Lørdag d. 9. Oktober 2004
Dag 1.Start på dagen.
Så oprandt dagen hvor Sanne og jeg skulle af sted. Efter vi havde
spist frokost tog vi S-toget fra Brøndbyøster Station til Hovedbanegården og
derefter videre med Regionaltoget til Kastrup Lufthavn.
Kastrup Lufthavn.
Vi gik den lange spadseretur fra stationen gennem Terminal 3 ned til bunden af Terminal 2. Seneste mødetid var kl. 15. Nu vi os ikke bryder om at komme i sidste øjeblik,
så vi kom i så god
tid, at indcheckningskranken endnu ikke var åbnet. Vi skulle flyve med
Mærsk Air, så jeg gik hen til en skranke hvor der stod Mærsk Air for
at spørge om hvornår vi kunne checke ind til Antalya. Damen ved skranken smilede
venligt og sagde at hun godt ville gøre en undtagelse og checke os ind
allerede nu, men ellers skulle hun først åbne om en times tid. Hvilket venligt menneske. Køen var ret lang henne ved sikkerhedskontrollen,
det tog omkring en halv time før vi slap i gennem. Der efter hen til den
Toldfrie hvor vi købte hver en stang Prince, selv om ingen af os ryger,
men de kan jo altid bruges som gave.
Da vi havde god tid, købte vi os en kop kaffe og et stykke wienerbrød - sikke priser! Vi satte os og kiggede på
aktiviteten omkring de forskellige parkerede flyvemaskiner, inden det var vores tur til at gå ombord på vores
eget fly.
Mærsk Air.
Vi søgte over mod vores Gate, da der blev annonceret bording.
Flyet vi skulle flyve med var et Boeing 737, klokken var nu 16.15 så mon ikke vi kommer af sted
til tiden klokken 16.30.
On the Air again.
Alle kom hurtigt ombord, lugerne blev lukket, vi rullede stille ud til startbanen, og vupti så var vi i luften. Vi fløj med en hastighed på ca.
900 km. i timen og i højde på ca. 10.000 meter,
flyvetiden til Antalya tog ca. tre og en halv time inden vi var fremme
ved Antalyas lufthavn. Flyveturen viste sig at være ret behagelig og rolig. Betjeningen ombord var
upåklagelig og hurtig. Vi fik det sædvanlige kedsommelige "flymad",
og da det var et charterfly vi var med, måtte vi selv købe
drikkevarerne, rødvin til maden, en cognac til kaffen og senere hen en øl. Der
rullede en eller anden ligegyldig film hen over de små skærme, som med mellemrum hang ned
fra loftet. Hvis vi ville have lyden med, var vi nød til at købe
et sæt høretelefoner hver.
Antalya Lufthavn.
Vi ankom i god behold og proceduren ved paskontrollen gik ret hurtigt. Vi fik hurtigt vores kufferter
udleveret og der efter gik turen gennem toldkontrollen. Uden for ventede en rejseleder fra
Star Tour, hun udpegede vejen over til vores bus. Her ventede vores rejseleder,
Kristina som på en blanding af svensk og lidt dansk, bød os
velkommen. Hun fortalte at vi ville blive fulgt ind til vores hotel af vores
tyrkiske guide Gilmer, hun selv skulle vente på resten af vores hold som ankom senere fra Stockholm.
Ankomst til hotel.
Busturen ind til vores hotel tog mindre end en halv time. Hotellet hed Khan Hotel som tilhører en international hotelkæde
Best Western. Værelset vi fik anvist lå ud til gaden,
men der var nu ikke ret meget gadestøj. Vi pakkede ikke ud, da vi jo
skulle videre igen i morgen tidlig. Efter vi havde nettet os lidt, gik vi ned i
baren for at få os en godnat øl. Vi skulle frem vænne os til at betale millioner hver gang vi skulle købe noget her i Tyrkiet. Vores øjne var begyndt at blive lidt "smalle", det havde også været en lang dag,
så vi besluttede os for at gå i seng.