Lørdag d. 22. Oktober 2005

15.Dag.
Saigon - Mekong deltaet.
Jeg vågnede allerede kl.5.15, jeg kunne ikke sove mere, så jeg satte mig til at kigge TV, der var fodbold, Real Madrid mod norske Rosenborg. Da kampen var færdig var det tid til et bad, pakke kuffert og stille den uden for døren. Nede i restauranten bestilte jeg en omelet hos kokken, tog et glas orangejuice samt et par croissanter. Kokken kom hen til mit bord med min omelet, det var en tjener der serverede min kaffe. Det var vel et fem stjernet hotel vi boede på.

Saigon - Mekong deltaet.
Vi går ombord på båden Vi kørte fra Saigon mod Mekong Deltaet turens længde var på ca. 120 kilometer. Vi skulle til Cai Be som ligger mod sydvest. Vi gjorde et stop på vejen, hvor der var toiletter og det var muligt at "proviantere" lidt. På stedet var der nogle dyr, fortrinsvis aber, som levede eller rettere sagt, blev opbevaret i nogle mindre bure. Jeg havde helt ondt af de stakkels dyr.

Cai Be.
Her sælges frugt og grønt - mange lever en stor del af deres liv ombord Da vi nåede frem til Cai Be, steg vi ombord på en mindre båd, der lå og ventede på os. Den sejlede os ud på Mekong Deltaet. Vi skulle blandt andet se på Cai Be's flydende marked. Der var ikke så meget aktivitet nu, måske de fleste handler var gjort på det tidspunkt vi sejlede ud. Det vietnamesiske navn for Mekong deltaet er Cuu Long, "De ni Drager", efter flodens ni arme i delta området. Mekong-deltaet er Vietnams mest frugtbare område. Aflejringerne fra den mere end 4000 km lange Mekong flod, der har sit udspring i det tibetanske højland, har gjort jorden meget næringsrig, og det tropiske klima gør det muligt at høste ris to gange om året, i nogle områder endda tre gange, modsat oppe i det køligere nord hvor der kun kan høste en gang om året. Det er derfor også i Mekong deltaet, at man finder nogle af landets rigeste provinser. Hvis der ikke dyrkes ris, dyrkes der uanede mængder af tropiske frugter i plantager eller private haver, og overalt kan befolkningen forsyne sig med fisk og skaldyr.

En god frokost.
Fisken var sat behørig op Nu er vi nede i delaet's små floder Vi sejlede ind i nogle mindre kanaler, de kaldes vist nok klonger, frem til en lille ø. Her lå en lille restaurant, med en smuk lille bonsai have tilknyttet. Frokosten hørte til de bedre. Der gik en del katte rundt om vores borde, de ventede på godbidder, de kunne godt lide fiskeresterne. Efter jeg havde spist gik jeg lidt rundt og kiggede på haven.

Slikfabrikken.
På slikfabrikken - her fremstilles karameller Vi sejlede videre på de smalle kanaler og på et tidspunkt lagde vi til ved en lille slikfabrik. Vi fik lov til at se hvordan de fremstillede karameller og pakkede dem. Vi fik nogle smagsprøver. De lavede også andre former for slik, hvor i der indgik tørrede frugter, nogle af de sliktyper var temmelig krydret. Der var også tilknyttet et lille cafeteria, her kunne jeg heldigvis få skyllet den "grimme smag" fra slikket væk.  

Popcorns fabrik.
Her fremstilles popcorn af ris Her skæres de pressede blokke op i de såkaldte riskager Vi sejlede videre for at besøge en familie, der lavede popcorn eller rettere riskager. Risene poppes i en stor meget varm jerngryde, efter de var poppet, blev siet i et stor sold, der efter blev de presset sammen i store blokke, for der efter at blive skåret op i mindre blokke. Til sidst blev de pakket i klar plastik, klar til salg. Nu har jeg aldrig været vild med popcorn, men efter jeg havde smagt på en riskage, er jeg endnu mindre vild med riskager. Vores sejltur slutter i Vinh Long. (Se billedserien Mekong Deltaet i Billedarkivet)

Vi skal færges over.
Her en af de mange færger som sejlede os over den brede del af Mekong floden Herfra kørte vi med bus til Can Tho. En færge sejlede os og vores bus over på den anden side af deltaet. Vi måtte ikke køre med bussen ombord, så vi skulle stige ud af bussen og selv gå ombord på færgen. Vi blev gennet langs et trådhegn hvor der også holdt en hel del motorcykler, alle havde selvfølgelig motoren kørende, med det resultat at vi alle var ved at blive kulosforgiftet. Der gik en kontrollør med en lang kæp, så hvis motorcyklerne ikke var rykket tæt nok sammen, daskede han til føreren med sin kæp. Ja man tror ikke sine egne øjne. Deltaet er meget bredt på dette stykke så det tog vel et kvarters tid at sejle over.

Velkommen Mr. Kjaer.
Mit hyggelige værelse på Victoria Can Tho Hotel Vi blev samlet op af vores bus et stykke vej ovre på den anden side. Vi kørte det sidste stykke med bussen til vores hotel: Victoria Can Tho Hotel. Det tog ikke ret lang tid med at få tildelt mit værelse, som selvom det ikke var et kæmpe rum så der var hvad der skulle være. På bordet stod en lille kurv med friske frugter, der var også et kort hvorpå der stod mit navn og ønsket om et godt ophold på hotellet. Rigtig rart, jeg følte mig rigtig velkommen.

Oliemassage.
Der var tid nok til at slappe af, så jeg bestilte en times oliemassage på hotellet, jeg kom til med det samme. Massagen foregik under nogle store baldakiner, som var sat op tæt på floden, jeg kunne tydeligt hører folk i bådene tale sammen, da de sejlede forbi.

I festtøjet.
Vi havde aftalt at vi skulle tage vores nye "tøj" på til aftensmaden, fordi det var den sidste aften vi kunne spise sammen samlet, det var en form for afskedsmiddag. Jeg havde taget en lærredsjakke med, men den var blevet noget krøllet, så jeg lånte et strygejern og strygebræt hos stuepigen, det hjalp, min jakke blev helt pæn igen. Så med en af mine nye silkeskjorter og silkeslips var jeg klar til vores middag.

Sidste gang.
Her er Bjarne med sin nye skjorte, Nete  og Elin med deres nye creationer. Hun leverede taffelmusikken Victoria Can Tho Hotel havde ifølge vores guide Hanne have Mekong Deltaets bedste restaurant. Vi sad samlet ved et stort bord. Maden var fremragende, med masser af små lækre retter. Der var musik til maden, der sad en ung dame som spillede på et strengeinstrument. Det var vietnamesisk musik hun spillede. En rigtig festmiddag

Da vi var færdig med at spise, rykkede vi udenfor på terrassen. Hanne havde købt en flaske risvin, som vi alle skålede i. Jeg købte en øl til at tage den kradse smag fra risvinen. Vi sad vel der en times tid inden de forskellige begyndte at sive til deres værelser. Det var tid til at sige godnat og tak for i dag.

 
Sidst opdateret : 13. december 2006
Dag 14 Rejsedagbog Dag 16