Torsdag d. 20. Oktober 2005

13.Dag.
Hoi An - Da Nang - Saigon.
Jeg vågnede kl. 6, det var for tidligt at stå op, så jeg lå og kiggede fodbold. En temmelig kedelig kamp, så jeg tog mig et bad, og pakkede derefter min kuffert og stillede den udenfor min dør. Jeg tog min rygsæk med ned til bussen som var parkeret uden for receptionen. Heldigvis var vores chauffør der, så jeg kunne smide mit habengut ind på et sæde. Jeg afleverede min nøgle i receptionen og gik ind for at spise morgenmad. Det blev til en omelet igen, samt en skive franskbrød med ost, desuden kaffe og juice.

Da Nang Airport.
Vi kørte fra Hoi An lidt over otte. Vi kørte til Da Nang Airport. Det var begyndt at regne, og da vi nåede fem til lufthavnen piskede det ned. Vi fløj derfra 10.30 mod Saigon. Vi fløj med en Airbus 320 fra Vietnam Airlines. Vi fløj en times tid inden vi landede i Saigon Airport. her skinnede solen fra en skyfri himmel. Der holdt en bus og ventede på os. Vi blev kørt til vores hotel Omni Marco Polo Hotel, som ligger ret tæt på lufthavnen. 

Hotellet er et førsteklasses hotel, det værelse som jeg fik tildelt var kæmpestort og med en meget stor seng. Placeringen af hotellet, som ligger i Phu Nhuan distriktet, syntes jeg ikke om, det lå for langt væk fra det jeg kalder centrum (Distrikt 1). Så en lille spadseretur om aftenen, nede omkring Hotel Rex og Le Loi, kunne der ikke blive tale om.

Restaurant Chateau.
Fiskeren som fangede fisken var kommet med på bordet Vi skulle mødes i lobbyen for at køre til Restaurant Chateau som ligger på gaden som hedder Tran Hung Dao. Restauranten var smagfuld indrettet, og slet ikke et spor fransk som man godt kunne tro på grund af navnet. Maden blev serveret på en utrolig fantasifuld måde. Risene var formet som en drage, dens tænder var lavet at to røde chilier og halen af noget fra en grøn agurk. Fisken havde fiskeren stående med sin fiskestang på bordet. Sådan var det hele vejen igennem, det eneste problem var at hver gang jeg tog noget mad så følte jeg mig som en vandal, der ødelagde et lille "kunstværk"

Thien Hau Templet.
Thien Hau Templets indgang Efter frokosten kørte vi til Thien Hau, som er et gammelt tempel der ligger i den kinesiske bydel Cholon. Tæt ved indgangen var der et bassin med en masse skildpadder, som man kunne fordre, hvis det var det man ville. Templet var opdelt i mange rum, som virkede meget mørke, der var i alle rummene altre, som var godt overlæsset med mange figurer, nogle af figurene havde et grumt truende udseende, måske en påmindelse til os mennesker til at opføre os ordentligt, ellers ..... ! Alle steder var der tæt med små stearinlys og røgelsespinde, nogle steder stod der små skåle med frugt som offergaver. Templet var bestemt besøget værd. Vi kørte videre til Saigon Domkirke.

Saigon Domkirke.
Jomfru Maria placeret i en neonbue - så har jeg set der med. Nha tho Duc Ba som betyder Vor Frue Kirke eller Notre Dame på fransk. Notre Dame-kirken er tegnet af den franske arkitekt Bourard og blev opført 1877- 83. Spirene blev først tilføjet 10 år senere. Man anvendte både materialer fra Frankrig og Vietnam, bl.a. er ydermurene opført af mursten fra Frankrig. De to tårne er 40 m høje, og foran kirken ses en statue af Jomfru Maria. Der afholdes messe hver søndag formiddag og tidebønner hver dag. Ude på pladsen foran kirken står en statue af Jomfru Maria. Kirken er ikke pragtudstyret som mange franske kirker, men glasmosaikker og nogle udsmykninger er der dog, nogen af udsmykningerne fandt jeg lidt besynderlig, Jomfru Maria med Jesus-barnet stående i en bue af neon, og et andet sted teksten Ave Maria bukket i neon. Ok så havde jeg set det med, mens vi var der kom der en præst og mumlede en uforståelig bøn. Vi forsatte over til Postkontoret.

Hovedpostkontoret.
Hovedpostkontoret med sit store ur Sådean ser det ud indvendig Det er ikke normalt at en af byens store seværdigheder er et posthus. Saigon's hovedpostkontor er en undtagelse, posthuset blev bygget 1886-91. På facaden er der opsat relieffer af  videnskabsmænd, der på hver sin måde har betydet noget for udviklingen af telegraf og elektricitet. Vores egen H.C. ørsted der opdagede elektromagnetismen, er der et eller andet sted. Facaden udefra fik mig til at tænke på en banegård, måske på grund af det store ur over hovedindgangen. Inde i selve bygningen kan man se to store kort, der er malet på de buede lofter. Det ene viser telegraflinjerne i den sydlige franske koloni Cochin Chine, på det andet kan man tydeligt se, at Saigon og Cho Lon en gang var to selvstændige byer. Franskmændene afvandede de sumpede egne, og nu er hele området på kortet bebygget. Der hænger også et stort portræt af Ho Chi Minh på gavlen. Vi kørte videre til Museet for Krigsminder.

War Remnants Museum.
Her er noget af det krigsmateriel amerikanerne efterlod sig. Museet for Krigsforbrydelser hed museet en gang, museet navn nu er ændret til Museet for Krigsminder,. Det er gjort for ikke at fornærme kinesiske og amerikanske turister, men den pjece som museet udleverer lægger ikke fingrene imellem, den viser nogle billeder af de amerikanske krigsforbrydelser i Vietnam. Udenfor er der udstillet pansret mandskabsvogne, kanoner, flyvemaskiner og bomber af en anseelig størrelse. Der er også en guillotine som franskmændene brugte i sin tid, mod Viet Minh ’ballademagere’.

Foto dokumentation.
Mange genkender dette billede igen, det er blevet vist igen og igen i TV Et udsnit af de mange grufulde billeder fra Vietnamkrigen På væggene hænger en del fotos som viser de amerikanske grusomheder, mange af de fotos er taget af amerikanerne selv. Der er billeder fra den meget kendte May Lai massakre og det meget berømte billede af den lille nøgne pige der løber skrigende væk, forbrændt af de amerikanske napalmbomber. Et billede jeg erindrer så tydeligt, og aldrig vil glemme. Der var billeder af deforme småbørn, hvor man tilskriver deres deformiteter, fra amerikanernes udbredte anvendelse af kemiske afløvningsmidler. På trods af den noget ensidige fremstilling, viser udstillingen hvor brutal og grusom krig kan være. Nogle billeder som beskriver nogle torturscener, er nogle stærke sager. Museets pjece lægger heller ikke fingrene imellem, bl.a. et billede hvor nogle såkaldte G.I. stolt viser to afhugget hoveder frem. Tro mig - man går ikke upåvirket derfra.

Tilbage til hotellet.
Vi kørte hjem mod vores hotel, men det tog tid fordi det var midt i myldretiden, det havde nu været nemmere hvis vi havde boet midt inde i byen. Det begyndte også at regne ret kraftigt. Vi skulle mødes igen kl. 19 i lobbyen. Der var et businesscenter på hotellet. Jeg besøgte det for at sende nogle e-mails, men jeg måtte opgive, fordi det tog en halv time for bare at blive logget på mit mailsystem.

Aftensmad.
Vores bus hentede os kl.19 og kørte os ind til byen til restaurant Indochina. Maden var ganske udmærket, vi fik en rigtig god suppe og fisken var også god. Jeg købte en Tiger Beer, men den smagte mig ikke rigtigt. Vi blev kørt tilbage til vores hotel da vi var færdig med at spise. Jeg følte mig lidt halvsløj så jeg gik direkte i seng, men jeg slukkede for airconditions'en inden jeg lagde mig til at sove.   

Sidst opdateret : 05. december 2006
Dag 12 Rejsedagbog Dag 14