Onsdag d. 8.Oktober 2003

4. Dag Bangkok - Saigon.
Start på dagen.
Jeg var vågen et lille øjeblik omkring kl. 4, men faldt da heldigvis ret hurtigt i søvn igen. Jeg vågnede først kl. 8.30, herligt at sove længe for en gang skyld. Jeg skulle først være ud af hotellet kl. 10.30, så jeg havde masser af god tid til både morgenbadet og morgenmaden. Stille og roligt fik jeg pakket kufferten, tømt saftyboksen, checket et par ekstra gange om der nu var noget jeg havde glemt.

Jeg tog selv min kuffert med ned til receptionen, jeg vænner mig aldrig til at andre skal slæbe kufferten for mig, jeg var da heller ikke mere end lige kommet ud af elevatoren, før de kære Bellboys kastede sig over min kuffert.

Informationsmøde.
Nicolas holde informationsmøde Vores fly til Saigon er ankommet Vores guide Nicolas holdt et lille informationsmøde nede i lobbyen, derefter blev vi kørt med bus til lufthavnen. Gruppen var ikke så stor, vi var kun 11 på holdet, det bliver en lille sluttet kreds - godt nok. Efter 25 minutters kørsel nåede vi udenrigslufthavnen. Afgangshallen virkede ikke så hektisk i dag, som jeg nogen gange har oplevet i Bangkok Lufthavn. Vi fik checket ind i samlet trop, det vil sige Nicolas ordnede det meste for os. Nu udstyret med de nødvendige papirer og billetter kunne vi gå igennem den sædvanlige sikkerhedsprocedure, og ud til gaten. Jeg havde set forkert på min ur så jeg gik alt for tidligt igennem, så jeg fordrev tiden med en Singha og kigge på flyvemaskiner, og se al den aktivitet der er omkring et fly når det skal lodses og lastes. Jeg fik da også set vores fly ankomme. På et tidspunkt blev vi kaldt ombord, tiden var kommet til min rejses egentlige formål, nemlig at besøge Vietnam.

I luften.
Jeg sad sammen med Susanne og Kenneth, vi sad og småsludrede indtil maden kom den var egentligt ret flot i betragtning af det var en meget kort flyvetur på 5 kvarter. Vi fik det sædvanlige varme klud til at vaske fingre med, vi fik hvidvin til maden og kaffe bagefter. De arme stewardesser knoklede der ud af, hele tiden med et stort smil. Landing gik glat, men så begyndte bureaukratiet, på dette tidspunkt var det nok nær det sløveste personale jeg har mødt i en lufthavn, men igennem slap vi dog alle til sidst. Det var dog efter Nicolas erfaring gået rimeligt hurtigt og smertefrit!

Ho Chi Minh City.
Ho Chi Minh Airport Vi var nu i Ho Chi Minh City, selve navnet vænner jeg mig aldrig rigtig til, for mig vil byen altid være Saigon. Vi blev modtaget af vores lokalguide han bad os lige vente lidt han skulle lige have dirigeret vores bus hen til os. Det viste sig at være et stort køleskab af en bus, da vi kun var 13 passagerer, kunne vi rigtig brede os, hvis der ikke var noget at se i den ene side kunne jeg bare hoppe over til den anden.
Trafikken i sig selv er noget af en oplevelse, motorcykler, knallerter og cykler i stride strømme gled ud og ind mellem hinanden, det var næsten til at blive helt svimmel over, på forunderligvis skete der ikke noget og der var ingen sure miner eller ophidsede trafikkanter Hold da helt k.. det skulle lige være der hjemme, så havde der ligget store dynger af trafikkanter i vildt slagsmål. Der bliver noget af en opgave at komme over gaden. Vi nåede til sidst frem til vores hotel som hed Hotel Continental.

Hotel Continental.
Hotel Continental - et kig på mit værelse Hotel Continental var et gammelt hotel som var bygget af franskmændene sidst i 1800 tallet. Hotellet blev kendt under Vietnam-krigen, det var her på hotellets terrasse at journalisterne holdt til. Det påstås også at det var her Graham Greene skrev sin roman "Den Stilfærdige Amerikaner". Værelset jeg fik tildelt var rimeligt stort, der var meget højt til loftet, værelset var forsynet med gamle mahogni møbler, og der var yderligt et rum,  en lille smal tarm af et rum hvor der var anbragt to lænestole med et bord imellem, der stod et hvidt køleskab og skreg i rummet, ikke særlig elegant men praktisk, ved siden af stod en gyngestol! 

Det var aftalt at vi først skulle mødes nede i lobbyen kl. 19, så der var tid til et bad og få skiftet det svedige tøj.  Selve bruseren var placeret på en mærkelig måde, hvis man lod håndbruseren sidde i sin holder, sprøjtede den direkte ud i badeværelset? 

Spadseretur i byen.
Det imponerende Posthus Vi gik en tur rundt i nabolaget, vi fik et kig på den katolske kirke Notre Dame som blev opført i 1877 til 1883, foran kirken findes en statue af Jomfru Maria, derefter gik vi hen til det berømte Hovedpostkontor, der  udefra får en til at tænke på en jernbanestation. Den blev opført i 1886 til 1891. På facaden ses mindeplader af videnskabsmænd der har betydet noget for udviklingen af elektricitet og telegrafi, vores H.C. ørsted var et sted på muren. Vi gik en tur ind på  posthuset, selve rummet virkede stort med nogle malede kort i det buede loft, ved nogle skriveborde der sad nogle professionelle skrivere, klar til at hjælpe analfabeterne med at skrive deres breve. Vi gik videre og passerede også Folkekomitéens Hus, byens tidligere rådhus som franskmændene byggede i perioden fra 1901 til 1908. Vi nåede frem til aftenens spisested det berømte Hotel Rex.

Hotel Rex.
Aftensmaden indtages i Hotel Rex's restaurant Der blev serveret  en vietnamesisk menu bestående af forskellige retter, alle retter var behersket krydret på nær suppen, den havde en mærkelig blanding af krydderier og ananas, som faktisk smagte meget godt. Under middagen var underholdning i form af danse og musik fra forskellige egne af Vietnam. Efter vi var færdige med middagen blev vi alle enige om at gå op på den berømte tagterrasse for at få os en godnat drink. Her blev bestilt en del irsk kaffe, jeg nøjedes dog med en Tiger Beer. Der er en dejlig udsigt ned mod en rundkørsel, som ligger i krydset mellem Nguyen Hue og Le Loi. Der var en livlig trafik. Selve hotellet blev under krigen brugt af amerikanske officerer og blev så i 1976 omdannet til hotel. Vi brød op ved 23 tiden, vi skulle tidlig op i morgen.

En godnat øl
Vi var et par stykker, Jørgen, Kenneth, Hanne og Jan og så jeg, som lige kunne snuppe endnu en øl mere inden sengetid. Vi ledte godt og grundigt, vi fandt til sidst en bar men det holdt lidt hårdt på. Det var kun turister der var på baren, vi fandt en krog hvor vi sad og små sludrede inden vi gik tilbage til vores hotel. Da jeg kom tilbage til hotellet skulle jeg lige se på TV hvem der var blevet valgt til guvernør i Californien - gud bedre om det ikke også var "Bøffen" der blev valgt - amerikanere?! Asta la Vista Babe - man får lyst til at ryste på hovedet. Klokken blev alligevel 24 inden jeg gik i seng.

Sidst opdateret : 20. oktober 2004
Dag 3 Rejsedagbog Dag 5