Lørdag d. 8. Oktober 2005

Prolog.
Hvis jeg skal rejse til et land hvor der skal visum til før indrejsen og det pågældende land har Ambassade eller konsulat i København, sørger jeg selv for visa. Inden afrejsen tog jeg ud til den vietnamesiske ambassade i Hellerup, det tog kun en halv times tid før jeg forlod ambassaden med mit visum. 

Jeg skulle rejse med Hannibal/Marco Polo Rejser, de afholder altid et introduktionsmøde før afrejsen. I dette møde deltager der en repræsentant for rejseselskabet og rejselederen. Jeg deltog i dette møde på Marco Polos kontor i Borgergade. Vi var desværre kun fem deltager, men det var rart man kunne stille spørgsmål, hvis der var noget man var i tvivl om. Det var også en god ide af få hilst på vores rejseleder Hanne, så vi kunne genkende hende ude i lufthavnen.

1.Dag.
Start på dagen.
Jeg vågnede ført ved halv ni tiden, så jeg havde god tid til morgenmaden og mit bad. Efter badet pakkede jeg det sidste ned i kufferten. Efter mit sædvanlige check (tre gange ha ha) om jeg nu havde husket penge, pas og billet, tog jeg hjemme fra kl. 11. Jeg tog med S-toget ind til Københavns Hovedbanegård, her skulle jeg skifte til toget til Kastrup Lufthavn. Jeg havde det sædvanlige bøvl med at finde den rigtige perron. Det lykkes mig også denne gang, via DSB's infoskærm, at komme ned på en perron hvor toget til Kastrup ikke kom. Mens jeg stod og ventede, kom toget på den næste perron, jeg kunne selvfølgelig ikke nå op og ned af trapperne inden toget var kørt - godt gået DSB! Min eneste trøst var at jeg ikke var alene om det.

Kastrup Lufthavn.
Jeg var allerede ude i Lufthavnen kl. 12.15, og vi skulle først mødes 12.30 i Terminal 2's område. Jeg fandt hurtigt vores rejseleder Hanne, og det varede ikke ret længe før vi alle var samlet. Vi skulle checke ind som en samlet gruppe. Der blev åbnet en skranke hvor kun vores gruppe kunne checke ind. Det gik relativt hurtigt på den måde. jeg gik op af trapperne og gik direkte gennem sikkerhedskontrollen. Der var et par timer til bording, så jeg satte mig ved et bord ved vinduet, med en kop kaffe og en croissant, så jeg kunne underholde mig med at se på aktiviteten omkring de parkerede fly. Ved bordet sad et pensioneret ægtepar som skulle til Antalya i Tyrkiet, de skulle ned til deres ejerlejlighed i Alanya, vi fik os en lille sludder inden det var tid til at de skulle af sted. Jeg ringede også på mobilen til de sædvanlige familiemedlemmer og fik sagt pænt farvel. Jeg sprang besøget over i den toldfrie, jeg ryger ikke og at købe en flaske spiritus, som jeg så skulle slæbe den halve verden rundt for at spare 50 kr., må jeg indrømme at jeg ikke gider.

Paskontrollen.
Her vores Boing 727 til Bangkok - stadigt et lidt bedaget fly Tiden nærmede sig, så jeg gik hen til paskontrollen, der var heldigvis ikke mange i køen, så jeg kom hurtigt igennem. Derefter var det bare af sted til Gate  C29. Der sad allerede en del mennesker i ventesalen. Flyet til Bangkok var sikkert fuldt booket op som det plejer at være. Det blev tid til bording, det er egentlig pudsigt, at lige så snart folk bliver kaldt ombord maser de alle af sted, det var som om de ikke havde forud bestemte pladser. Jeg skulle sidde i den bagerste ende af flyet, så jeg måtte vente adskillige gange på, at komme forbi folk der først skulle lægge forskellige ting op i bagagerummet. Men pudsigt nok, efter en halv times tid var det store Boeing 747 fly klar til at rulle ud på startbanen.

Thai Airways.
Et kig  bagud i kabinen, her sidder vores guide Hanne Det var sjette gang jeg var på vej til Bangkok, det var femte gang med Thai Airways. Jeg vidste af erfaring at der nu lå ti en halv times flyvning foran. Jeg sad i den sidste tredjedel af flyet, på et sæde ud til midtergangen. Desværre var det lige ud for køkkenet, og som jeg frygtede var der et livligt rend frem og tilbage foran mit sæde. Efter vi var kommet i luften, kom stewardesser rundt og bød på en drink, jeg bad om et glas hvidvin og fik den sædvanlige pose med saltede nødder. På den samme række som jeg, sad der to asiater. jeg troede først det var et ægtepar. Det skulle senere vise sig at de var fra Vietnam og ikke gift med hinanden. De havde været på en delegations rejse til Europa, vist nok Polen og Finland, jeg er ikke helt sikkert på at jeg helt fat i det. De var nu på vel hjem, han skulle til en by som hedder Dalat og som ligger uden for Ho Chi Minh City, og hun skulle til Hanoi.

Tid til middag og film.
Jeg satte mig til at læse lidt i min bog til det var tid til servering af den varme mad. Den stod på kylling eller fisk, jeg valgte kylling, og fik dertil et glas rødvin og en øl. Til kaffen vankede der et glas cognac. Efter maden begyndte de sædvanlige bevidstløse film på det "store" lærred. Jeg gad ikke en gang at tage mine hovedtelefoner på. Den første film var med Nick Nolte som spillede en rolle hvor han skulle forestille en eller anden indfødt af ubestemmelig race, den næste var en film med Tom Cruise, som var instrueret af Steve Spielberg. Det var vidst en genindspilning af Klodernes kamp eller var det Invasionen fra Mars. Gu' ved hvad der får en fremragende filmmand som Spielberg til at lave sådan noget bras. Nå, jeg begyndte at høre klassisk musik samtidig med jeg så filmen, det gav filmen et gevaldigt løft - ha ha. At der ind imellem var der nogen der rejste sig op og stillede sig i midtergangen, alt imens de hoppede op og ned og gjorde gymnastiske øvelser, gjorde det ikke mindre festligt.

Tid til at sove.
Da filmforevisningen var slut, dæmpede de lyset, jeg forsøgte at sove lidt, det lykkedes da også at få et par timer på øjet, men det var svært fordi der var et stadigt rend af tørstige sjæle hen til køkkenet.

Morgenmad.
Min sidemand - det vietnamesiske parlamentsmedlem og hans sekretær På en eller anden måde kommer man igennem den lange flyvetid, så når lyset bliver tændt igen og der bliver gjort klar til morgenmad, så ved jeg at der ikke er så lang tid igen før vi lander. Vi fik serveret en omelet med spinat og asparges, en croissant, smør, marmelade, juice og kaffe. Efter morgenmaden sad jeg og sludrede med min vietnamesiske sidemand, han fortalte han var medlem af parlamentet og damen ved hans side var en administrativ medarbejder ved parlamentet. Han gave mig sit visitkort, Vo Minh Phruo'ng var hans navn. Jeg fortalte ham at jeg skulle til Vietnam, hvor min rejse startede i Hanoi og sluttede i Saigon, jeg havde dårligt sagt Saigon, før han prompte korrigerede mig - Ho Chi Minh City, ak ja, en tro partisoldat. Jeg har tit funderet hvor meget Ho Chi Minh egentlig har haft med Saigon at gøre, han var for længst død da Saigon blev "befriet". Nå pyt med det, HCM City vil altid være Saigon i min termologik, og pudsigt kalder alle der bor der, byen for Saigon.

Morgenmad.
Nåh nu oprandt det tidspunkt alle havde ventet på i 10 time, det berømte bump lød da landingshjulene ramte jorden. Vi var landet i Bangkok, nu skulle vi finde den Gate vi skulle til for at komme videre til Hanoi, noget ventetid undgik vi nok ikke.

Sidst opdateret : 05. december 2006
Rejsedagbog Rejsedagbog Dag 2