Mandag d. 17. Oktober 2005

10.Dag.
Hué.
Jeg vågnede kl. 7 og stod straks op og gik i bad, efter badet gik jeg ned i haven for at spise morgenmad Morgenmaden blev serveret i gårdhaven. Jeg var sulten, så det blev til en frisklavet omelet, et glas juice, to croissanter, lidt marmelade og to kopper kaffe.

Parfume floden.
Her er de i gang med at grave sand op fra flodbunden Vi tog af sted kl. 8.30, og blev kørt ned til Parfume floden eller Duftenes Flod som den også kaldes. Nu er det ikke sådan at flodvandet er det rene parfume, men navnet kommer af at der på et stort stykke langs flodbredden, vokser nogle buske hvis gule blomster udsender en sødlig duft, der godt kan lede tanken hen på parfume. Vi steg ombord på en mindre træbåd, som sejlede hen ad floden mod Thien Mu Pagoden. Vi passerede en del småbåde på vejen, som var i gang med at grave sand op fra flodbunden. Det foregik på den måde at der var monteret nogle skovle på et møllehjul, en slags trædemølle kan man godt kalde det, så sad der en tre fire mennesker og trådte i "pedalerne" og på den måde fik skovlet sandet op i båden. Når båden så var fuldt lastet og det kunne godt tage hele dagen, blev det solgt for omkring det der svarer til 10 $. Sandet blev brugt i byggeindustrien.

Vi sejlede vel en lille times tid, inden vi nåede frem til pagoden og kunne stige i land.

Thien Mu Pagoden.
Det ottekantet syv etager høje tårn Da jeg gik op ad trappen var det første jeg så det 21 m høje tårn Phuoc Duyen som oversat betyder "Lykke og Nåde".og  Chua Thien Mu betyder Den Himmelske Kvinde. Pagoden var forholdsvis simpel fra starten, men i 1714 lod fyrst Nguyert Phuc opføre mange nye bygninger. Pagoden blev igen ombygget under kongerne Gia Long og Minh Mang, og i 1844 lod kong Thieu Tri det ottekantede og syv etager høje tårn Phuoc Duyen opføre. Hver af de syv etager indeholder en Buddha-statue, der repræsenterer Buddhas syv jordiske inkarnationer. Omkring tårnet ligger nogle mindre bygninger der er fra begyndelsen af 1700-tallet, og den 2200 kg tunge klokke blev støbt i 1710, og mindestenen er fra 1715, den står på ryggen af en marmorskildpadde og fortæller pagodens historie.

I opposition.
Her står den berømte Austin - lidt rusten i dag. Det berømte billede hvor munker brænder sig selv til døde, hans Austin står i baggrunden Der står en lyseblå Austin opstaldet på område, den har sin egen historie. Siden 1930'rne har pagoden været kendt for opposition mod magthaverne - først mod de franske kolonisatorer, siden mod Sydvietnams diktatoriske præsident Ngo Dinh Diem, han havde beordret sine soldater til at angribe demonstrerende buddhister i Hue i 1963. En af munkene fra Thien Mu-pagoden, hans navn var Thich Quang Duc, kørte i sin lyseblå Austin til Saigon og brændte sig selv under overværelse af udenlandske journalister og tv-hold, der havde fået et tip om, at noget usædvanligt var under opsejling. Jeg husker tydeligt episoden som blev vist i TV-Aktuelt en aften, det var stærke sager til aftenkaffen.

A barbecue party.
Mange mennesker i vesten var rystet over hændelsen og over præsidentens svigerinde Madame Nhu, der proklamerede sin glæde over selvmordet som hun kaldte ”a barbecue party”, hun sagde: lad dem bare brænde, jeg vil klappe i mine små hænder i mens. Denne udtalelse gjorde det ikke bedre for den betydelige afsky som befolkningen havde til præsidents Diem’s regime. I november blev både præsidenten og hans broder Ngo Dinh Nhu (Madame Nhu mand) myrdet af deres egne soldater. Madame Nhu var til hendes held udenlands på det tidspunkt.

Fra Thien Mu Pagoden kørte vi videre med vores bus til Minh Mangs mausoleum.

Minh Mangs Mausoleum.
Meget smukt og harmonisk anlagt Minh Mangs grav hører til blandt de smukkeste mausoleer. Gravmælet blev påbegyndt i 1840, et år før hans død, og færdigt gjort af hans efterfølger i 1843. Gia Long var under stærk indflydelse af konfucianismen og alle mausoleets vigtigste bygninger er anbragt symmetrisk i forhold til en akse, der går fra øst til vest. I modsætning til f.eks. europæiske barokhaver virker symmetrien ikke så hård, men harmonisk takket være den omgivende frodige natur og de mindre pavilloner og templer.

Mindestenen der beretter om kongens bedrifter På den symmetriske akse står den obligatoriske mindesten, hvor kongens efterfølger Thieu Tri skrev digte om kongens liv og bedrifter. Går man gennem Hien Duc-porten, kommer man til Sung An-templet, der var viet til kongen og dronningen.

En bro over vandgraven Af de efterfølgende broer var det kun kongen, der måtte benytte den midterste. Så følger lysthuset Minh Lau, og den sidste bro, Thong Minh Chinh Truc "Dygtig, ærlig og Ligefrem", der fører direkte til den store mur der omkranser gravhøjen, hvis bronzedør markerer indgangen til selve graven. Minh Mang var en af de mest magtfulde konger, men ifølge myterne også indbegrebet af den mest seksuelt potente konge. Han havde 33 koner og 107 konkubiner og blev far til 142 børn.

Frokost.
Festlig anretning af rejer Klokken nærmede sig 14, vi kørte tilbage til Hue for at spise frokost. Frokosten var festligt anrettet, det vidnede om at man har gjort meget ud af frokosten. Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på hvad køkken og serveringspersonalet tænkte. Den ødselhed, en ananas og en gulerod bare for at servere 8 store rejer, jeg gik ud fra at man kasserede ananasen bagefter. De må tro at vi var utrolig rige, eller er det bare noget jeg bildte mig ind?   

Efter frokosten kørte vi af sted for at besøge mausoleerne for Tu Duc og Khai Dinh.

Tu Ducs mausoleum.
En af de mange smukke bygninge på mausoleet Tu Ducs Mausoleum er det mest populære og mest besøgte af alle mausoleerne. Tu Duc regerede fra 1848 til 1883 og var den fjerde konge i Nguyen dynastiet.  Bygningen af Mausoleet begyndte i 1864 og sluttede i 1867.  Tu Duc's Mausoleum kaldes også Khiem Lang "Det Beskedne Mausoleum", og ordet khiem, der betyder beskeden eller fordringsløs, indgår praktisk taget i alle bygningernes navne. Umiddelbart er det svært at forbinde mausoleet med beskedenhed, men tilnavnet blev også valgt af Tu Duc selv, efter at bygningsarbejderne i 1866 havde gjort oprør pga. misforholdet mellem de slavelignende arbejdsvilkår og mausoleets overdådighed. Opstanden blev brutalt nedkæmpet, og på kun tre år stod mausoleet stort set færdigt. I de næste mange år stod mausoleet naturligvis ikke tomt. Tu Duc boede ofte herude og medbragte en stor del af hoffet og sine tjenestefolk. I den kunstige Lotus sø kunne han sejle og fiske, og i den smukke pavillon, skrev han nogle af sine over 4.000 digte.

Den barnløse.
Tu Duc var i hele sit liv omgivet af utallige kvinder. Lige meget hjalp det, for han var ikke i stand til at få børn. Da han ikke havde en søn, der kunne efterfølge ham, udformede han selv inskriptionen på den store mindesten. Hverken her eller andre steder undlod Tu Duc at gøre opmærksom på sin manglende formåen. Omkring 50 m efter indgangen ligger et tempel for konkubinerne. Var man først en af kongens konkubiner, så man ikke sin familie mere, men måtte kun opholde sig i kongebyen. Da Tu Duc døde, efterlod han sig 103 officielt anerkendte konkubiner, nogle af dem ikke mere end 17-18 år gamle. Som sædvanen foreskrev, måtte de alle følge ham til mausoleet og leve der resten af deres dage.

Tu Duc's gravsted.
Her ligger han begravet Vi fortsatte langs søen, og kom frem til, hvad der betragtes som det egentlige gravsted, selv om Tu Ducs lig efter alt at dømme er placeret på et ukendt sted i området. Oven for trapperne ligger først ceremonipladsen foran huset med den enorme mindesten, hvor Tu Duc brugte mere end 4000 kalligrafiske tegn til at nedfælde sine sørgmodige betragtninger over livets tilskikkelser. I den bageste del af parken ligger dronningens gravmæle. Væggen lige efter indgangen er udsmykket med dronningens symbol, fuglen Føniks, for at beskytte mod onde ånder. 

Ikke langt fra Tu Ducs mausoleum ligger Khai Dinhs Mausoleum, det blev en kort køretur der hen til. 

Khai Dinhs Mausoleum.
Trappen op til Khai Dinhs Mausoleum udført i beton Khai Dinhs Mausoleum er det sidst bygget mausoleum i Hue. Byggeriet startede i 1920 og blev først afsluttet i 1932, syv år efter kongens død. Khai Dinh var nødt til at udskrive ekstra skatter for at kunne opføre mausoleet i et moderne europæiske materiale - beton! Mausoleet har mange vestlige elementer, men der er også stiltræk, der går tilbage til kongeriget Champa, der afgav Hue til vietnameserne i 1306, f.eks. de høje obelisker. Umiddelbart virkede det noget forvirrende og forkert på mig. Vi gik op ad trappen, på pladsen oven for de mange trappetrin, var det som i de andre mausoleer, fyldt med statuer af kongens mandariner, en af dem bar fuglen Føniks på sin kappe! - et tegn på, at han var eunuk.

Ni meter under.
Den gyldne statue af kongen Hovedtemplet er udsmykket med mosaikker af glas og porcelæn. Foran alteret for Khai Dinh er der en forgyldt statue af kongen i fuld størrelse. Han er begravet 9 m under statuen. Khai Dinh blev indsat af franskmændene, da Duy Tan blev sendt i eksil. At besidde tronen på franskmændenes nåde gjorde ham ikke til nogen stærk regent. Hans tid gik mest med adspredelser, og det menes at han døde af en kønssygdom. 

Byens marked.
Friske grøntsager til salg Vi kørte tilbage mod Hué, her besøgte vi byens marked. Det er altid interessant at besøge et lokalt marked og se hvad de lokale køber, men også bare at se vareudbudet. Markedet var både ude og indendørs. Uden for var der en vild forvirring af motorcykler, cykler og cyklo'er. Det var fortrinsvis frugt og grøntsager der blev solgt udendørs, indendørs var det olivenolie, mel af forskellige slags, alle slags krydderier, flasker med soya og sesamolier og ikke at forglemme ris. 

Efter markedet kørte vi hjem til vores hotel, vi aftalte at mødes igen kl 19.30 for at at spise aftensmad.

Restaurant Ythao Garden.
Vi spiste aftensmad på restaurant Ythao Garden, den ligger inde for Citadellets mure og er ejet af en tidligere mandarins datter. Den private del af huset er proppet med værdifulde antikviteter. Vi sad udendørs og spiste vores mad, menuen bestod af:
Spring roll decorated on formed peacock
Vegetable soup
Steamed shrimp
Hue's speciality pancake
Mixed salad fig
Mixed steamed lotus rice
Dessert
- Fruit
- Green bean cake formed fruit

Efter aftensmaden blev vi kørt tilbage til hotellet, vi snakkede om at gå en tur, men det var kun Bjarne og jeg der gad.

Stang stive.
Vi blev enige om at finde et sted hvor vi kunne få os en godnat bajer. Vi gik ned ad Hung Vuong og et stykke der nedad, på venstre side af vejen, fandt vi ind et sted hvor der var udskænkning. Alle gæsterne der sad der var tilsyneladende stangstive, servitricen ikke mindre, men det lykkedes dog at få hende til at komme med to øl til os. For enden af værtshuset lå der på en bænk, et kvindemenneske af et anseeligt omfang og sov. Vi antog hende for at være værtinden, hun lå der på ryggen og prustede som en strandet hval. Ha ha - det må nok siges at være en festlig afslutning på en god dag, og dog - de mennesker der sad der, virkede stærkt alkoholiseret og det er jo i virkeligheden dybt tragisk.

Godnat.
Efter vi havde drukket vores øl gik vi tilbage til hotellet. Vi skulle tidligt op og af sted næste morgen. Da jeg var kommet op på mit værelse pakkede jeg min kuffert så der var klar til afgang i morgen tidlig.  

Sidst opdateret : 10. december 2006
dag 9 Rejsedagbog Dag 11