the dirty boulevard, mærkeligt nok for selve vejen var ikke særlig dirty - det måtte være fordi jeg gik og gik og vejen var bred. Jamen jamen - nu må den Kulhøj sku da snart være der, jeg ved godt at nogle af de kort man får udleveret som turist kan være "lidt" fortegnet i størrelsesforholdet, men jeg havde da selv set Kulhøjen med mine troværdige øjne oppe fra Trommetårnet! Pludselig slog det mig -  hvor er solens retning egentlig -  jeg havde haft solen i ryggen hele tiden, det ville sige at jeg gik mod nord, for fanden Kulhøjen ligger jo syd på. Jeg spurgte en ung dame som talte udmærket engelsk, hun sagde jeg skulle bare tage bus nr. ?? næ tak skal far ha' - taxa du. Det viste sig at jeg var ca. 5 km. væk fra målet. De 12 kr. det kostede at nå målet var godt givet ud.

Kulhøjen bestiges.
Trapper an masse, 592 trin eller mere, det havde sandelig været trappernes dag i dag. Jeg kom da helt op til toppen, der var et lille "tempel" der oppe hvori der var en Buddha figur, resten var souvenirerbod. Udsigten her oppe fra er pragtfuld. Mod syd kan man se hele Den Forbudte By og den er stor skal jeg hilse og sige, mod vest Beihai Parken, den hvide pagode samt søen og mod nord Trommetårnet. Jo, besværlighederne til trods havde det været besværet værd. Jeg måtte se at vende næsen hjem ad, jeg havde jo lovet at gå ud at spise med 3 x Nielsen, og jeg skulle også ha' pakket min rygsæk til Tibet. Ih hvor jeg trængte til et bad, så ned af Kulhøjen og ud og fange en taxi.

ChongWenMen, Xin Qiao Lüguan, det var alt hvad jeg sagde til Chaufføren, vær så god du, lige til døren. Nej hvor det gjorde godt af få skoene af, jeg måtte dog lige checke skoene for løse tæer. Der efter var det af med det svedige tøj og så i bad og vaske hår. Herligt, herligt!!

Five Wheat Restaurant.
Efter et bad og en god kop kaffe er man som ny igen. Så var tiden inde til at mødes med 3 x Nielsen nede i hotellets foyer. Vi aftalte at gå hen til Five Wheat Restaurant som ligger lige i nærheden og som er en typisk kinesisk restaurant, jeg tror de eneste turister der kommer der er fra Alletiders Rejser. Vi blev enige om at bestille 5 forskellige retter som vi så deltes om, samt 3 øl og en cola. Efter at have spist hvad vi kunne gik vi tilbage til den udendørsrestaurant som ligger lige ved hotellet hvor vi fik en kop øl. Vi aftalte at skulle mødes den torsdag jeg kom hjem fra Tibet, inden de skulle tilbage til Danmark fredag morgen. Så god nat og gå hjem og pak Mogens.

Sidst opdateret : 01. oktober 2003