|
|
|
Søndag d. 18. Oktober 2003
15. Dag Bangkok - København.
Afgang fra Bangkok.
Ventetiden var forbi, vi var hurtigt i luften. Vi
fløj igen i en gammel Boeing 747. Nu forestod der 11 timers flyvning. Vi fik de
sædvanlige måltider og drikkevarer på rejsen. Der kørte
film med Harrison Ford på den
"store" skærm, men jeg gad ikke at deltage. Jørgen og jeg
havde hver i sær fået fat i hver sin engelsk sproget thailandske avis, så på
et tidspunkt byttede vi. En af aviserne stod der en artikel om store
oversvømmelser i Hua Hin området, på grund af de store regnmængder, var der
mennesker der fik nødhjælp i form af mad kastet ned fra helikoptere. Jamen
dog. Ind imellem små
blundede jeg lidt, men en ordentlig en på øjet blev det ikke til. Jeg gik
med mellemrum ned bag i flyet for at strække benene. Hjemturen føles altid
længere end udturen, det gælder jo bare om
at komme hjem.
Tid til eftertanke.
En så lang flyvetur giver masser af tid til at
sidde og fundere over hvad man havde oplevet under rejsen. Det havde været en
godt tur, men jeg må indrømme at jeg fik set alt for lidt af Vietnam, mindst
et par dage mere i både Saigon og Hanoi ville have gjort turen bedre, jeg har
da også forstået at turen er ændret netop på grund af mange har fremsat
samme ønske. Vietnam er et utroligt spændene land at besøge. Jeg har altid
syntes at jeg blev mødt med en sjælden venlighed uanset i hvilket et asiatisk land
jeg har besøgt, men vietnameserne overgår alle de tidligere lande. Deres
imødekommenhed, deres varme smil, deres venlige nysgerrighed, alt det var med
til at gøre turen til noget særligt og at så landet i sig selv er meget smukt,
gør ikke oplevelsen mindre.
Jeg tror bare desværre at landet om nogle få år vil få bygget så mange hoteller at nogle at de smukkeste steder vil blive overrendt af turister, så hvis man har tænkt sig at besøge Vietnam så gør det nu, måske blive Saigon snart et ny Bangkok og de bedste badestrande oversået med store betonklodser a la Hua Hin og hvad de nu hedder i Thailand.
Tid til farvel.
Jørgen og jeg fulgtes ad hele vejen ud gennem
tolden, her vi fik sagt farvel til
hinanden, jeg fandt en taxa uden for, og en halv time efter var jeg tilbage i Brøndby.
Hjemme igen til hverdagen.
|
|
|
|