Mandag d. 10. Oktober 2005

3.Dag.
Hanoi - Ha Long bugten.
Jeg vågnede kl. 7, så efter morgenbadet pakkede jeg det sidste ned i min rygsæk, så den var klar til afgang. Der efter gik jeg ned til det store morgenbord. Jeg bestilte en omelet hos kokken, til omeletten tog jeg lidt bacon og ristede tomater. Til kaffen fik jeg en croissant med marmelade. Efter morgenmaden hentede jeg min rygsæk og kuffert, kufferten afleverede jeg til hotellet.

Træningscenter.
Udskyld jeg så først foto forbudt ,efter at have taget dette billede Vi kørte af sted med vores bus kl. 8.30, vores mål var Halong bugten. Efter en halvanden times kørsel, gjorde vi et stop ved et trænningscenter hvor unge mennesker kunne lære at sy, brodere og male, nogle af dem kunne også lære kunsten at sælge deres ting. Tanken var at de senere hen kunne klare sig selv økonomisk. Det var fortrinsvis handicappet børn som var her, børn som blandt andet var børn af ofre for orangeagent, disse rædselsfulde kemikalier som amerikanerne hældte ud over Vietnam. Jeg har været her før, den gang måtte man godt fotograferer, nu havde de et forbud, med den begrundelse at man ikke ville have at nogen skulle kopiere deres arbejder. Meget diplomatisk, for hvad er det egentlig du fotograferer - deres arbejde eller de handicappede. Det eneste jeg købte her var en bog om Laos fra Lonely Planet, den koster 7$, hvilket er fundet for de penge, måske var det et kopi? Hvorfor jeg købte forstod jeg først meget senere, jeg havde jo været i Laos, det må have ligget i underbevist at jeg ville tage dertil igen. Efter stoppet kørte vi videre mod Halong bugten.

Om Halong bugten.
En af de mange smukke kalkstes øer eller bjerge Ha Long bugten er med sine flere end 3000 kalkstens øer og de mange grotter og huler et meget populært udflugtsmål med båd. Navnet Ha Long betyder Dragen der stiger ned, da det fortælles, at en kæmpemæssig drage engang landede på dette sted. Der findes to versioner af denne legende. En himmelsk drage og hendes afkom blev af Jadekejseren beordret til at afværge en invasion fra havet. De mægtige drager udspyede små stykker jade, der forvandlede sig til vidunderlige klippeøer og kalkstensformationer, der sænkede fjendens skibe. I følge andre versioner var det ikke ædelsten, men perler, og bugten blev skabt, da dragen kastede sig selv i havet; mens hendes hale slog dybe dale og sprækker i fastlandet, som efterfølgende blev fyldt af havvand Hvor vidt man tror på den ene eller den anden version, så blev dragen i hvert fald så glad for sin nyskabning, at hun blev på egnen, måske med sine børn, og det siges, at hun den dag i dag lever under bugten.

Navne og legender.
Om alle de velkendte huler og grotter findes der lignende sagn. Selv ydmyge kalkstensklipper har fået fantasifulde navne af de lokale fiskere. De siger, at navne som Hunden, Skildpadden eller Tudsen skyldes kalkstensklippernes fantastiske lighed med dyrenes form.
I følge legenden er jomfrugrotten opkaldt efter en ung pige, vis forældre var så fattige, at de ikke havde penge til at købe en båd. De lejede en båd af en rig mand, men da de ikke kunne betale for lejen, forlangte en rige mand at få deres smukke datter i stedet og tvang hende til at gifte sig med ham. Den fattige pige afviste alle hans tilnærmelser. Han slog hende, men hun gav aldrig efter. Til sidst forviste han hende til en grotte, her hun døde af sult. Hun blev udødeliggjort af en klippeformation, der i hendes skikkelse sprang frem over hendes grav.

Velkommen ombord.
Så går vi ombord Kaptajnen ønsker os velkommen om bord   Vi var fremme ved Halong bugten omkring 12 tiden. Jeg havde glemt at tage min kasket med, så jeg købte en kasket ved en af boderne som ligger ved parkeringspladsen. Vi gik ombord på et rigtigt flot skib eller kinesisk junke som den type vist hedder. Lige så snart vi var kommet ombord, smed de fortøjningerne og sejlede ud i bugten. Ret hurtigt efter vi var kommet ombord blev der serveret frokost, menuen stod på seafood, store tigerrejer, krabber, krebs og blæksprutter, og som tilbehør, grøntsager af forskellige slags, jeg købte en øl til maden. Vi fik serveret et glas hvidvin, som blev brugt til at skåle med kaptajnen, som ønskede os velkommen ombord.

Små kahytter.
Vi sejler mellem de mange limstensbjerge Efter frokosten fik vi tildelt vores kahytter, den var ikke særlig stor, men der var hvad der skulle være, to køjer et lille natbord mellem køjerne, de var ret smalle, så det gælder om at rotere om sin egen akse når man skal vende sig, ellers ryger man på gulvet med et brag.  Det var også et lille  badeværelse, så alt i alt, en rigtig hyggelig hule. De fortalte også meget stolte på skibet at de havde haft så prominente gæster ombord som, Kong Gustav af Sverige og så Prins Henrik. Jamen dog - hvor interessant - sikke dog ære. Jeg gik op igen på dækket for at nyde udsigten, det er meget fascinerende at at sejle mellem de smukke limstensformationer som er dannet for mange tusinde år siden. De er smukt tilgroet, det giver dem en meget nuanceret grøn farve og klippernes former varierer i en uendelighed.

Drypstenshulerne.
Der slap også noget naturlig lys ned i hulen På et tidspunkt lagde vi til ved en af de store klipper, vi skulle besøge nogle drypstenshuler. Det er altid et fantastisk syn at se de fantastiske formationer, som er dannet for mange mange år siden. Man havde installeret nogle projektører der belyste nogle af de mest fantastiske formationer, nogle steder var lyset rødt andre steder grønt, ellers var lyset gult, hvad jeg foretrak. Der var en meget fugtig luft herinde, så det var helt rart at kommer ud i den friske luft. Vi gik et stykke tid ad en stenede sti frem til en ny hule. Jeg havde fået nok af den fugtige luft så jeg blev uden for sammen med Enghardt, Elin og Bjarne gik tilbage til båden, resten gik ind i drypstenshulen. Vi sad og sludrede over en øl, alt i mens der passerede en del asiatiske turister. Ved gud i himlen om ikke der kom flere af damerne vaklende i højhælede sko ad den ujævne stenede sti - ja hvorfor ikke.

Badestrand.
Det flydende supermarked Da alle var kommet ombord sejlede vi videre. Vi satte os på agterdækket og slappede af. Der stod en meget stor frugtskål som var fyldt med eksotiske frugter, dem blev der så smagt på, alt imens vi sad og småsludrede. På et tidspunkt gjorde vi holdt ved et sted, hvor den der havde lyst kunne bade, jeg syntes ikke de så særlig indbydende ud, så jeg afstod fra det. Badestrand ville jeg ikke kalde det, det lignede mere et sted hvor nogen havde smidt et par læs grus af. Der sejlede nogle små robåde rundt om stedet, det var nogle små supermarkeder, med et stort vareudbud. Det undrede mig hvor fra de kom - hvis det var inde fra fastlandet, så havde de langt hjem.

Solen var ved at gå ned, så det var tid til at gå ombord igen. Vi satte os ude på agterdækket igen indtil det var spisetid. Agterdækket var overdækket, og selve skibet havde ikke et egentligt soldæk, men det kunne jeg sagtens undvære, for solen havde skinnet ubarmhjertig hele dagen. Selvom solen nu var gået ned, så var det stadig meget varmt.

Spisetid.
Vi sidder og hygger os på agterdækket  Vi blev kaldt til spisning, den stod igen på seafood, denne gang var de store tigerrejer og krabberne grillede,  der var lavet små frikadeller af blæksprutterne, og så var der skivede agurker og pomfritter  som tilbehør. Jeg satte mig sammen med Elin og Bjarne igen, vi snakkede om at købe en flaske hvidvin, men Elin ville hellere have en øl, Bjarne og jeg blev enige om at dele en flaske. Vinen var fra Italien, men den blev serveret så kold, at vi ikke kunne smage den. Maden var pragtfuld, jeg tror ikke det kan gøres meget bedre. Da vi var færdige med at spise, rykkede vi ud på agterdækket igen.

Ankre op.
Skibet lagde sig for anker for natten, vinden havde løjet helt af, det var meget stille nu. Der stod nogle fiskestænger som var til fri afbenyttelse. Vi var nogle stykker der prøvede at fange et eller andet, men da Hanne fortalte at der ikke var nogen der havde fanget noget før, stoppede jeg med det samme, hvorfor fa'en skulle jeg stå der til ingen verdens nytte. Vi sad og snakkede på agterdækket, nogle af os drak en godnat bajer, men folk var så småt begyndt at sive ned i deres kahytter, så da vi kun var et par stykker tilbage, var det tid til at sige godnat og tak for idag.

Min kahyt.
Min smalle køje i kahytten  Jeg gik ned til min kahyt, i selve kahytten var der to store ventilatorer over hver køje, de kunne hver blæse en halv pelikan, ud over det var der også et airconditions anlæg, det slukkede jeg for, og satte ventilatoren over den køje jeg ikke skulle sove i, på laveste kraft. Der kom da noget luftcirkulation ud af det.  Jeg kravlede ned under mit tæppe, men der gik kun ti sekunder så fandt jeg ud af at det var en dårlig ide. Jeg rullede tæppet til side og nøjedes med mit lagen. Der var meget stille nu, så jeg faldt hurtigt i søvn.

Sidst opdateret : 07. december 2006
dag02 Rejsedagbog Dag 4