Tirsdag d. 14. Oktober 2003

10. Dag Hanoi - Bangkok - Hua Hin.
Start på dagen.
Jeg stod ved 7 tiden og efter badet fik jeg pakket min kuffert som jeg tog med ned i receptionen. Efter morgenmaden checkede vi ud, vi afleverede alle sammen vores kufferter og håndbagage til vores buschauffør. Vi skulle nemlig på cyclo sightseeingtur rundt i den gamle del af Hanoi by.

Sightseeing.
Her bliver kørt i kortege Det var et festligt syn da 12 cyclo'er startede fra vores hotel og kørte ud i den "vilde" trafik. Det fik mange vietnamesere til at smile og vinke til os. Vi kørte rundt og besøgte nogel af de gamle håndværker gader, blandt andet Smedegade, vi passerede en officielle bygning om min menneskelige "motor" fortalte mig hvad det var vi for nogle bygninger. Vi morede os også kongeligt over at når vi skulle dreje til højere eller venstre, så rakte jeg hånden ud, som jeg sagde til min Cyclo-ven: Jeg laver det sjove og du laver det grove. Vi sluttede vores cykeltur efter en times tid, ved operaen. Jeg fil betalt min ven for turen, puls lidt drikkepenge, han så bestemt ikke ked ud af det, da vi sagde farvel til hinanden.

Hanoi Airport.
Vejret så ikke for godt ud Vores bus holdt og ventede på os, vi skulle nu køres ud til Hanoi Airport. Turen ud til lufthavnen tog omkring 35 minutter. Vores lokalguide lånte mikrofonen og sagde pænt tak for bekendtskabet og sagde at han beklageligvis havde glemt vores pas i receptionen på Hotel Gouman. Vi grinede højlydt og sagde: Ha Ha - hvor er du dog morsom. Men jeg kunne godt nok se på kuløren i Nicolas ansigt at det var sgu ramme alvor. Der stod vi så - hvad nu? Der skulle være en på vej i taxa med alle passene - men der er 35 minutters kørsel og vi skulle checke ind mindst en time før. Passene ankom 55 minutter før afgang - vi hjalp til på alle mulige måder med at få smidt kufferterne op på båndet. Nu var der lige pludselig  et problem med et af passene, en side var gået løs i Vagns pas, så det skulle først godkendes hos de højere magter. Jeg fik mit boardingpas og kvittering for lufthavnsskatten. Nu skulle jeg gennem paskontrollen.

Paskontrollen.
Jeg synes at indrejsen via Saigon lufthavn var en sej omgang, men det her slog alle rekorder, jeg kunne mærke, undskyld udtrykket, at mit pis var ved at komme i kog. Jeg har aldrig i mit livs skabte dage set nogle, der var så uengageret som de tre mennesker, der sad bag skranken, de fulgte med i alt hvad der skete rundt omkring, så mit pas og det afgørende stempel lod vente på sig. Det lykkedes til sidst, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på mine rejsefæller, mon de nogensinde nåede frem til flyet inden afgang?

Sikkerhedskontrollen.
Næste hurdle var sikkerhedskontrollen, de var tre om at checke mig, det hylede og skreg som sædvanlig da jeg gik gennem den magnetiske kontrol, jeg havde taget min astmamedicin i lommen fordi jeg vidste, der ville gå lang tid inden jeg genså min kuffert. Medicinen fik den ene af sikkerhedskontrollernes store opmærksomhed, jeg ved ikke om han troede det var en bombe, han kiggede over på en som om han bad om hjælp, hun nikkede til ham og smilede venligt til mig - grønt lys makker! Men mine fortrædeligheder var ikke helt forbi. Dem der havde gennemlyst min rygsæk, ville gerne lige tale med mig. Den blev gennemlyst endnu en gang, så skulle jeg fortælle ham var der var i tasken! Havde det ikke været nemmere at lukke den op og kigge? Ja - jeg spørg bare. Jeg måtte stå og gætte hvad det var jeg så, på de utydelige billeder. Det jeg havde to kameraer i rygsækken havde åbenbart forvirret ham!

Klar til afgang.
Vi skulle transporteres i bus ud til flyet, den skulle ikke bare fyldes op der skulle proppes, så endelig kunne der ikke være flere. Endelig kunne jeg sætte foden på trappen op til flyet. Flyveturen til Bangkok tog ca. halvanden time, og som sædvanlig fik vi en god behandling af Vietnam Airways, så tiden gik ret hurtig.

Fra Bangkok til Hua Hin.
Indrejse proceduren i Thailand gik glat, der var ikke så mange på den tid af dagen. Vores kufferter kom ret hurtigt efter, så det var bare ud til den ventende bus og så af sted. Turen til Hua Hin tog tre timer iberegnet det sædvanlige stop ved en SevenElleven shop.

Hotel City Beach Resort.
Vejret så ikke for godt ud Første hotel vi stoppede ved var ved Hotel City Beach Resort, her var vi fire fra holdet der skulle bo. Jeg fik tildelt værelse 403, så snart jeg havde fået pakket ud, ville jeg tage mig et forfriskende bad. Det var noget af en opgave, selve bruseren sad fast på væggen, fast var så meget sagt, den hang og dinglede så vandet løb ned af væggen, desuden skulle jeg hive en tap op så vandet kom ud af bruseren, men den blev ved med at falde ned, så der kom ingen vand ud af den dinglende bruser. Det var en umulig opgave at vaske sig når man kun har to hænder. Jeg prøvede at stå på et ben, mens jeg holdt tappen oppe mellem mine tæer. Der må for øvrigt ikke grines her.

Vask mig på ryggen.
Da jeg var færdig og havde fået noget tøj på, gik jeg ned i receptionen og spurgte den unge dame alt imens jeg demonstrerede hvordan jeg holdt på bruser og tap med hver sin hånd, om hun kom og vaskede mig på ryggen. Hun gloede vantro på mig, som om hun ikke ville tro sine egne øjne og øre. Der stod en ung mand bag ved hende, han sagde nærmest grådkvalt af grin at han ville sende en håndværker op og ordne det med det samme. Jeg skulle vente et øjeblik på mit værelse så ville han komme og ordne det med det samme. Det skete da også, men tappen fik han aldrig fikset.

Vasketøj.
Jeg samlede vasketøj sammen og gik hen et sted hvor jeg kendte fra sidste gang jeg var her, jeg afleverede 7 T-shirts, 7 par underbusker og et par shorts, det ville koste omregnet 30 kr. Godt man ikke skal leve af at vaske for andre her nede. Der efter gik jeg hen til vekslekontoret, jeg skulle have nogle Bath, så jeg kunne klare mig et par dage.

Oliemassage.
Kob i funktion - dybt koncentreret Jeg havde bestemt mig for at jeg ville have en omgang oliemassage hos Chattaya som ligger på Naresdamri Road over for Sofitel Hotel, det var et sted jeg kendte fra sidst jeg var her. En times afslappende oliemassage er rart, når man har siddet så meget som jeg havde gjort i dag. Den unge dame pręsenterede sig som Kob, hun virkede meget genert og sagde ikke ret meget, men hendes håndelag kunne jeg ikke klage på. Det starter altid med at de vasker ens fødder, og så bliver man lukket ind i et rum hvor der ligger en madras på gulvet, og efter du har smidt kludene starter de med at ælte dig igennem. Herligt - jeg var ved at døse hen flere gange, på et tidspunkt sagde hun så at hun var færdig. Ok på med kludene igen og så ud at betale, husk endelig at give pigerne drikkepenge, de får vel kun omkring en fjerdedel af den pris du betaler.

Internetcafe.
Næste stop var en Internetcafe, jeg kendte et sted hvor forbindelsen var hurtig, så her sad jeg så den næste halve time og skrev hilsner til Danmark. Jeg tror det kostede omkring 12 kr. Som jeg dog smed rundt med pengene.

Aftensmad.
Jeg var sulten nu, så jeg gik over på Restaurant Admiralen. Her sad Jørgen, vi blev enige om at vi da godt kunne sidde sammen. Jeg bestilte en omgang hvidløgsbrød og en Singha Beer til at starte med. Som hovedret bestilte jeg kyllingebryst og lidt ris. Jeg havde glemt hvor mange hvidløgsbrød man fik, men heldigvis indvilliget Jørgen i at hjælpe mig af med nogle af dem. Vi blev enige om at få os en kop kaffe, her sad vi så og sludrede løst og fast om turen. Det var ved at være sengetid så Jørgen og jeg fulgtes over til vores hotel, hvor vi sagde godnat til hinanden, det havde igen været en lang dag.

Sidst opdateret : 24. november 2006
Dag 9 Rejsedagbog Dag 11