Kampen om Gallipoi

Den 19. februar 1915 angreb briterne de tyrkiske fort ved Dardanellerne. Dette angreb startede med en lang række bombardementer, fulgt op med en massiv beskydning på tættere hold. Resultatet af dette bombardement blev at tyrkerne forlod det yderste fort. Minestrygere blev sendt i strædet, det lykkedes dem at trænge omkring seks miles ind og de fik ryddet området for miner.

Yderlig avancering ind i strædet var nu umulig. De tyrkiske fort var nu for langt væk for de Allierede skibes rækkevidde. Minestrygere blev sendt af sted for at rydde et nyt område men de blev tvunget til tilbagetrækning, fordi de kom under meget kraftig beskydning af de tyrkiske batterier.

Utålmodighed.
Winston Churchill som var øverste chef for flåden, begyndte at blive utålmodig over den langsomme fremgang af Admiral Sackville Carden gjorde og han krævede at få at vide hvornår næste trin af planen skulle begynde. Admiral Carden følte sig presset for at skulle tage den beslutning, at han blev så stresset at han begyndte at sove meget dårligt. Carden’s læge mente at Carden var på kanten af et sammenbrud. Carden blev derfor hjemsendt og erstattet af Viceadmiral Sir John de Robeck. Han gav øjeblikkelig ordre til at den Allierede flåde skulle avanceret ind i Dardanel-strædet.

Flåden angriber.
Den 18. marts sejlede 18 krigsskibe ind i strædet. Flåden bestod blandt andet af Queen Elizabeth, Lord Nelson, Agamemmon, Inflexible, Ocean, Irresistible, Prince George,Majestic fra England og fra Frankrig, Gaulois, Bouvet og Suffren. I starten gjorde de gode fremskridt, indtil det franske skib Bouvet stødte på en mine, krængede over og forsvandt i en sky af røg. Snart efter stødte der to andre skibe, Irresistible og Ocean, på miner. De fleste af mandskabet på de to skibe blev reddet, men lidt efter måtte den Allierede flåde fortrække. Prisen for dette angreb var at over 700 mænd blev dræbt, tre skibe var sunket og yderlig tre skibe var svært beskadiget.

Viceadmiral Sir John de Robeck meddelte nu Winston Churchill at han ikke kunne indtage Gallipoli uden hjælp fra hæren. General Ian Hamilton som var øverstkommanderende over den hær der befandt sig på den græske ø Lemos, havde overværet flådens forfejlede forsøg, var helt enig. Der blev nu lavet planer for en storstilet landsætning på Gallipoli halvøen.

Flere soldater.
General Ian Hamilton informerede Kitchener at han havde brug for 150.000 mænd for at kunne indtage Gallipoli. Kitchener sendte den erfarne 29. britiske division til Lemnos for at slutte sig til styrker fra Australien, New Zealand og franske kolonitropper. Den tyrkiske kommandør Liman von Sanders fik informationerne om de 70.000 mænds ankomst til Lemnos. Sanders for stod at et angreb var nært forestående og han begyndte at placere hans 84.000 mænd langs kysten, på steder hvor han forventede en landgang ville finde sted.

Angrebet der begyndte den 25. april 1915, etablerede to brohoveder på Helles og Gaba Tepe. En anden hoved landgang fandt sted den 6. august på Sulva bugten. Men forsøget på at slå en bue over halvøen, og skære den midt over, fejlede. I slutningen af august havde de Allierede mistet over 40.000 mænd. General Ian Hamilton bad om at få 95,000 mænd mere, selvom han blev støttet hele vejen af Winston Churchill, var Lord Kitchener ikke villig til at sende flere tropper til området.

Retræte.
Den 14. oktober blev General Hamilton erstattet af General Munro. Efter han havde besøgt alle tre fronter, anbefalede han Lord Kitchener, da han ankom to uger senere, at trække de 105.000 mænd ud af Gallipoli. Lord Kitchener var enig og tilbagetrækningen begyndte med Sulva bugten den 7. december. De sidste mænd forlod Helles den 9. januar 1916.

Vanviddet i tal.
Omring 480.000 allierede soldater deltog i den såkaldte Gallipoli kampagne. Briterne havde 142.000 sårede og 43.000 dræbte. Australien og New Zealand havde tilsammen over 22.400 sårede og over 11.400 dræbte. Franskmændene havde 42.000 sårede og 5.000 dræbte. Tyrkernes tab blev estimeret til 185.000 sårede og 65.000 dræbte. Disse vanvittige tal taler sit tydelige sprog, så yderligere kommentarer er vel overflødige.

Sidst opdateret : 21. marts 2006