Onsdag d. 14 juni 2000

Dag 9. Lhasa
Det var egentlig meningen at vi skulle have besøgt Drepung Klostret, men Per havde fornemmet at stemningen var ligesom om vi havde fået nok af de store templer, og at vi heller ville  se noget der var anderledes.  Så vi aftalte i går at vi skulle tage ud og se et lille kloster, hvor der kun var fem munke og så tage ud i det nærliggende område for at se på  nogle "berømte" klipper, altså et sted hen hvor der ikke normalt kommer turister. Vi blev som sædvanlig afhentet med bussen kl. 9.00.

Shung pa lha cho.
Vi blev kørt uden for Lhasa til et lille kloster der hedder Shung pa lha cho som lå i en lille landsby, Til forskel for andre steder var vi velkommen til at filme og fotografere inde i selve klostret. At vi så til gengæld gav klostret en skærv tror jeg kun glædede munkene, klostret hører ikke til de rige klostre. Inde i klostret sad der tre munke og lavede nogle figurer i dej, jeg tror de kaldes tomaer. Figurerne skulle bruges senere til et eller andet ritual. De messede samtidig med at de arbejde, de to af munkene havde af givet løfte om ikke at tale i en hel måned. Den tredje munk var så deres talerør. I forbindelse med klostret lå der en hellig kilde, hvor historien omkring den er nogenlunde så: Lama Guru Rinpoche opholdt sig her på stedet som var et ufrugtbart sted, han havde mediterede i lang tid, der kom så nogle repræsentanter for Kongen der sagde at han skulle følge dem, fordi Kongen ville tale med ham, han afslog og sagde han ikke var parat endnu. Mændene havde te med men der var ingen vand til teen. Lamaen Guru Rinpoche jog da sin "magiske" stav  ned i en stor sten, og straks sprang der en kilde ud af stenen.

Vi besøgte kilden som jeg nærmest ville kalde lille dam, af det klareste vand, en ung pige var i færd med at fodre nogle små fisk som var i dammen. I forbindelse med dammen var der også bygget to vanddrevne bedemøller, de roterede ved vandkraft - smart ikke. 

Shung pa lha chø.
Samme med en ung munk fra klostret, kørte vi i bussen ud for at lede efter den sten som en Lama Guru Rinpoche havde siddet opad, det skulle have afsat et aftryk af hans hoved og ryg. Vi rendte rundt ude på markerne og fandt da også nogle klipper, men ikke dem vi ledte efter.

Der er så mange legender omkring lamaer f. eks den med klippen der var et hul i:  historien  er at Lamaen Drugpa kynleg ville "befrugte" en ung smuk kvinde, men hun forsvandt fra ham ind i en klippe -  han jog sit lem ind i klippen efter hende. Vi gik så lidt rundt i området, og stødte på et tidspunkt på et slags "kapel", her var de kremerede knogler "indbagt" i et eller andet porøst materiale. Det var mest almindelig måde at blive begravet på i Tibet. Vi fik ikke lov til at se en gravplads hvor de himmelske begravelser foregår. En himmelsk begravelse er den form hvor det afsjælede legeme, bliver "skåret" i stykker og kastet ud til gribbene. Det er noget man må respektere meget dybt, det er for tibetanerne et yderst helligt ritual og ikke underholdning for turister!!

Tibetansk tæppefabrik.
Efter besøget Shung pa lha chø, forsatte vi til en tæppefabrik, som hed Tibet Potala Carpet Co. Ltd. der producerede de berømte og traditionelle tibetanske tæpper. Vi kom ind en lille hal, som genlød af sang, det var unge piger og mænd der sad og vævede mens de sang. Det var imponerende at se hvor rappe de var på fingrene. Bagefter var vi inde i salgslokalet, og kigge på de mange dejlige tæpper, der var også flere der købte sig et tæppe. Jeg købte mig et meget lille et, det ligger på min "kontorstol". Jeg sidder faktisk på det lige nu i denne skrivende stund. 

Mad Yak Cafe.
Tiden var inde til frokost. Den blev indtaget på en restaurant der hed Mad Yak Cafe. Her var masser af mad, også nye tibetanske retter, bl.a. lunge. Da vi var færdige med at spise, ryddede de hurtigt resten af maden ud og fjernede buffetbordene. Jeg opdagede at der rendte nogle unge udklædte piger i spraglede dragter rundt ude i køkkenet plus nogle mænd med musikinstrumenter, så jeg fik fat i vores chauffør og fik ham til at gå med ud i bussen efter mit og Flemmings videokamera. Der var nu optrædning med tibetansk folkemusik, der var en del sange og danse og det hele sluttede af med to "Yakokser" der rendte rundt mellem os. Da vi forlod restauranten stod der nogen i døren og hængte et Katag (hvidt silketørklæde) om halsen på hver eneste af os, samtidig de sagde farvel. Dette var det sidste punkt på det officielle program. En festlig afslutning på nogle dejlige dage i Lhasa - hovedstaden i Tibet.

Internet Cafe.
Da vi kom tilbage til vores hotel, havde jeg lovet at vise Flemming og Bodil hvor Internet Cafeen lå og hjælpe hvis det skulle være nødvendig, hvad det dog ikke var, men jeg fik da en kop te med min tibetanske ven Dawa Lo.

Snowland Restaurant.
Her er efter var det tilbage til hotellet og pakke rygsækken. Der efter gik jeg ud og spiste sammen med  Ingegerd og Henning, Ida og Flemming, det blev så på Snowland. Efter maden gik vi den sidste tur, ned omkring Barkor for at se på tibetanernes rundgang, denne gang gik vi mod strømmen, for at se alle de karakteristiske mahognibrune tibetanske ansigter.

Tiden var inde til at sige: Kalæ shu

Sidst opdateret : 25. februar 2005