Vietnam-krigen.

Vietnam var fra begyndelsen en del af det Franske Indokina og under Anden Verdenskrig erobredes Vietnam af Japan. Ho Chi Minh, som var kommunistpartiets leder, organiserede da guerilla hæren Vietmin, for at få jaget japanerne ud af landet. Japanerne tabte mod Vietmin og da de samtidig tabte Anden Verdenskrig, ville Ho Chi Minh  gøre Vietnam frit og forenet, men franskmændene ville ikke give slip på landet, på grund af den udbytning af landet ressourcer så som ris og rågummi. Vietmin fortsatte krigen mod Frankrig og vandt, men tilfældet ville at landet blev delt i to dele, et kommunistisk Nordvietnam styret af Ho Chi Minh og et USA orienteret Sydvietnam styret af Ngo Ninh Diem.

Syd og Nord.
Ho Chi Minh opbyggede et kommunistisk diktatur i Nordvietnam med Hanoi som hovedstad og Ngo Ninh Diem et kapitalistisk diktatur i Sydvietnam. Ngo Ninh Diem havde siden 1940erne arbejdet for sydlige Vietnams frigørelse fra Frankrig,  og i Genève var alle undtagen USA og Sydvietnam enige om at et valg for hele Vietnam skulle afholdes. Ngo Ninh Diem frygtede at kommunisterne skulle vinde og nægtede derfor at organisere et valg. USA støttede Diem og eftersom den kolde krig rasede mellem USA og Sovjet, mente USA at det ville hæmme kommunismen udbredelse.

FNL.
1957 startede en guerillakrig mod Diem-regimet, modstanden bestod hovedsageligt af kommunistiske guerillagrupper, de samme grupper som siden startede Vietnam-krigen, og som blev støttet af Nordvietnam. Senere slog Vietcong sig sammen med grupper fra Sydvietnam og dannede FNL (Front National de libération du Vietnam du Sud). FNL fik stærkt støtte af Nordvietnam som mere og mere kom til at  engagere sig i krigen, de fik våbenstøtte af Sovjet og Kina. Nordvietnams støtte til FNL var dog ubetydelig sammenlignet med USA's støtte med materiel og militærrådgivere til Ngo Ninh Diem i Sydvietnam.

Blodigt kup.
Ngo Ninh Diem styrtedes 1963 i en blodig kup men de militære regimer som efterfulgte Ngo Ninh Diem var inkompetente og dette fremtvang en yderligere amerikansk engagement. USA ville som stormagt skræmme andre kommunistiske lande med at blande sig i krigen mellem Nord og Sydvietnam. I et forsøg på at motivere en øget amerikanske indsats, for at redde et regime, som de selv bedømte på kollapsens rand, iscenesatte USA det så kaldte Tonkinbugt intermezzo i august 1964. Nordvietnam anklagedes for at helt uprovokeret at havde angrebet amerikanske krigsfartøj på internationalt farvand. Med denne løgn, som det senere kom frem, greb  USA's daværende præsident Lyndon B. Johnson chancen til at gennemtvinge den såkaldte Tonkin-resolution hvor Kongressen gav ham fuldstændig frie hænder til at agere.

Bombninger.
Nu kunne USA indlede terrorbombningerne af Nordvietnam og yderligere øgede sine militære indsatser. Præsident Johnson beordrede bombninger af mål i Nordvietnam og i marts 1965 sattes regulære styrker ind. Denne indsats skete samtidigt med Sydvietnam opbyggede sine militære styrker, men trods det, så lykkedes man ikke besejre FNL's guerilla-hær. Dette beroede på at Nordvietnams styrker havde den bedste moral og kendte terrænet.

Tet-offensiven.
I 1967 lagde nordvietnameserne og FNL planer om at angribe sydvietnamesiske og amerikanske baser over hele Vietnam. Hensigten med Tet-offensiven var at påvirke befolkningens holdninger i USA. I december 1967 gik nordvietnamesiske styrker så til angreb på den amerikanske basen ved Khe Sanh. General Westmoreland beordret 50.000 amerikanske soldater til området for at drive kommunisterne tilbage. Dermed blev de amerikanske stillinger længere sydpå svækket. Koncentrationen af amerikanske styrker på et sted var det som de nordvietnamesiske planlæggerne havde håbet på. Den 31. januar 1968 var tidspunktet for starten på Tet-offensiven. Over 85.000 NLF soldater gik til angreb på en række byer rundt om i Sydvietnam. Til og med den amerikanske ambassade i Saigon var på NLF's hænder en kort stund. De blodigste kampene var i den gamle kolonihovedstad Hue. Tet-offensiven varede helt til foråret. Nordvietnameserne og NLF led store tab. Man anslår at ca. 45.000 kommunistiske soldater blev dræbt under denne blodige offensiven. Efter Tet-offensiven ville General Westmoreland have yderligere 200 000 amerikanske soldater sendt til Vietnam.

Protester verden over.
Verden begyndte nu at blive oprørte på USA, som gik ind i en krig med en voldsomhed der var værre end da bare Nord og Syd strides mod hinanden på deres niveau.
Nordvietnam lidelser gav dem mange menneskers medlidenhed, så både Kina og Sovjet støttede dem med militært isenkram, for at de kunne holde trit med Syd og USA. Mange mindre lande havde stor medfølelse, men officielt turde kun at give Nordvietnam humanitært bistand, for ikke at komme på dårlig fod med USA. Sveriges Oluf Palme vil dog blive husket for sin ligefremme og åbenlyse modstand mod krigen.

Fredsforhandlingerne i Paris.
I sommeren 1968 lykkedes Præsident Johnson at organisere fredsforhandlinger i Paris, der senere fortsattes af hans efterfølger, Richard Nixon.
Nixon begyndte gradvis at trække de amerikanske styrker hjem fra Vietnam. Fredsforhandlingerne førte ingen vegne og i marts 1972 startede FNL sin mest omfattende offensiv mod amerikanerne, der som modsvar genoptog bombningerne og mineringen af de Nordvietnamesiske havne. Parterne forsøgte at forhandle igen, men forsøget mislykkedes. USA startede derfor en voldsom bombeoffensiv mod bl.a. Hanoi. Det gjaldt for USA at komme ud af den kattepine de var kommet, med "æren" i behold. Så den 27. januar 1975 enedes man endelig om en våbenstilstandsaftale og USA trak derefter skyndsomt sine sidste styrker ud af Vietnam.

Sydvietnams sammenbrud.
Krigen fortsatte og til sidst kunne Sydvietnam ikke holde stand, og FNL og Nordvietnam indtog Saigon den 30. april 1975. En nordvietnamesisk kommunistisk regime oprettedes i hele Vietnam. I Cambodia og Laos tog kommunistiske regimer magten omtrent samtidigt. Dominoeffekten blev en realitet.

Efterskrift.
USA havde på et tidspunkt omkring 540.000 soldater i Vietnam samtidigt. USA mistede over 55.000 mand og ca. 305.000  sårede, den Sydvietnamesiske hær mistede over 250.000 og omkring 780.000 i såredes. Man anslår tabene for FNL og Nordvietnam til næsten 1.000.000 dræbte og omkring 2.000.000 sårede. Af civilbefolkningen dræbtes der mere end 100.000 uskyldige mennesker.

USA totale omkostninger er beregnet til 140 milliarder dollars. USA kastede tre gange så mange bomber over Nordvietnam som der blev kastet bomber under hele Anden Verdenskrig. USA's napalmbomber, almindelige bomber, samt vækstgifte har ødelagt en femtedel af Sydvietnams skove. Under den såkaldte operation "Ranch Hand", der havde til formål at afløve junglen, blev der hældt over 70 millioner liter kemikalier ud over landet. Følgerne af denne massive sprøjtning er selv efter 40 år uoverskuelige, store land og kystområder er ubrugelige, fordi den påståede "harmløse" gift de kaldte Agent Orange, indeholdt det svært nedbrydelige og kræftfremkaldende giftstof Dioxin.

Lærdom.
Lande med en baggrund af krig og kolonisation får det ofte svært med at gøre sig selv til en helt selvstændig stat, det findes der masse af eksempler i Afrika. I Vietnam har krig fulgt krig, og landet har der for ikke kunnet stabilisere sin økonomi og landbrug. USA førte sig frem for, at vise verden sin militære overlegenhed, med den hensigt at forhindre kommunisterne overtog magten. Vietnam-krigen viste med alt tydelighed at selv en supermagt som USA, ikke kan vinde en krig hvis fjenden anvender guerillakrig og har støtte fra lokalbefolkningen.

Efter sine tab i Vietnam har USA's interesse for at engagere sig militært i andre landes forhold, i mange år været stærkt kølnet. Men lur mig om ikke USA nu er godt i gang med at få ørene i klemme, både i Afghanistan og Irak. Og enden på det hele bliver at afghanerne fortsætter med at slå hinanden ihjel og Irak ender med at blive et nyt Iran!!

Sidst opdateret : 15. november 2003
Blandet Blandet Ho Chi Minh