Fredag d. 9 juni 2000
Dag 4. Sichuan.
;)
Vi tog med morgenflyet fra Air China fra Beijing Airport til Chengdu, som ligger i Sichuan
provinsen i det sydlige Kina , flyvetiden var sat til 2½ time. Sichuan er den folkerigeste provins i
Kina, omkring 10% af den kinesiske befolkning bor der. En stor del af Kinas
nationale minoriteter bor der, så som Yi-, Miao-, Hui-, Qiang-folket samt
tibetanere. Sichuan er kendt for sine Pandaer, røde
chilier som de bruger så rigeligt af i deres mad, ligeledes er provinsen kendt
for sin silkeproduktion.
Chengdu
Chengdu er "hovedstad" for provinsen, og er trafikknudepunkt for både
fly som togtrafikken. Byen har haft mange tilnavne,
så som Hibiscusbyen fordi en tidligere kejser havde plantet hibiscustræer
langs bymurene, som for øvrigt i dag er revet ned, eller byens berømte brokade gav den tilnavnet Brokadebyen. Egentlig
burde den med rette hedde Cyklernes by, fordi det nærmest virkede som om at
alle 1.5 mil. indbyggere var ude at cykle på samme tid. Uden for Sichuan's
Udstillingscenter skulle der i følge en rejsebog fra 1996 som jeg har, stå en stor "rædsel" af en statue af Mao
Zedong!! Men efter sigende skulle der have været et oprør i byen i 1994 over de
forhold som befolkningen levede under, og en af de ting der skete var blandt
andet at statuen af Mao blev totalt smadret! Det er et oprør der er totalt
fortiet, noget man kunne "slippe" af sted med fordi der var ingen
udenlandske journalister eller turister i byen til at fortælle om det, TV er
jo statsejet/kontrolleret. At der ikke er opstillet en ny, er vel rimelig
fornuftigt. Denne episode har måske været medvirkende til at den nye 5 års
udviklingsplan, skal omfatte de vestlige provinser, så som Sichuan og Tibet.
For øvrigt er Deng Xiaoping født i Sichuan
Hotel Chengdu.
;)
Vi checkede ind på vores hotel som pudsigt nok hed Chengdu Hotel, ja hvorfor
ikke? Jeg fik nøglen udleveret og tog elevatoren op til niende sal,
nøglen som var et plastikkort virkede selvfølgelig ikke, jeg masede med den
skide lås, men opgav til sidst, jeg fik fat i en af de ansatte som gik på
gangen, han fik så fat i en anden længere henne af gangen, så ind kom jeg.
Jeg
skal ellers love for at jeg spærrede øjnene op, der var en lille Hall lige
inden for døren, så gik man ind i en dagligstue med en sofa og 2 lænestole,
der var en skænk samt et spisebord og fire stole, næste rum indeholdt en Grandlit seng og toiletmøbel, et stort klædeskab samt et lille skrivebord, dertil kom et stort elegant badeværelse. Tak skal far ha'. Jeg overvejede om jeg
skulle tage et bad med det samme, men tiden var knap, så det blev til en hurtig
gang vand i hovedet, og en gang børsten tænder. Vi skulle nemlig spise frokost
lige så snart vi havde fået vores værelser. Da jeg gik ud af døren
mødte jeg nogle af mine medrejsende, jeg kunne ikke rigtig dy' mig for at prale
af mine pompøse lokaliteter, der blev gjort store øjne, efterhånden var der
mange der kiggede på, der var endog nogle der foreslog at vi skulle holde party
der om aften. Da vi kom ud på gangen mødte vi vores rejseleder Per, og
flere spurgte ham: hvorfor har vi ikke fået et værelse som Mogens? Ak
hvor længe var Jeppe i paradis, du er gået forkert Mogens, du har fået rum
nr. 909 ikke 901. Næste gang vil jeg tage mine briller på, når der uddeles
værelsesnumre ud. At jeg blev mobbet lidt behøver jeg vel ikke en gang at
nævne.
River View Bamboopark.
;)
Efter frokosten besøgte vi Chengdu River View Bamboo park, og tog et kig på de forskellige arter der
fandtes i parken, blandt andet den såkaldte "menneskeansigtsbambus".
Parken var for øvrigt dejlig skyggefuld, og da den lå lige i nærheden af universitetet, var den stedet for stævnemøder for de unge mennesker om
aftenen. De unge kinesere præsenteres ikke for hinandens forældre, før de er
sikre på at det skal være de to. Modsat os danskere, hvor mor og far stolt ser
på hvor mange deres vidunder af en søn kan nå at "nedlægge" i løbet
af året.
Kinesisk tehus.
;)
I parken lige ved floden ligger der et udsigtstårn, som i gamle dage blev
brugt som "vinke farvel tårn" når de rejsende passerede sejlende
forbi ude på floden. I stueetagen ligger der et originalt kinesisk tehus, vi sad udenfor og fik
os en kop te, alt imens vi kiggede ud på floden. Oprindelig havde der været en
bymur rundt om den gamle del af byen, men den er nu revet ned, i den hellige
udviklings navn, ak ja. Mens vi sad der gik der nogle unge fyre rundt og tilbød
massage på skuldre og nakke, jeg takkede pænt nej, men der var del af damerne
der sagde ja tak De blev så nulret og dalret, banket og hamret, og hvad ved jeg,
alt under højlydt
hyl, når de fik måske ramt nogle af alle deres myoser. Det kostede vist den
fyrstelige sum af 30 - 35 kr.
Silkefabrik.
;)
Vi skulle videre af sted på besøg på en silkefabrik. Vi kom ind i
en mørk skummel fabrikshal som genlød af en infernalsk spektakel, her stod
maskinerne tæt pakket og over hver maskine hang der i en ledning ned fra
loftet en glødelampe, her stod nogle unge kineserinder og passer en hel del
maskiner hver især. Ingen høreværn og dårlig belysning, stakkels dem, det er
vist godt nok at vi har noget der hedder Fabrikstilsynet hjemme i Danmark. Uha,
ud i dagslyset og roen igen, ved siden af fabrikkens salgslokale var der to
gamle vævere der demonstrerede hvordan arbejdet forgik da man
håndvævede. Et besøg i butikken blev vist ikke den helt store
salgssucces.
Aftensmad.
;)
Vi kørte tilbage til hotellet og havde så aftenen for os selv, jeg
besluttede mig for at gå ud og kigge lidt på byen samt prøve at finde et sted
jeg kunne spise aftensmad. Jeg gik først nord på men der var ikke rigtigt
noget, så tilbage og i den modsatte retning, tilbage igen så øst på, her
stod jeg så og kigge lidt på trafikken i et trafikkryds, du milde himmel, at
det her gik godt var utroligt, cykler, biler og fodgænger i vild forvirring
imellem hinanden i glidende strøm, men det kan godt være at hele hemmeligheden
er den er at ingen kørte så stærkt, og at der trods alt tages hensyn til
hinanden. Alligevel overværede jeg for første gang et lille trafikuheld,
da en bus ramte bagenden af en taxa, de stod og råbte og skreg af hinanden
et stykke tid, mens en færdselsbetjent roligt stod og så på. Nå, jeg fandt
ikke et sted hvor jeg havde lyst til at spise, så jeg gik tilbage til mit hotel for
at spise i restauranten, her fik jeg en gang indisk kylling i karry med ris.
Udmærket.
Sov godt.
Vi skulle stille vores kuffert uden for vores værelses
dør senest kl. 23.00, så
ville den automatisk blive checket ind til Lhasa for os. Vi skulle også
uforskammet tidligt op næste morgen og der var bestilt telefonvækning til kl.
4.30. Da jeg var træt gik jeg i seng kl. 22.30 og faldt hurtigt i søvn.
Telefonen ringede - HVAD - er klokken allerede 4.30? Jeg tog røret - det viste sig
at være en der
talte kinesisk og klokken kun var 23.05. Shiiiit - wrong number, her efter lå jeg så
og roterede en times tid før jeg var væk igen. Jeg vågnede ved at det ringede på
døren, på det tidspunkt var kl. 2.30, åh nej - denne gang var det en af de såkaldte Bellboys
der åbenbart skulle vække nogen, men hvorfor helvede lige mig. Det er vel
overflødigt at nævne at jeg sov skide godt da telefonen ringede kl. 4.30.
|
|
|