Søndag d. 5. Oktober 2003

1.Dag
Start på dagen.
Det var afrejsedag, pudsigt som tiden dog går, jeg bestilte rejsen 3. maj, og nu er det så afgang. Det sædvanlige check om jeg nu havde pas, penge og billet, blev foretaget flere gange - mit yndlingsmareridt er at stå ude i lufthavnen uden de nødvendige papirer.

Kastrup Lufthavn.
Her vores Boing 727 til Bangkok, stadig en gammel svend Jeg ringede efter en taxi som kom med det samme og efter en halv times tid, blev jeg sat af ved Terminal 3. Indcheckningen gik hurtig fordi køen ved indcheckningen ikke var lang, og jeg fik tildelt en plads ved vinduet, min kuffert vejede 17 kg. igen har jeg taget for meget med. Derefter var det bare af sted gennem pas og sikkerhedskontrollen. Mødetidspunktet lå lidt fjollet, det var for tidligt at spise frokost hjemmefra, så for at imødegå sulten inden flyafgangen, blev det til et flutes med æg og tomat og en mellemstor øl. Derefter gik jeg hen i den Toldfrie - 2 x l. cigaretterne ville jeg købe på tilbagevejen i Bangkok. Da jeg kender smagen på det lokale øl lod jeg det være ved det.

Boarding
Jeg gik hen til Gaten og gennem billetkontrollen. Rygeafdelingen var afskaffet! Det er pudsigt at se de arme rygere fortvivlet spejde efter "Rygning tilladt" skiltet. Der blev bandet en del, men de fandt på råd, på toilettet var der ikke rygeforbud, jeg behøver vel ikke at sige at der var trængsel.

Thai Airways.
More redvin please? Alle kom hurtigt ombord. Vores afgang var ca. 15 min. forsinket, vi rullede ud til ad startbanen,  og vupti så var vi i luften. Nu lå der ca. 11 lange timers flyvning foran mig - jeg håber at jeg kan få sovet lidt. Jeg kom til at sidde ved siden af en svensker, vi sad og småsnakkede et stykke tid. Jeg fik et glas hvidvin og lidt peanuts. På et tidspunkt blev det spisetid, menuen stod på: Smoked Halihut, Chicken Curry "Pa-naeng" og steamed Jasmine rice, et glas rødvin - åh - det blev til to glas.

Vær tålmodig.
Tiden gik med at spise og drikke, det der blev serveret - sludre lidt, jeg forsøgte at læse lidt i den medbragte bog, kigge lidt på den film som kørte på oppe på skærmen, hvad det gik ud på fandt jeg aldrig ud af, men det havde måske også hjulpet lidt på det hvis jeg havde brugt min hovedtelefon. På et tidspunkt bliver meget af lyset slukket, så var der ikke meget andet at foretage sig end prøve på at sove. Hurra det lykkedes - jeg vågnede ved at der var en livlig aktivitet - lyset var atter tændt igen. Jah!  Morgenmad. Den stod på Omelet og rødvinsmarineret skinke med med spinat  og ikke mindst morgenkaffe - herligt vi er snart fremme. Det længe ventede bump lyder - vi ruller hen ad landingsbanen hen mod ankomsthallen. De 11 timer er gået. Jeg er atter i Bangkok. 

Sidst opdateret : 15. november 2003
Rejsedagbog Rejsedagbog dag 2