Sidst opdateret : 21. marts 2006
|
|
|
Ho Chi Minh
Efter Første Verdenskrig brugte han pseudonymet Nguyen Ai Quoc (Nguyen -
Patriotent), han engagerede sig i radikale aktiviteter og
deltog i den gruppe der grundlage det franske kommunistparti. Han blev kaldt
til Moskva for at blive trænet, og sidst i 1924, blev han sendt til Canton
i Kina, hvor han organiserede en revolutionær bevægelse af vietnamesere
som levede i eksil i Kina.
Arresteret i Hong Kong.
I juni 1931
blev Ho Chi Minh arresteret det af det britiske politi, og han opholdt sig i
fængsel indtil han blev løsladt i 1933. Der efter tog tilbage til Sovjetunionen,
hvor han tilbragte adskillige år for at komme sig over en tuberkulose. I
1938 tog han tilbage til Kina, hvor han fungerede som rådgiver for den
kinesiske kommunistiske bevæbnede styrker. Da Japan okkuperede Vietnam,
optog Ho Chi Minh kontakten til Indokinas
Kommunistiske Partis ledere, hvor han hjalp dem med at grundlægge en ny
kommunistdomineret uafhængig bevægelse, populært kendt som Vietminh,
som bekæmpede japanerne. I 1945 da japanerne overgav sig, greb Vietminh
magten i landet og proklamerede Den Demokratiske Republik Vietnam i Hanoi. Ho Chi
Minh blev nu kendt under sit endelige pseudonym, hvilket betyder noget i
retningen af " den der bringer lys", blev præsident.
Krig mod franskmændene.
Franskmændene var uvillig til at give deres koloni fra sig, og sidst i 1946
brød krigen ud. I otte år kæmpede Vietminh-guerillaen mod den franske
hær, i bjergene og på rismarkerne, sluttelig tabte franskmændene krigen i
det afgørende slag ved Dien Bien Phu i 1954. Ho Chi Minh blev frataget sin
sejr, for ved den efterfølgende fredsforhandling i Geneve deltes landet i
en stat i nord og en i syd. Den nordlige stat fik navnet DRV. Demokratisk
Republik Vietnam med Ho Chi Minh som præsident, han brugte derefter sine
kræfter på at opbygge et kommunistisk samfund.
Konflikten starter.
I starten af 1960erne genoptogs konflikterne i Sydvietnam, hvor
kommunist styret guerillaer, iværksatte en modstand mod USA støttede
regime i Saigon. Ho Chi Minh, hvis helbred nu var meget ringe, var reduceret
til mere ceremonielle roller, mens den politiske del var der andre der tog
sig af.
Ho Chi Minh dør.
Den 3. September 1969 døde han i Hanoi af et
hjerteanfald.
Ho Chi Minh var ikke bare grundlæggeren af Vietnams kommunistiske parti,
han var også sjælen i kampen for selvstændighed. Han personlige
kvaliteter så som ligefremhed, ubestikkelighed og beslutsomhed, var værdsat i
vide kredse, også langt uden for Vietnams grænser. Man lagde hans balsamerede
legeme i et stort granit mausoleum i Hanoi. Der ved krænkede man hans ønske om
blive kremeret og asken skulle begraves i tre urner på tre bakketoppe i
Vietnam. Som han sagde: Kremering er ikke bare en god hygiejnisk ting, det
sparer også god landbrugsjord.
|
|
|
|