Onsdag d. 15. Oktober 2003

11. Dag Hua Hin.
Start på dagen.
Det regnede kraftigt - og med svag torden i baggrunden Jeg blev vækket af nogle kæmpe brag, klokken var 8,  det var tordenvejr, regnen væltede ned, nå jeg havde ingen faste planer for formiddagen, så pyt med det. Jeg blev liggende lidt i sengen og kiggede på regnen. Efter morgenbarberingen og det obligatoriske bad, var jeg klar til morgenmaden. Jeg havde for en gangs skyld en glubende appetit. Efter morgenmaden gik jeg op på mit værelse for at vente på at regnen skulle stilne af. Men tilsyneladende havde vejrguderne ingen planer om det, det væltede ufortrøden ned i spandevis. Omkring ved 11 tiden kunne jeg se at der var samlet store mængder vand på kørebanen.

Oversvømmelse.
Det havde regnede kraftigt - nogle af gaderne i Hua Hin var oversvømmet, her Naresdamri Road Jeg havde ellers planer om at jeg ville besøge Abebjerget i dag, og så spise min frokost der ude, men det måtte udsættes til i morgen. Nu er et hotelværelse ikke det mest spændende sted at opholde sig i længere tid, så da regnen var stilnet lidt af, greb jeg min paraply og for ud af døren. Vandet stod højt ude på kørebanen af Dammernkasem Road, jeg fandt dog et sted hvor jeg kunne komme over vejen nogenlunde tørskoet. Jeg gik over til Kuoni's kontor hvor jeg hilste på Martin, han var guide på min tur til det nordlige Thailand, det var et hyggeligt gensyn. Der fra gik jeg hen for at få dagens oliemassage. Jeg kravlede forsigtigt langs husmuren for ikke at få våde sandaler. Jeg måtte være særligt på vagt hver gang der passerede et køretøj. Vandet stod efterhånden temmelig højt. Det gik fint indtil 10 m. før jeg nåede frem til Chattaya på Naresdamri Road. Der løb jeg ind i nogle efterdønninger fra en bil der fræsede gennem vandet. Jeg blev våd helt op til knæene og mine sandaler blev pjaskvåde. Jeg gik barfodet resten af vejen. Kob var ledig så jeg valgte så hende igen. Jeg tror hun blev glad for at jeg kom igen, det var vel også det samme som at sige at jeg havde været godt tilfreds med hendes indsats i går.

Frokost.
Det tog den sædvanlige time. Det var ved at være tid frokost. På hjørnet af Naresdamri Road og Dammernkasem Road ligger der en restaurant. Her sad så Hanne og Jan sammen med deres søn, han havde været ude i østen som Backpacker i flere måneder, de havde aftalt hjemmefra at de skulle mødes i Hua Hin. De foreslog at jeg satte mig sammen med dem, så vi kunne få os en sludder. Jeg bestilte en ret med rejer og ris og en Pepsi til. Efter en times tid  sagde jeg farvel og gik barfodet ned til stranden.

Tilbage til mit hotel.
Et meget faverigt alter - kinesisk eller hvad? Jeg gik langs stranden, og passerede Hotel Hilton,  det var blevet solskinsvejr. Jeg kiggede lidt på et lille tempel, det så meget kinesisk ud - måske fordi der var et stort dragemotiv på altret? Jeg gik tilbage til hotellet og tog mig en lille en på øjet. Jeg vågnede igen kl. 15.15. Jeg manglede lidt drikkevarer, så jeg gik ned i Supermarkedet hvor jeg købte lidt øl og vand. Jeg mødte Jørgen på vejen tilbage til hotellet. Jeg foreslog at vi smagte lidt på mine nyindkøbte varer. Vi satte os på Jørgens altan, og smagte på en Singha Beer. Jørgen fortalte om hvor skuffet han var over hvordan udviklingen var gået i Hua Hin. Han han været her sammen med sin nu afdøde kone, og han huskede Hua Hin som en lille pittoresk  fiskerby, med små hyggelige gader, og ikke som nu med hoteller og forretninger og boder alle vegne. Desværre går det sådan mange steder, når masseturismen først begynder sit indtog.

På kig efter en barber.
Jeg nåede ikke at blive klippet inden jeg rejste, så jeg gik på jagt efter en herrefrisør. Jeg fandt en lille forretning på Naeb-Khehars Road. Han var i gang med at klippe en ung mand og der sad en ventede. Det forekom mig at han klippede de to meget tæt, så det var da med lidt bange anelser jeg satte mig i stolen. Det var en pudsig fyr, han så mig ikke et øjeblik i øjnene og sagde ikke et ord, under hele klipningen. Først til allersidst  så han mig et sekund i øjnene og sendte mig et nik. Det betød åbenbart at han var færdig! Jeg gav ham 100 Bath og fik 50 Bath tilbage. Det var så det - jeg er godt nok ikke blevet klippet så tæt siden jeg var soldat for mange år siden.

Jeg hentede mit vasketøj på tilbagevejen, tøjet blev pænt talt op og checket om alting var der. Under optællingen bemærkede jeg at selv mine underbukser var strøget pænt. For 30 kr. ?

Spisetid.
Klokken var omkring 20 da jeg besluttede mig for at gå ned til Restaurant Seaside. Jeg var knapt nået halvvejen før regnen begyndte at vælte ned, og jeg tumpe havde selvfølgelig ikke min paraply med!  Jeg smuttede ind det første og bedste sted i tørvejr, men her kunne jeg ikke få noget og spise, da der så blev et lille ophold,  skyndte jeg mig videre men regnen tog til igen, så ind i tørvejr igen på en restaurant. Her kunne jeg få noget at spise og så var der musik. Der stod en mand og spillede guitar og sang. Det var alle de gode gamle Beatles, Elvis, Simon og Garfunkel sange. Han gjorde det fremragende, så skidt med det regnede. Jeg tilbragte de næste par timer med at nynne med på alle de gamle evergreens. Det passede fint da han holdt pause, var regnen stilnet så meget af at jeg kunne gå tilbage til mit hotel i nogenlunde tørskoet.

Sengetid.
Jeg satte mig til at kigge fjernsyn, men efter et par kanalrundfarter, blev jeg enig med mig selv om at kravle i seng og sove. Jeg havde ingen problemer med at falde i søvn.

Sidst opdateret : 20. oktober 2004
Dag 10 Rejsedagbog Dag 12