Lørdag d. 11. Oktober 2003

7. Hoi An.
Start på dagen.
Jeg vågnede allerede kl. 7. Kl. 7.30 var jeg allerede nede til morgenmaden. Jørgen sad der allerede, så sammen sad vi med en vidunderlig udsigt ud over floden og ordnede hele verdenssituationen. Jeg gik tilbage til mit værelse for at rydde lidt op så pigerne kunne komme til at gøre rent, men de havde allerede været der. Jeg havde god tid, så jeg gik ind på hotellet beautysalon for at få klippet mine neglene på fingrene, jeg havde desværre glemt mine briller, så jeg kunne ikke se at hun klippede dem lige over så de var var firkantede. Nå pyt med det, jeg gav heller ikke mere end 2 $ for den omgang.

Sejltur på floden.
Palmer - her fra høstes materialer til fletning af tag og vægge Nettet kastes - elegant Vi gik ombord i en båd ikke langt fra hotellet, vi skulle sejle ad Tu Bon floden ind til Hoi An by. Turen varede omkring halvanden time, under sejladsen mødte vi mange små robåde bemandet med to personer, hvor den ene stod op og roede og den anden kastede fiskenettet ud. Det var fascinerende at se hvor elegant nettet blev kastet ud. Det var som regel kvinderne der sled i årene. Vi passerede nogle palmer, en lavstammet art hvor bladene blev høstet og brugt til tagdækning og vægge i deres hytter. Man drev ikke rovdrift på palmerne, man kunne se der var høstet med omtanke. Vi snakker meget om økologi og bæredygtighed hjemme, her snakker man ikke, her gør man det. Det var en meget smuk tur som endte midt inde i byen, hvor de små fiskerbåde lagde til.

Byen Hoi An.
Den japanske bro - Vi blev modtaget af nogle gadesælgere, de var yderst aktive uden at være irriterende pågående. Mange var meget unge, de forsøgte at tjene til deres skolegang. Vi besøgte et overdækket marked og bagefter gik vi  rundt i byens smalle gader. Byen er af Unesco blevet erklæret for bevaringsværdig, derfor er  mange huse blevet renoveret med økonomisk støtte fra Unesco. En anden dejlig ting ved den gamle del af byen er at den er bilfri. Man kan godt fornemme at stedet har haft mange forskellige kulturelle påvirkninger fra andre lande som Kina og  Japan. Et af de mange eksempler er den overdækkede japanske bro, som den japanske befolkning lod bygge over den lille flod så den japanske og kinesiske befolkning som boede på hver sin side kunne mødes og på den måde ende deres stridigheder. Vi besøgte også et stort kinesisk tempel.

41 Le Loi.
De er dybt koncentreret Vi  besøgte en forretning hvor man fremstillede vietnamesisk håndarbejde, her sad en flok piger og broderede på en række billeder. Et broderet billede på   30x 40 cm. tog omkring en måned at fremstille. Vi fik også demonstreret vævning af silkestof både med håndkraft og maskinkraft. To piger viste os hvordan man fremstillede de sovemåtter som anvendes rundt omkring i de vietnamesiske hjem, de var i stand til at fremstille 2 måtter om dagen. På første salen fik vi set og demonstreret silkelarvens vej fra larve over puppen til silketråden blev udvundet til råsilke. Firmaet havde et farveri uden for byen, det vi så var da også kun en demonstration af silkefremstilling. I et tilstødende lokale kunne man så købe silkestoffer i metermål, eller få syet jakker eller skjorter eller hvad ved jeg. Jeg fik syet 3 skjorter efter mål, i et stof som bestod af en blanding af silke og bomuld, en skjorte med lange ærmer kostede 12 $. Jeg købte 3 skjorter, en grøn og en sort i et almindeligt snit, samt en hvid med kinaflip. Klokken var 11.30 og de lovede at levere dem på hotellet kl. 19.15 i aften. Sådan du!

Der efter var det tid til frokost, menuen stod på kartofler med bacon, tunsalat, kylling i karry med ris, og der var også løgsuppe, og det sluttede med pandekage med chokoladesovs, en menu der lå let i maven.

Cykeltur.
Himself - på vej tilbage til Hoi An Resort Klokken var omkring 13.30 hvor holdet skiltes, der var dem der ville blive inde i byen, og så dem der ville tilbage til hotellet. Man kunne vælge hvilken måde man ville tage tilbage på. Dem der ville med cyklo, fik hver 2 $ til betaling for turen. Dem der ville cykle de 4 km. kunne afhente en cykel på Hotel Hoi An. Vi var fire der ville tilbage på cykel med det samme, nemlig Nicolas, Claus , Jørgen og jeg, cykelturen gik gennem byen og et landskab af rismarker. Det var helt rart at få rørt benene.

Lili number one.
Da vi kom tilbage til vores hotel aftalte Jørgen og jeg at  mødes 10 min. senere, for at gå ned til stranden for at bade. Vi skulle dog lige have en kop kaffe i restauranten. Vandet var pragtfuld, hvis man skulle klage over noget var det måske lidt for varmt. I mens vi var ude i vandet, så jeg en skikkelse som satte sig på  hug i strandkanten. Vedkommende ventede garanteret kun på vi skulle komme ind igen, ganske rigtigt hun ville sælge os lidt frugt eller tigerbalsam eller andre småting. Vi ville ikke købe noget i dag,  men måske i morgen. Det slog hun sig til tåls med men hun sagde: Remember me, I'm Lili - Lili number one. Ja det skulle vi da nok huske. Det ærgrede mig lidt bagefter, at jeg ikke købte lidt af hende,  hun skulle jo også leve og hun var jo alene, så risikoen for at blive "overfaldet" af tyve andre bagefter, var ikke til stede. 

Vi gik tilbage til hotellets swimmingpool, her lå vi så og snakkede seriøst om vores liv og færden. På et tidspunkt blev der åbnet for Spaen, vi krøb ned hullet og fik banket løs på vores muskler -  Solen var næste nede, klokken var 17.15, det var tid til at stoppe badningen for i dag. 

Good Night.
Mine to stuepiger - altid smilende og venlige Da jeg var tilbage på hotelværelset, tog jeg mig en kop kaffe og en lille cognac, der efter et varmt bad. Dagbogen blev ajourført og midt i det hele ringede det på døren udenfor stod de to søde stuepiger, de ville tæppe af for mig, men jeg sagde det var helt ok, det kunne jeg godt selv gøre. Fnisende sagde de: Good Night, det protesterede jeg lidt drilsk i mod, jeg skulle da have min aftensmad først. De er så smilende og hjælpsomme, så det næsten er for meget.

Mine skjorter.
Jeg gik ned i receptionen kl. 19.15 for at hente mine skjorter, de kom også præcist, men mine var ikke med! De havde opdaget da de skulle pakke dem, at de havde fået bytte rundt på farve og snit, så de var nødt til at sy to nye skjorter, men de ville komme med dem senere på aftenen. 

Dinner.
Vi skulle spise vores aftensmad på hotellet, det var nok turens bedste menu, utroligt velsmagende, og serveret perfekt og så fik vi vietnamesisk rødvin til maden. Det var en gave fra vores lokalguide, han syntes at vi skulle smage den - det blev sagt med et lidt skævt smil møntet på Jørgen og mig. Det var en pæn tanke fra hans side - rødvinen? Jo da - den var slet ikke så ringe endda.

Godnat drink.
Vi var lige blevet færdige med middagen, da jeg blev hentet af en ude fra receptionen, mine skjorter var kommet. Jeg prøvede en af dem, den sad perfekt, så alt var i den skønneste orden. Jeg smuttede ned på mit værelse med skjorterne. Der havde inden middagen været tale om vi skulle tage ned til byen et smut efter vi havde spist, men vi var vist alle sammen matte i sokkerne, så vi blev enige om bare at gå over i baren og få os en godnat drink.

Det var sengetid så efter den ene drink, sagde vi alle godnat til hinanden. Vi skulle videre i morgen til Hanoi.

Sidst opdateret : 20. oktober 2004
Dag 6 Rejsedagbog Dag 8