Mandag d. 12 juni 2000

Dag 7. Lhasa.
Potala Paladset.
Dagen begyndte med besøg i Potala Paladset som var Dalai Lamas vinterbolig,  Potala betyder "Buddhas bjerg" (på sanskrit). Den femte Dalai Lama lod paladset opføre i 1645, efter at have fået den politiske magt overdraget af den kinesiske kejser. Det 13-etager 117 meter høje kloster rejser sig som et bjerg over dalen. I areal måler det 400 x 350 m. og er en sammenbygning af to paladser, nemlig Det Røde Palads og Det Hvide Palads, og rummer over 1.000 værelser hvis lofter bæres af over 1.500 søjler. Pilgrimme valfarter til paladset fra hele Tibet.

Vi blev kørt op fra bagsiden af paladset, det sparede bentøjet for en del, men alligevel var der mange trapper der skulle forceres. Men vi kom der op. Vi bevægede os mest i den brune del af paladset, den del var den mest interessante. Paladset indeholder enorme rigdomme. Her findes de store ceremoni-haller, 35 små kapeller, og otte gravhvælvinger til de afdøde Dalai Lamaer. Den kostbareste af dem er den femte Dalai Lamas grav, den er 15 m. høj lavet af over 3.700 kg guld og dekoreret med utallige diamanter, turkiser, koraller og perler. De øvrige Dalai Lamaer frem til d. 13. ligger også begravet her i Potala Templet. Her findes også et kapel som kaldes "brudekamret", her findes en statue af Kong Songsten Gampo, og af hans kinesiske hustru Wen Cheng samt hans nepalesiske hustru Bhrikuti. I den denne del af paladset findes også Dalai Lamas private residens.

Persona non grata.
Over alt i de forskellige templer vi besøgte hang der billeder af den 13. Dalai Lama, hvorfor dog ikke den 14. - den seneste i rækken? Historien er den at efter den 14. Dalai Lama havde udtalt sig om at hvis Taiwan ønskede at være en selvstændig stat, så skulle de have lov til det. Det faldt de kinesiske ledere for brystet, og de beordrede at alle den 14. Dalai Lamas billeder skulle fjernes fra alle steder og hans billeder fremover var forbudt at eje! Sådan. Men mon ikke der er en hel del tibetanere der har hans billede godt gemt et eller andet sted. I øvrigt er tibetanerne ligeglade, ifølge deres tro er den 14. Dalai Lama en reinkarnation af den 13. som er en reinkarnation af den 12. osv. Så dybest set er et billede af en 13. eller den 14. Dalai Lama i tibetansk termologik jo den samme person!! Ak ja, jeg kan kun trække lidt på smilebåndet.

Udsigt over Lhasa.
Vi kom også op på tagene. Herfra var der er en fantastisk udsigt over Lhasa by og opland. Så der blev filmet og fotograferet. Nedstigningen var også en hård, især en belastning for fodledene fordi belægningen var så utrolig ujævn, men jeg kom da helskindet ned. Det var en hård og spændende tur, rigeligt strabadserne værd.

Kultur.
Vor rejseleder Per,  fortalte at der mange der mener at det var synd for tibetaner, det der overgik dem under den såkaldte kulturrevolution, men det ramte jo ikke bare Tibet, det ramte alle i hele Kina, med  utrolige menneskelige  og kulturelle omkostninger. Noget af det der blev ødelagt i Tibet er blevet genopbygget, og mere vil sikkert blive det i fremtiden. En anden ting som Per nævnte var også at han kunne se at tibetanerne fik det materielt bedre og bedre for hver gang han kom til Tibet. Det er sikkert også tiltrængt, dog vil jeg håbe at de må få lov til bevare deres kultur, som jeg synes er noget enestående. Mit håb er at de kinesiske ledere vil indse det.

I love you again.
Da jeg kom ud fra paladset var der en hel masse Lookie Lookier og hvem var imellem dem: min I love you veninde, da hun fik øje på mig, hev hun i armen klappede mig bagi og på maven og kaldte mig Buddha med et stort grin, om det med Buddha var min pensionistmuskel hun hentydede til eller fordi Buddha betyder "Den oplyste" fandt jeg ikke rigtigt ud af. Hun holdt godt fast i min arm og ville ikke slippe igen. Jeg fik Ingegerd til at tage et billede af os med mit kamera, men der var ikke noget billede,  da jeg fik filmen fremkaldt, fy Ingegerd. Nå, hun slap dog til sidst taget i mig. En pudsig oplevelse. Jeg burde måske ha' tænkt mig om, Peter havde jo fortalt at gifte tibetanske kvinder har stribet forklæde på, og min venindes forklæde var ensfarvet ;-).

Dreamteam.
Vi gik så over på pladsen foran Potala Paladset for at tage nogle total billeder af selve paladset. Robert - vores tibetanske guide tog så et gruppebillede af os alle, med paladset som baggrund, det vil sige at vi hver især lagde vores eget kamera til ham. Han tog så et billede med hver eneste kamera, og når man ved hvor forskelligt kameraer virker, var det noget af en præstation! Vi gik så over til vores ventende bus hvor vi blev kørt til en kinesisk restaurant. Her indtog vi vores frokost, maden var det traditionelle kinesiske, dog var der denne gang også kanin.

Sera Templet.
Efter frokosten gik turen til Sera templet som ligger ca. 5 km. nord for Lhasa. Det blev bygget i 1419 af en elev af Tsong Khapa (grundlægger af Gelug pa sekten) på et sted hvor den store mester havde tilbragt mange år med studier og meditation. Gelug pa sekten er dem med en gule hat. Da vi ankom var munkene forsamlet i en stor sal og i gang med at spise - der herskede en afslappet stemning.

På et tidspunkt startede "Forsangeren", en lille ældre munk med en meget meget dyb "ølbas", på at messe, hvor på munkene messede med. Men det må nok siges at det var "Forsangeren" der stjal billedet. Da messen var færdig, forlod munkene den store sal, som vi så kunne tage den i nærmere øjesyn. Udenfor ved indgangen hang der et stort vægmaleri som forestillede Dødsguden Yama som holder livshjulet i sine hænder. (Læs beskrivelsen her)

Vi gik der efter over i en lille "have" hvor der var en den del skyggefulde træer. Her foregik en af templets specielle ceremonier, nemlig de unge munkes eftermiddags prøve i buddhistisk viden. Dette foregår under heftige diskussioner, hvor alle spørgsmål startes med højlydte klap. For målet med denne ceremoni var at afprøve de unge i deres viden, samtidig med en eller flere munke gjorde hvad de kunne af hyle den unge munk ud af. Hvis det lykkedes gik de bare grinende bort.

Hjem ad.
Vi fleste var vist ved at være godt flade, vejret havde dejlig varmt og solen bed godt, alle trapperne taget på kræfterne, så det skulle gøre godt at komme tilbage til hotellet.

Jeg købte lidt øl og vand, hos den lokale købmand. På hotellet fik jeg mig en øl mens jeg lå og lurede lidt. Jeg faldt selvfølgelig i søvn og sov et par timer. Jeg fik mig derefter et bad og fik skiftet tøj.

Tre runder.
Jeg havde hørt at der skulle foregå et eller andet i Jokhang Templets gård, så det beslutte jeg mig til at kigge lidt nærmere på. Det viste sig at der ikke skete et spor, så jeg valgte at gå en rundtur sammen med tibetanerne, ligesom for at opleve folkestemningen. Buddhisterne har den skik at gå rundt om et helligt sted tre gange, for på den måde at blive "velsignet", det kunne være et tempel eller bjerg for den sags skyld. Så hver eneste aften kan man opleve en sand strøm af tibetanere gå rundt om Jokhang Templet, nogle gør det oven i købet i glidefald.

Aftensmad.
Jeg var ved at være sulten, så jeg besluttede mig for at prøve Barkor Bar der ligger på et hjørne med udsigt over Barkor. Jeg bestilte en gang kylling i chili og så en lokal øl.  Det smagte ad h. til, hvis var det var kylling, så har jeg aldrig fået kylling før, måske var det en speciel tibetansk udgave, hvem ved? Nu var den meget krydret, så jeg undskyldte det med at den var for stærk for mig. Ved bordet bag mig sad en ung amerikaner, vi faldt i snak og han inviterede mig over til hans bord, det viste sig hans mor var dansker og han var i Danmark hvert andet år. Han var på ferie i Tibet, men studerede akupunktur og kinesisk medicin i Chengdu. Han var medlem af en Mensa gruppe og var fra naturens udstyret med en høj intelligens, så han regnede med at være færdiguddannet som 24 årig! Han havde planer om at starte et hospital sammen med tre andre. Idet det hele taget snakkede han hele tiden om at arbejde, hvilket til sidst fik mig til at udbryde: Husk du har også et liv der skal leves, det kan ikke være karriere det hele. Jeg tror det prellede af på ham, jeg håber han dog en dag lærer at indse han kun har det samme liv.

Jeg gik mig en lille tur rundt i Lhasa inden det var sengetid.

Sidst opdateret : 25. februar 2005