"Når andre på grund af misundelse behandler mig dårligt med skældsord, bagtalelse og lignende, lad mig da tage imod ydmygelsen og skænke de andre sejren!"

"Når den, jeg har sat mit håb til, sårer mig hårdt, lad mig da anse ham for min ophøjede guru!"

"Lad mig direkte og indirekte være til gavn og glæde for alle levende væsner; lad mig hemmeligt tage alle levende væsners smerte og lidelse på mig!"

Vores rejseleder Per havde købt 20 sæt bedeflag, et sæt til hver, som vi så hver især bandt sammen til en lang streng. Flagene blev så hængt op mellem to stænger, et flot og festlig syn. Vi blev også her mødt at folk der tiggede, og der var også nogen som havde nogle yakokser, som vi kunne komme op at sidde på, så man kunne blive fotograferet (pris 5 yuan). Jeg tog en masse billeder, og blev selv fotograferet nogle gange.

Yamdrok søen.
Vi gjorde et stop på et tidspunkt, men jeg kan ikke huske præcis hvor når, om det var før vi nåede op til passet eller efter men vi gjorde et holdt, for at vi kunne fotografere nogle fåreavler der drev deres får rundt om et bjerg som ansås for at være helligt, det ville de  formentlig gøre tre gange, således at både de og fårene kunne blive "velsignet", altså reglen om tre gange rundt om et helligt sted, om det så er et bjerg, pyt med det, bare det er helligt!!

Vi kørte så ned mod selve søen for at holde picnic ved søbredden, fik hver udleveret en madpakke. Vi fandt et sted hvor der var lidt græs vi kunne sidde på. Forestil dig at sidde ved en utrolig smuk bjergsø med udsigt til Himalaya, alt var roligt, kun gruppens småsnakken kunne høres. Forestil dig et sådan øjeblik - og så fik jeg gud hjælpe mig det tørre hårdkogte æg galt i halsen. Host - sprut - hvæs. Det tog mig nok fem minutter at komme over det.

Der var kommet to tibetanske drenge til, de vogtede vist nok får. Per talte med den ældste af dem, den ene var ni og den anden atten. Ham på atten stod hele tiden og kiggede måbende på Per, hvem mon han kunne være, ham der talte deres sprog?? Nå  - de reddede sig en del fra vores madpakker, som vi ikke kunne spise. De fik sig sikkert et festmåltid når vi var kørt.

Landbrug.
På vejen tilbage til Lhasa gjorde vi holdt ved en lille landsby, for at besøge et lille landbrug. Vi fik lov til at komme indenfor, og fik set hvordan en tibetansk familie boede. Familien bestod af fem personer, mand og kone og to børn samt bedstemor. De ejede  1½km² jord, men var gået sammen med  fire andre familier, således at de dyrkede jorden sammen og delte udbyttet. At de efter vores standard levede i  små kår, kan vel ikke  undre nogen, men jeg tror de var ganske godt tilfredse, vi fik også lov til at se deres tre køer og en kalv, plus deres magre hest.

Tilbage til Lhasa.
Nu gjaldt det bare om at komme hjemad til hotellet. Hovedet var godt fyldt op med indtryk. Jeg havde lovet Ida og Flemming at vise hvordan man sendte en E-mail, så vi gik hen til min gode vens Internet cafe. Da de var kommet godt i gang med at skrive, sad jeg og drak en kop te og småsnakkede med min ven.

Ud at spise.
Vi var ni mennesker der havde aftalt at vi skulle gå ud og spise sammen, så vi mødtes kl. 18.30 i hotellets lobby. Det blev den på den hollandsk ejet Restaurant Danja. Det var Ida og Flemming, Ingegerd og Henning, Ellen og Erik, Lene og Helle og så mig sagde hunden. Der blev bestilt lidt af hvert. Jeg ville have en yaksizzler, det var en yakokse bøf, der kom spruttende ind på en pande. Den var god. Bagefter var er nogle der gerne ville have en kop kaffe, det kom så ind på en stempelkande, en til hver.

Efter maden gik vi samlet ned omkring Barkor, jeg skulle lige have købt den sidste halskæde, således at jeg havde til alle dem jeg havde tænkt mig at give en.

Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 22.15. Godnat du - der var en der faldt hurtigt i søvn

Sidst opdateret : 15. marts 2005