Mandag d. 11. Oktober 2004

Dag 3 Pamukkale - Efesos - Izmir.
Start på dagen.
Vi blev vækket kl. 6.30, vi stod op med det samme. Vi fik hver især et bad,  klædte os på, fik pakket kufferterne og sat dem uden for døren, derefter gik vi ned til en udmærket omgang morgenmad. Same procedure as last day. Der var afgang fra hotellet kl. 8.00. Da alle var ombord på bussen ønskede Kristina os alle god morgen og spurgte os om vi havde husket og aflevere vores nøgler? Der var en  med røde øre der luskede op af gangen, og afleverede mine nøgle, utroligt at det er nødvendigt at rejselederen er nød til at checke det hver gang. ;-) Vi kørte et pænt stykke vej inden vi gjorde holdt ved en tankstation. Her kunne vi købe lidt at drikke og hvad der ellers skulle ske.

Flasken på taget.
Vi kørte gennem nogle så landsbyer, under vejs fortalte Kristina at i det område vi kørte igennem nu, var en gammel tradition at man ude i landsbyerne satte en flaske op på skorstenen, for at fortælle at der i familiens hus boede en giftefærdig pige! Hun fortalte også, med et slet skjult smil, at man på flaskens størrelse kunne se omfanget af pigen. En eventuel frier skulde bare klatre op og slå flasken i stykker. Hm - vi ryster nok lidt på hovedet af det, men det er selvfølgelig en måde at kommunikere på, hvis der nu ikke findes lokalaviser, eller man hverken kan skrive eller læse. Vi kørte lidt senere igennem en landsby hvor vi så mindst fem til seks flasker på skorstenen, i forskellige størrelser. Det affødte mange morsomme kommentarer, især da vi passerede et hus med en halvanden liters Colaflaske.

Vi kørte videre til en tæppefabrik ved noget der hedder Sultankoy, her skulle vi introduceres til den tyrkiske tæppe fremstillingskunst.

Tæppe fremstilling.
Vi fik først set hvordan vævningen foregik derefter så vi hvordan silketråden blev trukket ud af silkelarvens kokon derefter så vi hvordan tråden blev farvet med naturfarver, hele denne proces adskiller sig ikke fra hvad jeg tidligere har set i Indien, Kina, Tibet, Vietnam og Thailand. Vi blev derefter vist hen til deres salgslokaler hvor vi blev budt på drikkevarer af alskens slags. Efter vi havde fået serveret det vi hver især ønskede, blev der vist tæpper frem, ind imellem blev der også nævnt nogle priser. Der blev afsluttet med, hvad jeg næsten vil kalde et festfyrværkeri af tæpper, tre unge mennesker ruller tæpper ud i et væk. Der var særligt et tæppe jeg havde kig på, så da de havde rullet det sidste tæppe ud gik jeg hen og kiggede på det. Det var ikke særligt stort, måske 120 x 180, en størrelse man altid kunne finde plads til der hjemme, tæppet var meget tæt knyttet og lavet af silke på silke - utroligt smukt og dejligt at røre ved. Man skal ikke vise for stor interesse, for straks var der to mand over mig. Prisen viste sig at være 33.000 kr., men så var det også med 10% rabat og leveret til døren. Det var utroligt svært at overbevise dem om at det ikke lige var for min pengepung. Ligner jeg, med mine skæve sandaler og hængerøv i bukserne, en der har 33.000 kr. som man bare hiver op af lommerne?

Frokost i det grønne.
Vi skulle spise frokost på stedet og da vejret var godt sad vi uden for i tæppefabrikkens dejlige have. Vi fik først en gang tomatsalat og derefter en legeret suppe, hovedretten var en egns ret af en slags, den bestod af blandt andet auberginer og hvad ved jeg, og så kogte ris. Sluttelig fik vi en dessert som bestod af vandmelon og vindruer. Efter en times tid, kørte vi videre vestpå gennem den frodige og grønne Meander dal, på vej mod Efesos.

Jomfru Marias hus.
Næste stop var ved et sted som man mener Jomfru Maria har tilbragt sine sidste år. Det fortælles at Maria rejste med Johannes til Tyrkiet, til Efesos, der dengang var et stort kultur- og handelscentrum i regionen. I dag ligger det lige syd for ruinerne af det gamle Efesos, lidt oppe i bjergene, på “Nattergalebjerget” et hus som man regner for at være bygget oven på Marias hus. Det besøges i dag af mange pilgrimme både muslimer og kristne. Der råder en vis tvivl om historien om  Marias hus er sand, men udgangspunktet er at det kan være sandt. Man har fundet frem til stedet, via en beretning fra den tyske augustinernonne Katharina Emmerick der i begyndelsen af 1800 tallet fik nogle visioner omkring Marias ophold før sin død og udfra hendes nedskrevne visioner besluttede man så sent som i 1891 at undersøge anvisningerne fra de efterladte notater. De fandt derved frem til ruinerne af en tidligere kirke i skovene syd for Efesos. Arkæologer fandt frem til at bygningerne stammede fra det 4. århundrede og var bygget oven på resterne af et hus fra begyndelsen af det første århundrede. Det underbygger traditionerne om Marias ophold i Efesos. Vi spadserede stille op til stedet, hele området var meget smukt og virkede meget fredfyldt. Vi besøgte den meget lille kirke, som man meget hurtigt bliver gennet i gemmen. Fotografering forbudt. På tilbagevejen gik vi langs et hegn hvor der var bundet sedler og andet, der indeholdt bønner til Jomfru Maria.

Efesos.
  Vi kørte videre til  selve Efesos-ruinerne. Efesos og Pamukkale anses i dag for at være de fornemmeste seværdigheder i det vestlige Tyrkiet. Efesos er en af de mange oldtidsbyer, der ligger i den vestlige del af Tyrkiet. Romerne kaldte denne del af verden for Lilleasien, Asia Minor. Det egentlige Asien begynder først længere mod øst. Byen Efesos blev grundlagt allerede i 1100-tallet f.v.t., som en koloni af grækere under deres leder Androklos, der senere tog til oraklet i Delfi for at få råd om, hvor han skulle anlægge byen.  Disse grækere stammede fra området omkring Troja.  De drog sydpå efter den trojanske krig i midten af 1200 tallet f.v.t. Senere blev den overtaget af græske immigranter, der muligvis kom fra Athen.

Byens omtumlede tilværelse.
  I 560 f.v.t. blev byen erobret af den lydiske konge Kroisos, der var meget rig. Deraf kommer for øvrigt udtrykket: "At være rig som en Krøsus." I året 546 f.v.t. blev byen erobret af perserne og i 334 af Alexander den Store. I år 190 kom byen under Pergamon, der ligger lidt længere mod nord, og da dette rige i 133 blev testamenteret til Rom, kom Efesos også under romersk herredømme. Byen blev hovedstad i den romerske provins Asien. Hadrian var her flere gange, bl.a. i året 123.

De første udgravninger i Efesos blev foretaget 1863-74 af J. T. Wood fra British Museum. I 1869 fandt han det berømte Artemis-tempel, som er et af verdens Syv Underværker.

Artemistemplet.
Artemis-templet ligger tæt ved den antikke by. Artemis var jagtens gudinde, som romerne kaldte Diana. Hendes tempel var et af den antikke verdens syv underværker, men i dag er der ikke ret meget tilbage. Templet blev opført og ødelagt adskillige gange. Den ældste version er fra det 7. århundrede f.v.t. Den blev ødelagt af Kimmerne, hvorefter den næste version blev opført af kong Kroisos. Hans version blev brændt ned i 356 f.v.t. af en mand ved navn Herostratos, der ønskede at blive berømt. Det blev han også, men ikke for noget godt. Deraf kommer udtrykket "At opnå herostratisk berømmelse."
Den næste version blev endnu større end de tidligere. Grundplanen var på 105 x 55 meter, og bygningen var 25 meter høj. Antikke templer var som regel omgivet af en enkelt søjlerække, men denne version var omgivet af en dobbelt søjlerække på tre af de fire sider. På den fjerde side - facaden - var der en tredobbelt søjlerække. Denne sidste version af templet blev ødelagt af goterne i år 265.

Omkring Artemis templet lå den arkaiske og klassiske by; den hellenistiske og romerske by, som lå højere oppe, er blevet udgravet af det Østrigske Arkæologiske Institut. Det store ruinområde giver et indtryk af den pragt, som en storby havde på romersk tid. Efesos var omgivet af en ni km lang bymur med to byporte, og de offentlige bygninger var anlagt i et rektangulært gadesystem. De arkæologiske udgravninger begyndte i 1863. Siden da er en stor del af den antikke by blevet frilagt og en række monumenter er blevet rekonstrueret.

Rundturen begynder.
  Vi startede vores besøg i den fjerneste ende fra hovedindgangen. Nu var Efesos ikke et nyt bekendtskab for Sanne og mig. Vi besøgte stedet allerede i 1990, men vi glædede os til et gensyn og håbede på at de havde fået udgravet og restaureret meget mere på de 14 år. Vi gik ned ad en lang kolonnade. Man kunne sagtens fornemme byens storhed allerede. Vores første stop var ved Odeon. Den har samme form som det store Lysimachus teater, men er meget mindre, og desuden var det i sin tid overdækket, fordi det var beregnettil sang og musik. Her afholdte bla. bystyret også deres møder. Vi gik videre ned af kolonnaden og gik gennem Herkules porten. Kolonnaden vi kom fra lå på et lidt højere niveau. Det, og så den smalle Herkules port forhindrede køretøjet i at køre længere. Måske en af verdens første gågader?  Vi så også en badeanstalt der var opkaldt efter en kristen kvinde ved navn Skolastika, der er ikke så meget at se mere, men væggene har en gang været beklædt med marmor.

Sladrebænken.
  Næste stop var de offentlige toiletter. Dette sted var her alle nyheder og sladder blev spredt. Selve toiletsystemet var meget avanceret. Det var udstyret med rindende vand og kloakeringen sørgede for at efterladenskaberne blev ledt ud i havet. Hvis sæderne var kolde om vinteren, blev slaverne beordret til at varme sæderne op, og kun varme dem op, inden deres ejeren skulle forrette deres nødtørft. Vi passerede derefter det berømte Hadrian tempel. Templet blev opført til ære for Kejser Hadrian, der regerede fra 117 til 138. En indskrift på facaden fortæller, at det blev opført i år 138. Ovenover indgangen findes den meget smukke frise med Medusahovedet.

Mange berømte steder.
  I selve den antikke by finder man flere markedspladser, sportspladser, et stadion og en række private huse.  Prytaneion var byens rådhus, herfra blev byen styret. Her brændte også den hellige flamme for gudinden Hestia, der blev passet af de kvindelige præster, der kaldes kuretierne. Flere bygninger er forbundet med historiske personer. Domitians tempel og torv er opført til ære for Vespasians søn, Domitian, der var kejser i årene 81-96. Trajans fontæne er opført til ære for Nervas adoptivsøn og Kejser Hadrians forgænger Trajan, der var kejser i årene  98-117. På vejen ned mod Celsus biblioteket, ligger en række forretninger og over dem en del private boliger. Hele området var afspærret og overdækket for at blive restaureret . Det var en stor skam, for jeg husker tydeligt da vi var her første gang, de meget smukke mosaik belægninger   som gangarealerne var belagt med.

Celsus Biblioteket.
  Celsus-biblioteket er nok den mest berømte bygning i Efesos. Det blev tegnet og opført omkring år 135 af den romerske arkitekt Vitruvius. Bygherren var Tiberius Julius Aquila, der lod det bygge til ære for sin far Tiberius Celsus Polemeanus, der havde været guvernør for provinsen Asien i årene 105-107.
Biblioteket var forsynet med dobbelte vægge for at undgå fugt, der kunne skade bogrullerne. Det blev rekonstrueret 1970-78. Første gang Sanne og jeg var her, var der utrolig mange mennesker, men nu da sæsonen var ved at være forbi, var det muligt for mig at tage billeder af stedet, uden at få mindst 100 mennesker med. Det er et imponerende bygningsværk, den alene gør besøget at Efesos værd. Vi gik videre op ad den store marmorgade, på venstre hånd lå der engang en stor markedsplads, der var også en vej som førte ned til havnen.

Undskyld mig men hvor er.
På vej op mod Lysimachus teatret blev vi stoppet af to tyske unge damer, de så lidt desperate ud. De spurgte os om vi vidste hvor toiletterne lå. De havde spurgt nogle opsynsmænd flere gange og de pegede alle i den samme retning, men der var ingen toiletter at se. Jeg opfattede ret hurtigt sammenhænget, de skulle bruge et rigtigt toilet, og opsynsmændene pegede i retning af de gamle romerske toiletter. Vi fik grint lidt af det og jeg fortalte dem at de fandtes oppe ved hovedindgangen.

Lysimachus Teater.
 På vej op til teatret passerede vi måske verdens første reklame og vejviser. I en flise var der angivet hvordan de nyankomne sømænd fandt frem til bordellet. Det vi besøgte var det store Lysimachus amfiteater. Dette fantastiske teater har plads til 24.000 tilskuere. Akustikken er helt fantastisk og det bruges stadigt til rockkoncerter om sommeren. Efter vi havde gået lidt rundt på teatrets område, var det tid til at gå mod udgangen. I antikken lå Efesos lige ud til kysten, med en stor havn, som gjorde byen til en betydelig handels- og havneby, men på grund af tilsanding af Kaystros flodens munding, flyttede kystlinien sig, og i dag ligger byen ca. 10 kilometer inde i landet. Dette blev Efesos endeligt.

Ankomst til hotel.
Vi havde en lille times kørsel til vores hotel som lå i udkanten af Izmir. Hotellet hed Hotel Princess, et ganske nydeligt sted. Vi fik en lille times tid til at nette os i inden det var spisetid kl. 19. Vi skulle spise på hotellets restaurant, her fik vi serveret en overdådig buffet. Der var så meget at vælge imellem, at vi simpelthen ikke kunne nå at smage på det hele, inden vi var stopmætte. Selv af desserter var der meget at vælge imellem.

Efter aftensmaden gik vi tilbage til vores værelse, vi var godt trætte og da vi skulle tidligt op i morgen og tidligt af sted, gjorde vi alt klar så vi hurtigt kunne pakke samme og klappe kufferten i. Det var tid til at sige godnat og gå i seng.

Sidst opdateret : 14. maj 2008