Mandag d. 11. Oktober 2004
Dag 3 Pamukkale - Efesos - Izmir.
Start på dagen.
Vi blev vækket kl. 6.30, vi stod op med det samme.
Vi fik hver især et bad, klædte os på, fik pakket kufferterne og sat dem uden for døren, derefter
gik vi ned til en udmærket
omgang morgenmad. Same procedure as last day. Der var afgang fra hotellet kl.
8.00. Da alle var ombord på bussen ønskede Kristina os alle god morgen og
spurgte os om vi havde husket og aflevere vores nøgler? Der var en med røde øre der luskede op af gangen, og afleverede mine nøgle,
utroligt at det er nødvendigt at rejselederen er nød til at checke
det hver gang. ;-) Vi kørte et pænt stykke vej inden vi gjorde holdt ved en tankstation.
Her kunne vi købe lidt at drikke og hvad der ellers skulle ske.
Flasken på taget.
Vi kørte gennem nogle så landsbyer, under vejs fortalte
Kristina at i det område vi kørte igennem nu, var en gammel
tradition at man ude i landsbyerne satte en flaske op på skorstenen, for at fortælle
at der i familiens hus boede en giftefærdig pige! Hun fortalte også,
med et slet skjult smil, at man på flaskens størrelse kunne se
omfanget af pigen. En eventuel frier skulde bare klatre op og slå flasken i stykker. Hm - vi ryster nok lidt på hovedet af det, men det er
selvfølgelig en måde at kommunikere på, hvis der nu ikke
findes lokalaviser, eller man hverken kan skrive eller læse. Vi kørte
lidt senere igennem en landsby hvor vi så mindst fem til seks flasker på skorstenen,
i forskellige størrelser. Det affødte mange morsomme kommentarer,
især da vi passerede et hus med en halvanden liters Colaflaske.
Vi kørte videre til en tæppefabrik ved noget der hedder Sultankoy, her skulle vi introduceres til den tyrkiske tæppe fremstillingskunst.
Tæppe fremstilling.
Vi fik først set hvordan vævningen foregik derefter så vi
hvordan silketråden blev trukket ud af silkelarvens kokon derefter så
vi hvordan tråden blev farvet med naturfarver, hele denne proces adskiller
sig ikke fra hvad jeg tidligere har set i Indien, Kina, Tibet, Vietnam og
Thailand. Vi blev derefter vist hen til deres salgslokaler hvor vi blev budt på
drikkevarer af alskens slags. Efter vi havde fået serveret det vi hver især
ønskede, blev der vist tæpper frem, ind imellem blev der også nævnt
nogle priser. Der blev afsluttet med, hvad jeg næsten vil kalde et
festfyrværkeri af tæpper, tre unge mennesker ruller tæpper ud
i et væk. Der var særligt et tæppe jeg havde kig på, så
da de havde rullet det sidste tæppe ud gik jeg hen og kiggede på
det. Det var ikke særligt stort, måske 120 x 180, en størrelse
man altid kunne finde plads til der hjemme, tæppet var meget tæt
knyttet og lavet af silke på silke - utroligt smukt og dejligt at røre
ved. Man skal ikke vise for stor interesse, for straks var der to mand over mig.
Prisen viste sig at være 33.000 kr., men så var det også med 10%
rabat og leveret til døren. Det var utroligt svært at overbevise
dem om at det ikke lige var for min pengepung. Ligner jeg, med mine skæve
sandaler og hængerøv i bukserne, en der har 33.000 kr. som man
bare hiver op af lommerne?
Frokost i det grønne.
Vi skulle spise frokost
på stedet og da vejret var godt sad vi uden for i tæppefabrikkens
dejlige have. Vi fik først en gang
tomatsalat og derefter en legeret suppe, hovedretten var en egns ret af en
slags, den bestod af blandt andet auberginer og hvad ved jeg, og så kogte
ris. Sluttelig fik vi en dessert som bestod af vandmelon og vindruer. Efter en times tid,
kørte vi videre vestpå
gennem den frodige og grønne Meander dal, på vej mod Efesos.
Jomfru Marias hus. Efesos. Byens omtumlede tilværelse.
De første udgravninger i Efesos blev foretaget 1863-74 af J. T. Wood fra British Museum.
I 1869 fandt han det berømte Artemis-tempel, som er et af verdens Syv Underværker.
Artemistemplet.
Omkring Artemis templet lå den arkaiske og klassiske by; den hellenistiske og romerske by, som lå højere oppe, er
blevet udgravet af det Østrigske Arkæologiske Institut. Det store ruinområde giver et indtryk af den pragt, som en storby havde på romersk tid. Efesos var omgivet af en ni km lang bymur med to byporte, og de offentlige bygninger var anlagt i et rektangulært gadesystem.
De arkæologiske udgravninger begyndte i 1863. Siden da er en stor del af den
antikke by blevet frilagt og en række monumenter er blevet rekonstrueret.
Rundturen begynder. Sladrebænken. Mange berømte steder. Celsus Biblioteket. Undskyld mig men hvor er. Lysimachus Teater. Ankomst til hotel.
Efter aftensmaden gik vi tilbage til vores værelse,
vi var godt trætte og da vi skulle tidligt
op i morgen og tidligt af sted, gjorde vi alt klar så vi hurtigt kunne pakke samme
og klappe kufferten i. Det var tid til at sige godnat og gå i seng.
Næste stop var ved et sted som man mener
Jomfru Maria har tilbragt sine sidste år. Det fortælles at Maria rejste med Johannes til Tyrkiet, til Efesos, der dengang var et stort kultur- og handelscentrum i regionen. I dag ligger det lige syd for ruinerne af det gamle Efesos, lidt oppe i bjergene, på “Nattergalebjerget” et hus
som man regner for at være bygget oven på Marias hus. Det besøges i dag af mange pilgrimme både muslimer og kristne.
Der råder en vis tvivl om historien om Marias hus er sand, men udgangspunktet
er at det kan være sandt. Man har fundet frem til
stedet, via en beretning fra den tyske augustinernonne Katharina Emmerick der i begyndelsen af 1800 tallet fik nogle visioner omkring Marias ophold før sin død og udfra hendes nedskrevne visioner besluttede man så sent som i 1891 at undersøge anvisningerne fra de efterladte
notater.
De fandt derved frem til ruinerne af en tidligere kirke i skovene syd for Efesos.
Arkæologer fandt frem til at bygningerne stammede fra det 4. århundrede og var bygget oven på resterne af et hus fra begyndelsen af det første århundrede. Det underbygger traditionerne om Marias ophold i Efesos. Vi
spadserede stille op til stedet, hele området var meget smukt og virkede
meget fredfyldt. Vi besøgte den meget lille kirke, som man meget hurtigt bliver gennet i
gemmen. Fotografering forbudt. På tilbagevejen gik vi langs et hegn hvor der var bundet sedler
og andet, der indeholdt bønner til Jomfru Maria.
Vi kørte videre til selve Efesos-ruinerne. Efesos og
Pamukkale anses i dag for at være de fornemmeste seværdigheder i det
vestlige Tyrkiet. Efesos er en af de mange oldtidsbyer, der ligger i den vestlige del af
Tyrkiet. Romerne kaldte denne del af verden for Lilleasien, Asia Minor. Det
egentlige Asien begynder først længere mod øst. Byen
Efesos blev grundlagt allerede i 1100-tallet f.v.t., som en
koloni af grækere under deres leder Androklos, der senere tog til oraklet
i Delfi for at få råd om, hvor han skulle anlægge byen.
Disse grækere stammede fra området omkring Troja. De drog sydpå
efter den trojanske krig i midten af 1200 tallet
f.v.t. Senere blev den overtaget af græske immigranter, der muligvis kom fra Athen.
I 560 f.v.t. blev byen erobret af den lydiske konge Kroisos, der var meget rig.
Deraf kommer for øvrigt udtrykket: "At være rig som en Krøsus."
I året 546 f.v.t. blev byen erobret af perserne og i 334 af Alexander den Store. I
år 190 kom byen under Pergamon, der ligger lidt længere mod nord, og
da dette rige i 133 blev testamenteret til Rom, kom Efesos også under
romersk herredømme. Byen blev hovedstad i den romerske provins Asien.
Hadrian var her flere gange, bl.a. i året 123.
Artemis-templet ligger tæt ved den antikke by. Artemis var jagtens
gudinde, som romerne kaldte Diana. Hendes tempel var et af den antikke verdens
syv underværker, men i dag er der ikke ret meget tilbage.
Templet blev opført og ødelagt adskillige gange. Den ældste
version er fra det 7. århundrede f.v.t. Den blev ødelagt af
Kimmerne, hvorefter den næste version blev opført af kong Kroisos.
Hans version blev brændt ned i 356 f.v.t. af en mand ved navn Herostratos,
der ønskede at blive berømt. Det blev han også, men ikke for
noget godt. Deraf kommer udtrykket "At opnå herostratisk berømmelse."
Den næste version blev endnu større end de tidligere. Grundplanen
var på 105 x 55 meter, og bygningen var 25 meter høj. Antikke
templer var som regel omgivet af en enkelt søjlerække, men denne
version var omgivet af en dobbelt søjlerække på tre af de
fire sider. På den fjerde side - facaden - var der en tredobbelt søjlerække.
Denne sidste version af templet blev ødelagt af goterne i år 265.
Vi startede vores besøg i den fjerneste ende fra hovedindgangen. Nu
var Efesos ikke et nyt bekendtskab for Sanne og mig. Vi besøgte stedet allerede
i 1990, men vi glædede os til et gensyn og håbede på at de havde fået
udgravet og restaureret meget mere på de 14 år. Vi gik ned ad en lang
kolonnade. Man kunne sagtens fornemme byens storhed allerede. Vores første stop var ved
Odeon. Den har samme form som det store Lysimachus teater, men er meget mindre, og desuden var det
i sin tid overdækket, fordi det var beregnettil sang og musik. Her afholdte bla. bystyret også deres møder. Vi gik videre ned af kolonnaden og gik gennem Herkules porten. Kolonnaden vi kom fra lå på et lidt højere
niveau. Det, og så den smalle Herkules port forhindrede køretøjet i at køre længere. Måske en af verdens første gågader?
Vi så også en badeanstalt der var opkaldt efter en kristen kvinde ved navn Skolastika, der er ikke så meget at se mere, men væggene har en gang
været beklædt med marmor.
Næste stop var de offentlige toiletter. Dette sted var her alle
nyheder og sladder blev spredt. Selve toiletsystemet var meget avanceret. Det
var udstyret med rindende vand og kloakeringen sørgede for at efterladenskaberne
blev ledt ud i havet. Hvis sæderne var kolde om vinteren, blev slaverne beordret
til at varme sæderne op, og kun varme dem op, inden deres ejeren skulle
forrette deres nødtørft. Vi passerede derefter det berømte Hadrian
tempel. Templet blev opført til ære for Kejser Hadrian, der regerede fra 117 til 138.
En indskrift på facaden fortæller, at det blev opført i
år 138. Ovenover indgangen findes den meget smukke frise med
Medusahovedet.
I selve den antikke by finder man flere markedspladser, sportspladser, et
stadion og en række private huse. Prytaneion var byens rådhus,
herfra blev byen styret. Her brændte også
den hellige flamme for gudinden Hestia, der blev passet af de kvindelige præster,
der kaldes kuretierne.
Flere bygninger er forbundet med historiske personer. Domitians tempel og torv
er opført til ære for Vespasians søn, Domitian, der var
kejser i årene 81-96. Trajans fontæne er opført til ære for Nervas adoptivsøn
og Kejser Hadrians forgænger Trajan, der var kejser i årene 98-117. På
vejen ned mod Celsus biblioteket, ligger en række forretninger og over dem en del private boliger. Hele området var afspærret og overdækket
for at blive restaureret . Det var en stor skam, for jeg husker tydeligt da vi
var her første gang, de meget smukke mosaik belægninger
Celsus-biblioteket er nok den mest berømte bygning i Efesos. Det blev
tegnet og opført omkring år 135 af den romerske arkitekt Vitruvius. Bygherren
var Tiberius Julius Aquila, der lod det bygge til ære for sin far Tiberius
Celsus Polemeanus, der havde været guvernør for provinsen Asien i
årene 105-107.
Biblioteket var forsynet med dobbelte vægge for at undgå fugt, der
kunne skade bogrullerne. Det blev rekonstrueret 1970-78. Første gang
Sanne og jeg var her, var der utrolig mange mennesker, men nu da sæsonen
var ved at være forbi, var det muligt for mig at tage billeder af stedet,
uden at få mindst 100 mennesker med. Det er et imponerende bygningsværk,
den alene gør besøget at Efesos værd. Vi gik videre op ad
den store marmorgade, på venstre hånd lå der engang en stor
markedsplads, der var også en vej som førte ned til havnen.
På vej op mod Lysimachus teatret blev vi stoppet af
to tyske unge damer, de så lidt desperate ud. De spurgte os om vi vidste hvor
toiletterne lå. De havde spurgt nogle opsynsmænd flere gange og de
pegede alle i den samme retning, men der var ingen toiletter at se. Jeg
opfattede ret hurtigt sammenhænget, de skulle bruge et rigtigt toilet, og opsynsmændene
pegede i retning af de gamle romerske toiletter. Vi fik grint lidt af det
og jeg fortalte dem at de fandtes oppe ved hovedindgangen.
På vej op til teatret passerede vi måske
verdens første reklame og vejviser. I en flise var der angivet hvordan de
nyankomne sømænd fandt frem til bordellet. Det vi besøgte
var det store Lysimachus amfiteater. Dette fantastiske teater har plads til 24.000
tilskuere. Akustikken er helt fantastisk og det bruges stadigt til rockkoncerter om
sommeren. Efter vi havde gået lidt rundt på teatrets område,
var det tid til at gå mod udgangen. I antikken lå Efesos lige ud til kysten,
med en stor havn, som gjorde byen til en betydelig handels- og havneby, men på grund af tilsanding af
Kaystros flodens munding, flyttede kystlinien sig, og i dag ligger byen ca. 10 kilometer inde
i landet. Dette blev Efesos endeligt.
Vi havde en lille times kørsel til vores hotel som lå i udkanten af
Izmir. Hotellet hed Hotel Princess, et ganske nydeligt sted. Vi fik en lille
times tid til at nette os i inden det var spisetid kl. 19. Vi skulle spise på
hotellets restaurant, her fik vi serveret en overdådig buffet. Der var så
meget at vælge imellem, at vi simpelthen ikke kunne nå at smage på
det hele, inden vi var stopmætte. Selv af desserter var der meget at vælge
imellem.
Sidst
opdateret : 14. maj 2008