Søndag d. 16. Oktober 2005

9.Dag.
Hanoi - Hué.
Udsigten fra vores togvindue - smukt ikke Vi ankom til Hanoi med toget tidligt om morgenen, jeg vågnede lige så fortumlet som sidste gang vi kørte med dette tog. Vi blev hentet af en bus, og kørt hen til VidoTours kontor for at hente vores kufferter de havde opbevaret for os. Der efter kørte vi til Hotel Sunway, hvor vi skulle spise morgenmad. Hotellet havde stillet et par værelser til rådighed, så vi kunne tage et bad og skifte tøj. Vi skulle så selv finde ud af at fordele tid og værelser. Jeg tilbød at tage første "vasketur", jeg aftalte med Bjarne og Elin de tog næste tur. Det var dejlig at få et bad, det var ligesom om jeg fik vasket al trætheden af mig. Efter badet fik jeg pakket kufferten og tog den med ned i receptionen inden jeg gik op til morgenmaden. Turnusordningen fungerede fint.

Slappe af.
Jeg fik et par spejlæg, og to croissanter til morgenmad, jeg havde god tid nu, så efter morgenmaden gik jeg en tur i nabolaget bl.a. ned til Internetcafeen, men den var ikke åbnet endnu.

Hanoi Airport.
Hanoi Airport - set ude fra Vi kørte til Hanoi Airport ved halv elleve tiden. Indcheckningen gik lidt trægt, til gengæld gik det rimelig hurtigt gennem sikkerhedskontrollen. Bjarne og jeg gik på jagt efter en Fernet Branca til Mr. Lam, men nej der var ingen bid her. Vi skulle af sted fra Gate nr. 9 og flyve med Vietnam Airlines til Hué. Vi blev hentet af en lufthavnsbus og kørt ud til vores fly. Flyet var en Boeing 777/200, jeg havde fået en vinduesplads. Flyvetiden var på godt en times tid.

Saigon Morin.
Min dejlige seng på Hotel Saigon Morin I Hué Lufthavn blev vi afhentet af en bus, der kørte os direkte til vores hotel Saigon Morin. Hotellet ligger på hjørnet af Le Loi og Hung Vuong, med udsigt over Perfume River eller Duftenes Flod, det lyder mere romantisk ikke? Det er et fint gammelt kolonitidshotel, som mange kendte personer har boet på igennem tiderne, bl.a. den afdøde præsident Mitterrand. Jeg fik et værelse på 1. sal, smagfuldt indrettet, alle møblerne var i ædle træsorter, og det store badeværelses vægge var beklædt med marmor. Det var et stort liggebadekar og en bruseniche, det hele osede af stil.

Efter frokosten besøgte vi citadellet og det kejserlige palads. Fra Den Forbudte Lilla By regerede kongerne af Nguyen-slægten i århundreder over det centrale Vietnam. I nogle år efter krigens afslutning, lod man Citadellet ligge og forfalde, indtil man indså hvor stor turistattraktion stedet udgør. I dag ofrer man mange penge på Citadellets vedligeholdelse.

Citadellet.
Indgangen til Citadellet Kongernes by blev bygget som en fæstning og kaldes derfor også Citadellet. Arealet er over 600 ha. og byen er opbygget efter nogenlunde samme principper som Den Forbudte By i Beijing i Kina, bare i mindre omfang. På grund af de mange krige er den ikke i så god stand som den kinesiske.

Bag de første mure ligger ydre Kongeby, som var beboet af bønder og håndværkere, og hvor mandarinerne havde deres paladser. Endnu en mur omgiver den egentlige kongeby eller "Den Indre Kongeby", her residerede kongen, hans familie, konkubinerne og tjenestefolkene. Bag en sidste mur lå Den Forbudte By, der var forbeholdt kongen. Byggeriet blev påbegyndt kort efter Gia Longs magtovertagelse i 1802. Mange tusinde arbejdere var beskæftiget med at opføre ydermuren, der er mellem 7 og 10 m bred og har en omkreds på hen ved 10 km. Ud mod Duftenes Flod ligger Flagtårnet. På hver side af tårnet ligger to af de ti porte, der førte ind til Citadellet.

De ni kanoner.
De fire kanoner - De fire årstider Det første, man møder bag portene, er De ni hellige Kanoner, fire ved den ene og fem ved den anden port. De blev støbt i 1803 og de fem ved QuangDuc-porten repræsenterer de fem elementer: metal, vand, træ, ild og jord, de fire ved Ngan-porten repræsenterer de fire årstider. Hver kanon vejer 12 tons, kanonerne har aldrig været affyret, men skulle som så meget andet symbolisere kongemagtens styrke og uforgængelighed. Vi gik gennem Ngan-porten og passerede Flagtårnet hen til indgangen til "Den Indre Kongeby".

Den indre kongeby.
Indgangen til "Den Indre Kongeby" er Middagsporten, som kun måtte benyttes af kongen. Fra toppen af porten kunne kongen overvære ceremonier i paladset. Herefter følger Broen Over det Gyldne Vand der også kun måtte bruges af kongen, og De Store Ritualers Gård, hvor embedsmændene stillede op i rangorden. øverst stod mandariner og højtstående officerer, på næste niveau de mindre betydningsfulde i hierarkiet, som f. eks. de ældste i landsbyerne. Militæret stod i den ene side og administrationen i den anden.

Frit udsyn.
Her er frit udsyn Bag pladsen ligger Den Højeste Harmonis Palads, der blev bygget i 1805. Siddende på sin trone i midten af rummet modtog kongen ministre, mandariner, officerer og ambassadører fra udlandet. Bag paladset er der næsten frit ud syn over et stort område af Kongebyen. Det er et resultat af krigene, men mens kongerne stadig boede her, var det indgangen til Den Forbudte By, kongefamiliens residens, der den gang var omgivet af 4 m. høje og 1 m. tykke mure. Hovedindgangen til Den Forbudte By går gennem Porten til det Store Palads, en gylden og rødlakeret port af træ, der også kaldes Den Gyldne Port eller Røde Port. Herefter følger en gårdsplads med to mindre templer til ære for dem, der havde bragt Nguyen-dynastiet til magten. På pladsen står der også to mægtige bronzeurner, de vejer hver halvanden ton.

Kongens bibliotek.
Huset for hvile og litteratur Vi fortsatte i nordlig retning langs med Det Venstre Hus, her kom vi til den lille læsepavillon  "Huset for hvile og litteratur", der en gang rummede kongens private bibliotek. Pavillonen var den eneste ubeskadigede bygning i Den Forbudte By efter den franske generobring af Hué i 1947. Pavillonen blev bygget under Minh Mang, og Khai Dinh lod tilføje mosaikker i lighed med dem, der findes i hans mausoleum. I dag er pavillonen restaureret, men selve biblioteket er naturligvis for længst borte.

Enkedronningernes palads.
Der ver stadigt noget der trænger til resturering Området vest for Den Forbudte By hører til den bedst bevarede del af Kongebyen. Her ligger Enkedronningernes Palads "Paladset for et fortsat Langt Liv"  som Khai Dinhs dronning samt hans anden og tredje hustru brugte efter hans død. Paladset består af flere forskellige bygninger. Lige ved indgangen mod øst findes en lille dam og en pavillon. Herefter følger beboelseshuset og en nyere bygning, hvor kong Bao Dai boede i slutningen af 1940'rne. Da franskmændene prøvede at genindsætte ham som konge. I hjørnet mellem disse to bygninger ligger enkedronningens private pagode. Nord for Enkedronningens Palads i kongebyens nordvestligste hjørne, ligger Paladset for et Langt Liv, hvor bl.a. enkedronningerne boede indtil 1907. 

Til forfædrenes ære.
I den sydvestlige del af Kongebyen ligger Hung-templet, som kong Minh Mang i 1821 lod opføre til ære for sine bedsteforældre, kong Gia Langs forældre. Templet blev alvorligt beskadiget da franskmændene i 1947 generobrede Hué. Et andet tempel, The Mieu-templet, er viet til forfædrene og opført samme år ligger syd for Hung-templet. Her opstillede man altre for de afdøde konger og deres dronninger. Da franskmændene i 1954 forlod Vietnam, var der kun syv altre tilbage, de er lakerede i røde og gyldne farver. I midten står alteret for Nguyen dynastiets grundlægger, Gia Long, og hans to hustruer. Til venstre altrene for Minh Mang, Tu Duc og Dong Khanh. Til højre altrene for Thieu Tri, Kien Phuc og Khai Dinh.

De ni urner.
De ni store urner - et imponerende syn På pladsen mellem The Mieu og Hien Lam-pavillonen står de berømte Ni Urner, som kong Minh Mang lod fremstille i 1836. Mens stort set alle andre værdifulde genstande er gået til, ført ud af landet eller stjålet, har man af gode grunde ikke kunnet bortføre urner, som vejer mellem 1900 og 2500 kg. I dag betragter man hver urne, som repræsentant for en konge fra Nguyen-dynastiet. Urnerne var af Minh Mang tænkt som et samlet symbol på, at hele Vietnam nu var underlagt en central magt, nemlig Ng Jyen-dynystiet. De er udsmykkede med motiver som solen, månen, skyer, fugle, dyr, drager, bjerge, floder, historiske begivenheder og scener fra dagliglivet. Urnerne står foran den harmoniske Hien Lam-pavillon, der blev bygget af Minh Mang i 1824 til minde om dem, der ofrede livet i kampen for at bringe Nguyen kongerne til magten.

Et stor mundfuld.
Området er meget stort og en eftermiddag er nok lige i underkanten, hvis man vil gå det hele igennem, men på den anden side kunne jeg ikke rumme flere indtryk den dag. Selvom jeg havde et lille kort, som fortalte mig hvor de forskellige bygninger var placeret, havde jeg til sidst svært ved at holde styr på det. Vi kørte tilbage til vores hotel, vi aftalte at mødes igen kl. 19 nede i receptionen.

Nusse rundt.
Jeg brugte tiden til at nusse lidt rundt, få overført dagens fotos til min harddisk, oplade batterierne. Selvom jeg var meget træt, fordi jeg havde sovet så lidt sidste nat, turde jeg ikke lægge mig og hvile, så ville jeg garanteret falde i søvn og ikke vågne de næste mange timer.

Aftensmad og godnat drink.
Vores bus hentede os kl. 19 og kørte os til en restaurant. Maden var ganske udmærket, vi fik en rigtig god suppe og fisken var udmærket, vi sluttede af med lidt frugt. Jeg købte en stor Tiger Beer til maden. Efter middagen blev vi kørt tilbage til vores hotel. Elin, Bjarne, Nete, Enghardt og jeg beslutte os for at tage en godnat drink i hotellets gårdhave, inden vi gik hver til sit.

Godnat.
Da jeg kom tilbage til mit værelse, tog jeg mig et varmt bad, bagefter gik jeg på hovedet i seng, nej hvor var jeg træt.

Sidst opdateret : 10. december 2006
dag 8 Rejsedagbog Dag 10