Tirsdag d. 12. Oktober 2004
Dag 4 Izmir - Pergamon - Troja - Canakkale.
Start på dagen.
Vi blev vækket kl. 5.30 så vi stod op med det samme.
Vi fik hver især et bad, klædte os på, fik pakket kufferterne og sat dem uden for døren,
og lidt i fem var vi nede til vores morgenmad. Der var afgang fra hotellet kl. 6.30.
Hvorfor dette hastværk, vi var jo på
ferie? Det skyldtes at vi skulle til Bergama, datidens Pergamon for at besøge Akropolis,
derfor var nød til at køre tværs gennem byen. Og omkring kl. 7 tog trafiktætheden til fordi alle skulle på
arbejde. Vi kunne risikere at hænge fast i nogle gevaldige trafikpropper.
Det skulle senere vise sig at være en god disposition, vi var simpelthen
en time foran alle de andre turister så vi havde stort set "det
hele" for os selv.
Stensliberi. Pergamon. Pergament. Akropolis.
Vi gik ned mod nogle sovegnier boder, for at kigge lidt.
Her købte jeg en kop varm æblete, vejret var slået om, det
var blevet koldt og blæsende. Vi havde været heldige, vi havde
faktisk haft Akropolis for os selv, men nu myldrede det ind med busser, de læssede
masser af turister af.
Frokost. Troja. Iliaden og Odysseen.
Det var Odysseus der fik ideen til den trojanske hest. Grækerne byggede en
stor hul hest af træ, som nogle soldater kunne skjule sig i. Grækerne
lod som om de havde opgivet belejringen og forlod Troja. Trojanerne troede at
hesten var en gave fra guderne og trak derfor hesten ind i byen. Om natten sprang grækerne ud og åbnede
portene, hvorefter Troja blev brændt ned.
Iliaden fortæller kun om
en kort begivenhed i det sidste år af den ti år lange belejring, om
striden mellem kong Agamemnon, som residerede i Mykene og hans broder Menelaos, og den største af de græske helte
Achilleus. Odysseen er
en slags fortsættelse af Iliaden og begynder ligesom denne i det tiende
år. Eposet handler om, hvordan den græske helt Odysseus, som også
deltog i belejringen, efter 10
års omflakken og farefuld rejse, nåede hjem til øen Ithaka, hvor
hans hustru Penelope, havde ventet på ham i alle årene.
Udgravningerne af Troja. Hvor er guldskatten? En dynge sten.
Vi havde en lille times kørsel til vores hotel, jeg hundefrøs i min tynde T-shirts og shorts, så jeg glædede mig til et varmt bad på hotellet.
Ankomst til hotel. Det var spisetid kl. 1900. Vi skulle spise på
hotellets restaurant, her fik vi serveret en af de sædvanlige buffeter.
Det var ikke en de buffeter der ville klæbe sig til min kulinariske
hukommelse. Efter aftensmaden gik vi tilbage til vores værelse,
vi var godt trætte og da vi igen skulle tidligt op i morgen og tidligt af sted,
gjorde vi alt klar så vi hurtigt kunne pakke sammen og klappe
kufferten i. Det var tid til at sige godnat og gå i seng. Mine bange
anelser slog til, det blev en kold nat.
Vi kørte
et pænt stykke vej inden vi gjorde holdt ved et stensliberi. Her fik vi demonstreret hvordan man skar stenene til i de størrelser de skulle bruges. Derefter blev stenen drejet til et
æggebæger, sluttelig blev det poleret, så overfladen var glat som en barnerøv. Der var selvfølgelig et tilstødende salgslokale, hvor alskens genstande skåret
og drejet ud i sten var udstillet. Jeg købte mig en lille morter, som jeg tit har manglet, når jeg skaber nogle af mine store kulinariske kreationer. ;-)
Vi nåede frem til Akropolis som lå oppe på en høj, ca.
300 meter oppe. Udsigten her oppe fra var fremragende, og selvfølgelig
var placeringen, ud fra et forsvarsstrategisk synspunkt, ideelt. Der boede mange mennesker nede i
dalen og de kunne hvis der var optræk til krig eller lignende fortrække
op på de høje klipper og så deltage i forsvaret af
byen. Byen blev grundlagt under Pergamons konger og Attalid slægtens konger regerede her i en
kort, men begivenhedsrig periode i nogle århundrede f.v.t. Der
blev bygget paladser, som blev udvidet betydeligt af de to romerske kejsere
Trajan og Hadrian, som regerede her fra år 98 til 138. I stedet for de sædvanlige
akvædukter, havde ingeniørerne udviklet et rørsystem som kunne tåle
mange atmosfæres tryk. Man ledte vand fra en højreliggende bjergkam, ned
gemmen dalen og trykket pressede så vandet op til højen., det som i
dag er kendt under navnet, U-rørsystemet.
Vi startede vores gennemgang af stedet, fra det
sted hvor der en gang havde ligget et stort bibliotek. Det var her i Pergamon, man begyndte at anvende pergament til bøger.
Det skyldtes at overbibliotekaren i det egyptiske Alexandria standsede eksporten af papyrus til
Pergamon. Han ville forhindre den højt kulturelle bystat i at konkurrere om
pladsen som det kulturelle centrum for det østlige middelhavsområde.
Ja, sådan går det som regel, den menneskelige opfindsomhed
finder altid nye veje at gå.
Selvom der der jo ikke er så meget tilbage af
det oprindelige Akropolis, så kunne vi sagtens fornemme hvor smuk en by
det en gang havde været. Man har genrejst noget af Trajaneum templet, så
meget at man godt kan fornemme hvor imponerende det har taget sig ud på den
tid. Trajaneum templet blev rejst til ære for den guddommelige Trajan
og hans efterfølger Hadrian. Sanne og jeg gik ned gennem nogle meget
velbevaret underjordiske gange. Hvad de egentligt blev brugt til , ved jeg ikke,
måske til opbevaring af forråd eller lignede. Efter vi var kommet op
til "overfladen" igen, gik vi hen til det store teater som havde 80 bænkerækker.
Rækkerne var meget stejlt placeret, så vi skulle være meget
forsigtige da vi gik ned ad "sæderne". Vi havnede nede ved det
sted hvor det pompøse
og berømte Zeus-alter en gang havde stået. Det befinder sig nu på
et museum i Berlin. Som med så meget andet historisk materiale, er det
havnet på vesteuropæiske museer. Det er for øvrigt tyske arkæologer
der har restaureret Trajaneum templet. Måske lidt kompensation for deres
"tyveri" af Zeus-altret.
Det var tid til frokost. Efter frokost i Bergama kørte vi videre
langs Edremit bugten op til Troja.
Troja består i dag af syv-ni antikke byer på
samme sted ved Dardanellerne. Det vil sige at der er bygget en Troja oven på
Troja. Stedets historie går fra ca. år 3.000 f.v.t og
frem til år 500 e.v.t. Det er svært at bedømme, hvilket
Troja, som Homer omtaler i sine episke værker Iliaden og Odysseen. For
indtil 100 år siden troede man at det hele er ren fiktion, indtil den tysk-amerikanske
amatørarkæologen Heinrich Schliemann og hans græskfødte hustru,
startede med at grave og fandt Troja i
området. Med den viden i baghovedet, fornemmede man let stedets historiske og gådefulde atmosfære.
Iliaden fortæller om begivenheder under grækernes lange belejring
af byen Troja. Ifølge legenden var årsagen til stridighederne, at
den trojanske prins Paris bortførte den spartanske konge Menelaos'
hustru, den skønne Helene. De græske konger belejrede Troja for at
straffe Paris og skaffe Menelaos' hustru tilbage. Flere af hovedaktørerne dør,
Prins Paris bror Hector dræber grækeren Patroclus og Patroclus's ven
Achillleus, hævnede det ved at dræbe Hector. Prins Paris ved at Achilleus,
som ansås for at være usårlig, som barn blev dyppet af sin
moder i en flod hvis vand gjorde ham usårlig. Men hans mor holdt ham i den
ene hæl, den gang hun dyppede ham i floden, så da Prins Paris rammer Achilleus
i hælen med en pil, døde han. Til sidst lykkedes det grækerne
at erobre byen ved en krigslist.
Det var her på dette område, tysk-amerikaneren Heinrich Schliemann som var dybt
fascineret af Iliaden, begyndte at grave. Han havde fået særlig
tilladelse til det af den regerende sultan, på betingelse af at de skatte
han fandt tilfaldt sultanen. I 1872 efter måneders udgravninger, stødte
Schliemann og hans kone, på en guldskat, mønter og smykker som han
mente havde tilhørt Helene. De var straks klar over at dette her var
noget stort, så de gav alle deres hjælpere fri resten af dagen, med
den undskyldning at det var hans fødselsdag. Schliemann pakkede sammen og
forsvandt ud af landet med deres fund, i en hvis fart. Han var overbevist
om at han havde fundet sit mål, men han måtte senere hen erkende at
han have ramt mindst 1.200 år forkert! Han havde gravet sig gennem 8
af de 9 lag som arkæologien har inddelt Troja i. Men selv i dag ved man ikke
med sikkerhed om Iliaden taler sandt. Der er dem der mener at belejringen aldrig
fandt sted, nogle mener det er Troja 6 (1700-1250 f.v.t.) eller det var
Troja 7 (1250-1000 f.v.t.) der blev erobret. Troja 6 gik til grunde på
grund af et jordskælv, således at det måske var naturen der
hjalp grækerne med indtagelsen af byen. Andre igen mener at hesten var en offergave
fra grækerne til jordrystelsernes og hestenes gud Poseidon. Vel - hvem
ved, måske finder arkæologerne en dag svaret i nogle af Troja's 9 lag.
Senere skænkede Schliemann selve skatten til museet i Berlin, men de forsvandt efter Berlins fald i slutningen af Anden Verdenskrig. Der ingen der "vidste" hvor skatten var blevet af, russerne nægtede et hvert kendskab til det,
og tyskerne vidste heller ingen ting. Men i 1989, efter Sovjetunionens sammenbrud, dukkede skatten
pludselig op på et museum i Moskva. Nu kræver både tyskerne og tyrkerne
hver især, dem udleveret. Grækerne er vist også på
banen, fordi Schliemann's kone var græker (hø hø). Jeg håber
at den havner hos den rette ejermand, den tyrkiske stat.
Der er en del guidebøger som omtaler Troja sporadisk, nogle af dem drister sig oven i købet til at
kalde det for en dynge sten, det må siges at være meget respektløst for et område der i mine
øjne er utrolig spændende, det eneste jeg har noget at indvende i mod er den utroligt dårlige
fremstillet træhest der stod lige inden for hovedindgangen, den kunne jeg godt undvære.
Amerikanerne har jo lige lavet en film om Troja's fald og den hest som blev fremstillet som kulisse er blevet tilbudt museet, men de har takket nej. Rygter siger at den muligvis skal opstilles
et sted i Canakkale,. Gud bedre det, endnu et misfoster.
Vores hotel lå i udkanten af Canakkale, tæt ned til vandet. Det værelse
vi fik tildelt lå i en lav bebyggelse med indgang direkte fra det fri.
Mens Sanne tog et bad gik jeg ned til stranden for at kigge over til den europæiske
del af Dardanellerne. Endnu et navn jeg kan erindre fra min historielærdom.
Et par fiskere var i gang med at tøjre deres små fiskerbåde,
vejret var gråt og det var ret blæsende, så efter jeg havde
taget et par billeder, luskede jeg frysende tilbage til vores hotel. Det varme
bad gjorde godt, men værelset var koldt og det var ikke muligt at få
gang i airconditionsystemet. Med vinden direkte på, og en utæt
indgangsdør, så kom vi nok til at fryse i nat.
Sidst
opdateret : 14. maj 2008