Torsdag d. 15 juni 2000
Dag 10. Farvel til Tibet
Så oprand dagen hvor vi skulle sige farvel til Tibet. Vi skulle tidligt
op, telefonvækning kl. 5.30, kufferten udenfor døren og morgenmad kl.
6.00, bussen afgår kl. 6.30. Jeg vågnede allerede kl. 5.00 så jeg
nåede at få et bad og pakke det sidste, inden telefonen ringede.
Lhasa Airport.
Busturen gik rimelig hurtigt, der
var ikke så meget trafik på den tid af dagen, så vi ankom til Lhasa Airport i
god tid, at indcheckning og turen sikkerhedskontrol kunne foregå i et roligt
tempo. Vi kunne desværre ikke flyve direkte til Beijing men var nød til at
skifte fly i Chengdu. Vi fløj til tiden med South West Airlines, og igen med
en Airbus 330 - 400 til Chengdu. Flyvetiden var ca. 2 timer. Flyselskabet havde
på hver tur en lodtrækning om en eller anden gevinst, loddet var
sædenummeret. Det var noget kineserne gik meget op i. Nu gik det hverken værre
eller bedre, Karen fra vores gruppe var så "heldig" at vinde!
Gevinsten var en vist "Damedaske", at der blev klappet da hun kom tilbage
til sit sæde, var det sjov vi andre i gruppen kunne få ud af det. (Havde hun lidt røde
øre?)
Chengdu Airport.
Vi landede planmæssig, ventede på vores bagage, her
mødte jeg min ven amerikaneren fra Barkor Bar, vi fik lige sagt go'dav og
farvel. Da
alle havde fået deres respektive kufferter, skulle vi ud på en mindre
spadseretur, over til afgangshallen for at checke vores bagage ind igen. Vi
måtte sige farvel og tak for hyggeligt sammenværd til Karen og Uffe, de skulle med et fly til Xian. Karen
og Uffe arbejder for Alletiders Rejser og skulle se på nogle hoteller i Xian,
inden de skulle tilbage til Beijing.
Panik eller hvad.
Så
kom der panik på drengen, da Per skulle til at checke sin kuffert ind opdagede
han, at det var en anden mands kuffert han stod med. Ham tilbage til
ankomsthallen igen. Han bad mig om at tage mod billetter osv. Men så kom der en
fra ? hvad ved jeg, og bad mig gå med over efter Per, så Flemming måtte tage
over. Vild forvirring, Jeg fandt så Per rendende rundt om transportbåndet, da
den sidste bagage var kommet, var Pers kuffert der stadig ikke. Hen til et
kontor, hvor diskussionen kørte frem og tilbage, det lykkedes dem at få den
fremmede kuffert lukket op, indholdet tydede på at kufferten tilhørte
forretningsmand. Men et var helt sikkert, han skulle nok dukke op, fordi
der lå nogle guldplader præget med Buddha på. Pers
sure sokker var nok et dårligt bytte. Nå, Per smed sin Beijing adresse af, og
så tilbage til Afgangshallen. Så skulle vi bare gennem sikkerhedskontrollen,
vise pas, billetter og lufthavnsafgift. Vi blev kørt i bus ud til vores fly,
men på vejen ud til vores fly, kom der løbende to lufthavns funktionærer, fægtende med
arme og ben og med Pers kuffert, alt fryd og gammen. Så skulle flyveturen
på 2½ time fra Chengdu til Beijing bare overstås.
Back in town. Helt ærligt - det brød jeg mig ikke om, hvorfor skulle netop
dette hotel af alle jeg har boet på, tiltrække kriminelle elementer?? :-(
Ankomsten til Beijing forløb planmæssigt, der var
en ventende bus til os. Men gud bedre det 34 ° C. varmt og fugtigt,
Per underholdte os i bussen med en quiz i Tibet viden, så gik tiden med det. Vi
ankom først til mit hotel, som den eneste som boede der. Jeg fik et værelse
på 1. sal med et stort neonskilt udenfor mit vindue, der hele tiden stod og
blinkede, tak skal Far have - sikken
flot udsigt. Og så havde jeg også problemer med at få hevet gardinet for. I
det hele taget brød jeg mig ikke om Xin Qiao Hotel, det var godt slidt,
gulvtæpperne meget nussede, og for første gang af alle de gange jeg har rejst,
stod der politi uden for hotellet, hele døgnet!!. Ikke nok med det, jeg mødte dem også flere gange på
hotellets gange!!
Alletiders kontor. Men inden jeg gik op på mit værelse, kiggede jeg lige
ind i den lokale udendørsrestaurant og her sad Frede og Brian.
Frede syntes at det var en fin kasket jeg havde på (købt i Tibet), så den
forærede jeg ham så. Den blev han åbenbart meget glad for. Så Frede gav øl.
Jeg fik spurgt hvad de havde bedrevet imens jeg havde været væk, men det var
vist meget begrænset. Mit spørgsmål affødte en underlig stemning mellem
Frede og Brian, jeg fornemmede at det vist var på tide jeg fes af, det var også
ved at gå "synk" i den. Jeg bakkede pænt ud og gik tilbage til
mit hotel.
Jeg
fik hentet min deponerede kuffert hos Bellboys, op på mit værelse, fik lodset
det hele af, blev vasket lidt og skiftet tøj, så af sted til New World Hotel
hvor Alletiders Rejser har kontor. Her fik jeg hilst på Stinne som var
rejseleder på min tur til Xian og så Kaj som er destinationschef. Jeg
fik så bestilt en billet til Peking Opera næste dag. På vejen tilbage til mit
hotel, var jeg lige inde og købe nogle flasker vand.
Five Wheat Restaurant. På et tidspunkt kom Christian, de 2 x Bodil og
Flemming ind af døren. Vi fik os en lille sludder, og jeg tog et par billeder
af dem med Flemmings fotoapparat.
Klokken var omkring 22.00 så jeg luntede hjemad, selv om det
ville være svært at sove i denne varme.
Jeg
fik pakket ud, pakket vasketøj ned, så omkring ved 21 tiden gik ned til
Five Wheat Restaurant for at få noget at spise. Det blev oksekød med grønne chili
og ris samt en lokal øl. Der sad et hold danskere
i restauranten, de skulle vist til Xian en af dagene, ellers var der kun
kinesere. Jeg havde taget min minidisk med på rejsen, den brugte jeg som
notesbog. Så i ledige stunder indtalte jeg dagens begivenheder så jeg
kunne huske hvad jeg havde oplevet, og for at kunne skrive disse sider. Da jeg havde spist, tog jeg min Minidisk frem for at indtale dagens
oplevelser. På et tidspunkt kunne jeg godt mærke at kineserne var meget
optaget af hvad fanden jeg lavede - man kunne ligefrem se på dem at de tænkte -
han sidde sku og snakker med sig selv. Ha ha. For ikke at blive antaget for at
have en skrue løs, viste jeg dem min minidisk - de stak i et højlydt
grin. Ja ja.