Det Osmanniske Imperium sammenbrud

Under den 1. verdenskrig allierede Tyrkiet sig med det Tyske Andet Rige og det østrig-ungarske imperium, og sammen med disse gik det under. Det osmanniske imperium faldt sammen, og på den arabiske halvø og på Balkan opstod mange små autokratiske stater. De etniske minoriteter indenfor Tyrkiets egne grænser blev voldsomt undertrykt. I 1915 blev omkring 800.000 armeniere dræbt, under hvad der er blevet kaldt det 20. århundredes første folkemord.

Ydmygelse.
De betingelser landet blev påtvunget med Sèvres traktaten i 1920 var så ydmygende, at militærchefen Mustafá Kemal (senere kendt som Kemal Atatyrk) afsatte sultan Mohamed VI, der havde skrevet under på aftalen, og indledte en national befrielseskrig. I sidste ende opnåede han en ny traktat, der blev underskrevet i Lausanne i 1923. Landet blev fritaget fra at skulle betale krigsskadeerstatninger, og de privilegier de udenlandske handelsfolk havde fået (kaldet «kapitulationer») blev atter ophævet. Til gengæld blev Bosporus strædet og Dardanellerne erklæret for internationalt farvand, der i fredstid skulle kunne besejles af både fra alle lande.

Republikken proklameres.
Atatyrk proklamerede republikken og indførte en ny forfatning. Regeringen indledte en proces med hurtig modernisering, kirke og stat blev adskilt, fredagen som muslimsk helligdag blev afskaffet, og søndagen blev i stedet gjort til helligdag, det arabiske alfabet blev erstattet med det latinske, og kvinderne blev beordret til at opgive sløret. Mændene måtte ikke længere have skæg og gå med Fez, hvis de var ansat i en offentlig stilling. Atatyrk's hensigt var hel tydelig, han ville fjerne Tyrkiet fra den arabiske verden og tilpasse landet til en fremtid i Europa  

Efter Atatyrks død i 1938 bevarede militæret sin indflydelse på den tyrkiske politik. Regeringen knuste venstrefløjsgrupperne, der var vokset under indflydelse fra den russiske revolution og under kampen mod neokolonialismen.

Sidst opdateret : 14. april 2005