Søndag d. 18 juni 2000

Dag 13 .
Jeg blev vækket af nogen bankede på døren kl. 7.30 - satans også - jeg sov så dejligt - det var rengøringsdamerne der ville ind og gøre rent. Ok op gamle dreng og i bad med dig. Mens jeg sad og spiste morgenmad blev jeg enig med mig selv om at jeg ville tage i Den Forbudte By i dag. Jeg havde godt nok været der før, men nu kunne jeg gøre det i mit eget tempo!

Så  jeg tog toget fra ChongWenMen til TianAnMen og gik hen over over pladsen - Mao holdt lukket i dag. Her tog jeg nogle billeder af de rædsler af gruppeskulpturer der flankerer indgangen til Mao's mausoleum - socialrealisme af værste skuffe. Her var der for øvrigt nogle kinesere der gerne ville fotograferer mig sammen med deres børn?

Den Forbudte By.
Jeg fik slæbt mig over den himmelske fredsplads og fik købte mig en billet - for udlændinge (de er dyrere) 50 yuan, jeg købte mig også en hat af en eller anden for 1o yuan. Solen var temmelig hård, jeg kunne mærke at den gik direkte igennem min "hårpragt" og ville uden tvivl skolde mig. Det var 36° C i skyggen.  Det er utroligt svært at se det hele i Den Forbudte By. Så jeg besluttede mig til bare at slentre gennem stille og roligt.
Jeg fik kigget på Taihemen: Porten til Højeste Harmoni, Taihedin: Hallen For Højeste Harmoni, Qiangqingmen: Porten til Den himmelske Renhed , Qianqinggong, Paladset for Den himmelske Renhed, Changchungong:  Paladset For Evig Forår. Det vil sige at jeg næsten gik i lige linie ned mod den nordlige ende, helt ned til Yuhuayuan: Den Kejserlige Have.  Her blev jeg stoppet af en nydelig ældre kineser, som stod med et videokamera oppe i hovedhøjde, jeg tror det snurrede mens han høfligt spurgte om han måtte spørge mig om noget - selvfølgelig måtte han det. Han spurgte så hvor kommer du fra? - da jeg svarede Danmark, smilede han og sagde: da jeg var barn fik jeg læst eventyr af AnDerSan, nattergalen blandt andet: Han ville gerne vide hvilken job jeg havde. Jeg fortalte ham at jeg nu var pensioneret, men at jeg tidligere havde været programmør, Da jeg sagde det, smilte han og fortalte så at han havde en datter, hun boede nu i USA, der var hun  Internet programmør. Ham og hans kone skulle for øvrigt rejse over til hende dagen efter. Vi sagde pænt farvel til hinanden. Derefter satte jeg mig på en bænk i en lille pavillon. Her sad jeg så og hyggede mig, mens jeg kikkede på folkelivet.

Det var ved at være hen på eftermiddagen det var på tide at vende næsen hjemad, så tilbage mod syd med nogle små svinkeærinder, bl.a. fik jeg kigget på et solur der var meget gammelt. Jeg fik slæbt mig over TianAnMen pladsen til undergrunden, tilbage til ChongWenMen.

Kaffebar igen!
Da jeg ikke havde spist frokost, smuttede jeg lige ind på kaffebaren for at få en kop kaffe og en kage med smørcreme - 9 kr. - sikkert dyrt efter kinesiske forhold. Det var for øvrigt, den samme lille "pige", som i lighed med de andre dage, bragte mig kaffen. Efter et smut over på mit hotel, besluttede jeg at smutte over på Alletiders kontor for at få bekræftet hvornår jeg blev vækket på hjemrejsedagen.  Stinne og Birgitte passede kontoret, Karen og Uffe sad der også, de skulle hjem i morgen formiddag. Så vi fik da sagt pænt farvel og tak til hinanden endnu en gang, de skulle tilbage til arbejdet på Alletiders Rejser igen. Da jeg kom ned i lobbyen, mødte jeg hele Tibetholdet sammen med Per: Du er dybt savnet - vi har aftalt vi alle skulle gå ud og spise afskedsmiddag sammen i morgen i Beihai Parkens " kejserlige restaurant" - vil du med? - selvfølgelig mand.

Restauranten i haven!
Da jeg følte at væskebalancen ikke var helt i orden, slog jeg et smut omkring udendørs restauranten og købte mig en kop øl. Det hjalp - der sad tre kinesere to borde fra mig de inviterede mig over til deres, så kunne vi snakke sammen. Det var et ægtepar og deres ven, den ene havde en bror der boede i London, han var musiker og spillede i Covent Garden. Jeg har været i London omkring ti gange og besøger næsten altid Covent Garden. Da de hørte jeg kom fra Danmark dukkede AnDerSan og  nattergalen op igen, og lige pludselig begyndte den ene at synge: marken er mejet - på kinesisk - hjælp -  der sku ikke øjet der var tørt. Vi fik os en længere sludder. Jeg fik deres visitkort og hvis jeg kom til Beijing igen en anden gang, måtte jeg endelig ringe dem op.

Five Wheat Restaurant igen.
Tilbage til mit hotelværelse for at slappe lidt af. jeg havde ikke spist frokost så jeg var lidt sulten - ja - det blev Five Wheat Restaurant igen. De grinede da de så mig - jeg hørte snart til familien. Denne gang en gang svinekød i krydret sovs med ris og en lokal øl. Der sad et rejsehold fra Alletiders rejser som jeg for øvrigt ikke kendte. De førte en yderst "intelligent" højrøstet samtale på et udpræget vestdansk dialekt, alt imens de indtog en hel del rødvin.

Jeg gik hjem til mit hotel, forsøgte at glo på TV, men jeg sad faktisk og klippede kaniner, så i seng kl. 22.30 - godt flad og stegt. Jeg  huskede at tænde lyset " Do not disturb"!

Sidst opdateret : 27. februar 2005