Søndag d. 10. Oktober 2004

Dag 2 Antalya - Pamukkale.
Start på dagen.
Jeg vågnede med et sæt, der lød en råben fra en skrattende højttaler, samtidig grinede Sanne højtlydt. Jeg spurgte hende hvad det var der var så morsomt? Jo - jeg havde respektløst mumlet: Åh luk rø... for h.....! Forklaringen var den. at vi som nærmeste nabo havde en Moské, og derfra blev der kaldt til bøn via fire højttalere placeret på den højtravende mineret. Men ikke nok med det, ligeså snart vores nabo havde stoppet larmen, startede en anden som lå lidt længere væk, en hel kædereaktion fulgte. Det ser ud som om alverdens religioner er fast besluttet på at ødelægge min morgensøvn. Hjemme bliver jeg vækket hver morgen af kirkeklokker. Kirken ligger mindre en 100 meter fra mig, og de ringer solen op hver morgen klokken 7. De er åbenbart ikke klar over, selvom vi befinder os i det 21. århundrede, at solen selv kan finde ud af at stå op uden deres hjælp.
Vi stod op, fik hver især et bad, klædt os på, pakket kufferterne og sat dem uden for døren, derefter ned til en udmærket omgang morgenmad.

Antalya Arkæologiske Museum.
Vi kørte med vores bus fra hotellet kl. 8.30. Rejseholdet var nu samlet for første gang, vi var 36 deltagere i alt, 19 fra Sverige og 17 fra Danmark. Køreturen gik gennem Antalya by, der er en af Tyrkiets mest mondæne byer. Det var pudsigt at observere at de forskellige erhverv havde samlet sig i hver sin gade, f. eks. en gade med masser af advokatkontorer, en anden gade med et stort  antal læger og lægeklinikker osv. Vores første stop var ved Antalyas  Arkæologiske Museum, som for øvrigt er udråbt til Tyrkiets smukkeste. Selve museets samlinger rummer fortrinsvis fund fra udgravninger fra den antikke naboby Perge, men man får også et meget fint indblik i historiens gang fra forhistorisk tid frem til den senere ottomanske tid i det sydlige Anatolien. Museet rummer også en fin stor samling af græske og romerske statuer udført i marmor, og nogle smukke velbevaret sarkofager, nogle meget smukke ikoner. Den omkringliggende have var bestemt også et besøg værd. (Se billederne i Billedarkivet)

Frokost ved saltsøen.
Der fra kørte vi videre op over Taurus-bjergene henover højsletten frem til en stor saltsø. Her spiste vi en fremragende frokost på den nærliggende restaurant. Sanne og jeg drak hver en øl til maden. Solen stod højt på himlen, så efter frokosten gik vi os en tur ned mod selve søen. På søens modsatte bred kunne vi se store hvide aflejringer af salt. Selve saltet var ikke anvendeligt i husholdningen, fordi det indeholdt nogle giftige kemiske stoffer som det ikke kunne betale sig at fjerne. Vi kørte videre mod Pamukkale. Bussens monotone rumlen, varmen, sent i seng, tidligt op, den gode mad og øllet havde sin virkning, de fleste sad nu og små sov.

Hierapolis.
Efter en halvanden times kørsel nåede vi frem til Hierapolis. Her fandtes nogle termiske bade og en meget gammel muslimsk gravplads. Muslimske gravpladser må ikke, til forskel for f. eks. kristne grave, nedlægges, sløjfes eller genanvendes. En gang en muslimsk grav, altid en muslimsk grav. De rigeste familier kom langvejs fra, til de termiske badeanlæg, som man tillagde helbredende virkning. Det skete dog af og til at nogen ikke blev helbredt, de havnede så her på gravpladsen. Ifølge de islamiske regler skal en troende begraves inden 24 timer efter sin død, og begraves med ansigtet vendt mod Mekka. Selvom tidens tand havde gnavet i de forskellige gravmæler kan man godt fornemme hvor rigt området har været en gang. Vi gik ned igennem området ned til det store badeanlæg, det var desværre afspærret på grund af nedstyrtningsfare, det var imponerende i sit omfang. (Se billederne i billedarkivet) 

Frit valg.
Derefter kørte vi med bussen  videre frem til kridthvide kalkformationer ved Pamukkale, som også kaldes Bomuldsslottet eller Bomuldsfæstningen. Her havde vi så muligheden for selv at vælge om vi ville se de hvide kalkstens formationer eller det store amfiteater og den hellige Kristoffers grav. Sanne og jeg blev enige om at prioritere de hvide kalksten først, og så se hvor meget tid vi havde tilovers bagefter. Vi besøgte først den termiske badeanstalt, her var der temmelig mange mennesker i bassinet og selve vandet så ikke særligt indbydende ud. Vel folk blev jo heller ikke vasket inden de hoppede i badet, og godt med sved og solcreme på, kunne man vel ikke forvente det skulle forbedre hygiejnen.

Bommuldsslottet.
Der fra fulgte vi strømmen videre helt frem til de hvide kalkformationer. Her skulle vi tage vores sko af inden vi betrådte kalkstenene. Den hvide kalk og den skarpe sol fik os til at knibe øjnene sammen. Der var temmelig glat de steder hvor kalkstenene var våde og nogle steder var de også så skarpe at det gjorde ondt i vores bløde fødder. På grund af den store tilstrømning af turister, og den slitage det forårsagede, var de meste af området afspærret og måtte ikke betrædes. Vi gik samme vej tilbage, henne ved vores mødested var der en lille udendørs restaurant, her satte vi os i solen og nød hver en dejlig kold øl. Der lå et lille posthus lige i nærheden, der smuttede jeg lige ind for at veksle nogle hundrede gode danske kroner, til adskillige millioner tyrkiske Lira. Vi havde lidt tid tilovers så vi kunne lige nå at få kigget lidt på det store teater, men vi gik ikke helt der op. Vi vidste godt at vi skulle se et der var meget større i morgen når vi besøgte Efesos. (Se billederne i billedarkivet)

Ankomst til hotellet.
Busturen ind til vores hotel som hed Lycus River tog mindre end en halv time. Imens vi gik rundt og kiggede på seværdigheder var bussen kørt til vores hotel med vores kufferter så da vi kom frem til hotellet var nøglerne klar til os. Der fandtes et termisk bad i forbindelse med hotellet, men Sanne og jeg afstod fra det, og nøjedes med et ganske almindeligt brusebad. Der var en halvtime til det var spisetid, og Kristina anbefalede os at være nede i restauranten senest kl. 19, fordi hotellet var totalt booket op, så der ville blive run på buffeten. Vi gik i mellemtiden rundt og kiggede på hotellet faciliteter, blandt andet på det termiske bad.  Vandet så lidt fedtet ud, og dem der havde prøve det,fortalte at det var nødvendigt at tage et bad bagefter, og bruge godt med sæbe. Men efter sigende skal vandet indeholde forskellige kemiske stoffer der skulle være godt for huden. Der var et stort flot swimmingpool i haven, og sidst men ikke mindst en pragtfuld solnedgang.

Aftensmad.
Vi var nede ved restauranten lidt før syv og blev lukket ind og henvist til et bestemt bord Vi brugte ventetiden til at  bestille en flaske tyrkisk rødvin, den kostede den nette sum af 27.000.000 Lira, disse svimlende tal er lidt svært at forholde sig til. Det værste var at den ikke var pengene værd. Der blev sagt værs'god, hvad rødvinen manglede kompenserede buffeten i rigeligt mål for. Her var så mange spændende og nye retter, at vi alle fik spist alt for meget, og så desserterne - waw - hvor det smagte, der var kun en fejl ved det hele - de var rene kaloriebomber.

Godnat.
Vores hotel lå udenfor lov og ret, så vi blev enige om at gå tilbage til vores værelse og slappe af inden vi sagde godnat til hinanden. Nu lå der heldigvis ingen Moské i nærheden, så chancen for at sove til telefonen vækkede os var stor.

Sidst opdateret : 14. maj 2008